Råd 8: Undgå at overdrive tal
Pas på med at overdrive, når du skriver nyheder om forskning, som finder ubetydelige risici eller effekter. 
Guide til videnskabsjournalistik forskning journalister artikler nyheder indslag gode råd absolutte tal relative tal typisk fejl i statistik

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 8 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 8 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Vigtigste pointer

  • Undgå at misinformere: Oplys altid, hvad tallene reelt dækker over.

  • En stigning på 100 procent kan dække over, at noget stiger fra 1 til 2.

»P-piller øger risikoen for hjernesvulst,« lød overskriften på et Ritzau-telegram, som i 2015 blev delt af en række danske nyhedsmedier.

Nyheden handlede om et studie, der fandt flere hjernesvulster blandt kvinder, der bruger p-piller eller anden hormonel prævention, end blandt kvinder, der ikke gør. 

»Risikoen for hjernesvulster er 90 procent højere blandt p-pillebrugerne,« konkluderede studiet ifølge pressemeddelelsen. 

Først et godt stykke nede i brødteksten får læseren at vide, at risikoen for at få en kræftsvulst i hjernen i forvejen er ekstremt lav. Kun 5 ud af 100.000 kvinder i den fødedygtige alder rammes om året. 

Det vil sige, at risikoen for at få en hjernesvulst kun er 0,01 procent.

Hvis risikoen så øges med 90 procent for p-pillebrugere, betyder det, at den stiger fra 0,01 til 0,019 procent for den enkelte kvinde. Risikoen er altså stadig meget lav. Men det oplyser Ritzau-telegrammet ikke.

Faktisk er der så få danske kvinder, som får kræft i hjernen, at datagrundlaget slet ikke er stort nok til at vurdere, om p-piller reelt øger risikoen, skrev vi på Videnskab.dk.

Men mon ikke en del kvinder alligevel overvejede en ekstra gang, om de skulle fortsætte på p-piller, efter at flere danske netaviser bragte frygtindgydende historier om, at p-pillebrugere har 90 procent øget risiko for at få en hjernesvulst?

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Hvad dækker tallene over?

Hjernesvulst-historien er et eksempel på misvisende information om risikoen ved et lægemiddel, som tusindvis af kvinder bruger. Det er ikke usædvanligt, at journalister kommer til at overdrive risici og effekter, når de kaster sig over forskning, der bygger på tal og statistik.

Brøleren opstår som regel, fordi journalisten kun oplyser den relative risiko, men ikke de absolutte tal

  • Den relative risiko er en stigning eller et fald angivet i procent. 

    I eksemplet med p-piller og hjernesvulster er den relative risikostigning 90 procent. Tallet angiver, hvor stor forskellen er på antallet af hjernesvulster hos kvinder, der tager p-piller, og kvinder, der ikke gør.
     
  • Det absolutte risiko angiver direkte, hvor stor risikoen er for hjernesvulster hos p-pillebrugere.

    I p-pille-eksemplet er den absolutte risiko kun 0,019 procent. 

Pointen er, at, det absolutte tal giver den enkelte p-pillebruger et indtryk af, hvor lav hendes risiko for at få en hjernesvulst er. Det gør det relative tal ikke.

Angiv de absolutte tal

Du kan komme til at skabe unødig frygt og give et misvisende billede af, hvor høj en risiko eller en effekt reelt er, hvis du kun angiver de relative tal.

Fortæller du i en nyhed, at risikoen for flystyrt er steget med 100 procent, uden også at nævne at de 100 procent dækker over, at der det ene år var 1 flystyrt ud af 3 millioner flyvninger, mens der det næste var 2, kan du komme til at sprede ubegrundet flyskræk.

Hvis du som journalist vil undgå at overdrive en risiko og klæde din modtager på til at forstå, hvad beregninger i et studie reelt dækker over, bør du derfor så vidt muligt informere om de absolutte tal.

Download guiden i korte versioner

Artiklen er en del af Videnskab.dk's guide med 11 gode råd til journalister. Guiden findes i tre versioner, der alle er gratis:

  • Vores online-artikler med de 11 råd er skrevet i et længere format med mange uddybede og konkrete eksempler.
  • Du kan desuden gratis downloade de 11 råd i et kortere format, i denne PDF-pjece.
  • Eller du kan udskrive dem i denne én-sides tjekliste (A4-side), som du kan printe og have liggende på skrivebordet.

Sæt tallene ind i en sammenhæng

De absolutte tal fremgår ikke altid i pressemeddelelsen og heller ikke altid i den videnskabelige artikel. Bed derfor forskeren om at oplyse dem. Spørg, hvad tallene reelt dækker over, og hvor høj risikoen er for det enkelte menneske. 

I øvrigt gælder rådet om at oplyse de absolutte tal ikke kun, når du rapporterer om risici. Du bør også så vidt muligt angive gavnlige effekter af eksempelvis lægemidler, sociale tiltag, sunde fødevarer eller motion i absolutte tal. 

Ellers risikerer du at give et overdrevet billede af, hvad man får ud af det, og skabe falske forhåbninger.

I det hele taget er det en god idé at sætte de tal, du rapporterer om, i en sammenhæng. 

Hvis der er tre procents risiko for at dø af noget, er der 97 procents chance for at overleve. Tænk over, hvilket budskab der er mest ansvarligt at sprede i befolkningen.

Om vores 11 råd

Denne artikel er målrettet journalister og er en del af Videnskab.dk’s guide ‘11 gode råd til journalister: Undgå de værste brølere i nyheder om forskning'.

Guiden er baseret på vores erfaringer på Videnskab.dk og input fra en række forskere og formidlere. 

Videnskab.dk har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med at udvikle og formidle viden om videnskabsjournalistik fra Den Fynske Bladfond.

Fondens formål er at støtte den fri presse i Danmark og herunder at sikre størst mulig økonomisk og redaktionel uafhængighed for medierne for derigennem at garantere en fri meningsudveksling i demokratiets ånd – uafhængig af private og offentlige interesser.

Skriv til os

Vores råd i guiden er ikke hugget i sten, men giver blot generelle retningslinjer og tommelfingerregler.

Hvis du har ideer eller forslag til, hvordan vores guide – eller vores journalistik på Videnskab.dk – kan forbedres, vil vi altid gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller er du måske interesseret i at få Videnskab.dk ud at holde et oplæg om videnskabsjournalistik, er du også meget velkommen til at hive fat i os

Du kan skrive til os på redaktion@videnskab.dk

Guiden er udarbejdet af

Lise Brix, Ditte Svane-Knudsen, Anne Ringgaard, Thomas Hoffmann, Frederik Guy Hoff Sonne og Marie Barse

Redaktionelt ansvar: Jonas Salomonsen, Vibeke Hjortlund

Illustrationer: Thøger Junker   

Copyright og udgiver: Videnskab.dk

Tak for hjælp, input og feedback til

Claus Emmeche (lektor, KU), Eske Willerslev (professor, KU), Felix Riede (professor, AU), Gunver Lystbæk Vestergaard (ph.d. i videnskabsjournalistik), Jesper Lesager Christensen (journaliststuderende), Karin Frei (professor, Nationalmuseet), Kresten Roland Johansen (underviser i videnskabsjournalistik, DMJX), Kristian Hvidtfelt Nielsen (lektor, AU), Lasse Laustsen (lektor, AU) Mads Faurschou Knudsen (lektor, AU),  Maja Horst (professor, DTU), Mikkel Gerken (professor, SDU), Oluf Danielsen (ekstern lektor, RUC), Peter Hyldgård (formand, Danske Videnskabsjournalister), Simon Taarnskov Aabech (journaliststuderende), Søren Kjørup (filosof, emeritus, RUC), Andreas Søndergaard Petersen (journalist ved TjekDet) samt journaliststuderende ved RUC og DMJX.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.