Råd 1: Find den rigtige ekspert
Undlad ukritisk at genbruge de samme, medievante ekspertkilder. Find en ekspert, som har forsket i netop din specifikke vinkel på et emne.
Guide til videnskabsjournalistik forskning journalister artikler nyheder indslag gode råd find den rette ekspert hvad er en forsker

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer det første ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer det første ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Vigtigste pointer

  • Forskere fra universiteter og andre forskningsinstitutioner har generelt højere faglighed og troværdighed end selvudnævnte eksperter og ansatte i banker, tænketanke, organisationer og lignende.

  • Undlad altid at bruge samme forskere igen og igen. Find én, som har forsket i netop dit specifikke emne.

  • Få hjælp af forskningsinstitutionens pressemedarbejdere eller forskere til at finde den rette kilde.

Et væld af eksperter er dagligt parate til at stille op i medierne. Nogle er helt klart mere kompetente end andre.

Det har for eksempel rejst kritik, når influencere og kendisser får lov at agere eksperter i sygdomme, eller når den skandaleombruste, tidligere forsker Milena Penkowa bliver omtalt som ‘Hjerneeksperten’ i sit eget tv-program af samme navn - til trods for, at hendes forskning er blevet miskrediteret og kaldt uredelig flere gange.   

Men i nogle tilfælde kan det være svært at gennemskue, om en person vitterligt er ekspert på et område eller ej.

For eksempel bad Jyllands-Posten en såkaldt fremtidsforsker om at kommentere på myndighedernes tiltag, da coronakrisen netop var brudt ud i Danmark i marts 2020. Den flotte titel gav umiddelbart tyngde til fremtidsforskerens budskab om, at myndighedernes tiltag mod coronapandemien var »en overreaktion«. 

Men fremtidsforskeren var faktisk ansat ved en privat virksomhed, der slår sig op på at kunne forudsige folks fremtid - ikke et universitet, hvorfor titlen 'forsker' må siges at være tvivlsom. I hvert fald har fremtidsforskeren ikke forsket i pandemier og epidemiologi.

Er du i tvivl om, hvem du skal vælge som ekspert til din historie, er et godt fif, at forskere fra et universit eller en anden velrenommeret forskningsinstitution generelt har højere faglighed og troværdighed end selvudnævnte eksperter med en agenda.

Download guiden i korte versioner

Artiklen er en del af Videnskab.dk's guide med 11 gode råd til journalister. Guiden findes i tre versioner, der alle er gratis:

  • Vores online-artikler med de 11 råd er skrevet i et længere format med mange uddybede og konkrete eksempler.
  • Du kan desuden gratis downloade de 11 råd i et kortere format, i denne PDF-pjece.
  • Eller du kan udskrive dem i denne én-sides tjekliste (A4-side), som du kan printe og have liggende på skrivebordet.

Fine titler gør ingen forsker

Folk, som har skrevet en bog eller læst ernæring, medicin, biologi, historie eller lignende, bliver også jævnligt brugt som eksperter i medierne.

De kan sagtens have en stor viden indenfor deres felt, men det er vigtigt at huske, at man ikke er forsker, fordi man har skrevet en succesfuld bog, eller fordi man er akademiker med en kandidatuddannelse fra et universitet. 

Fine titler hos firmaer, pengeinstitutter, NGO’er, interesseorganisationer og tænketanke er heller ikke nødvendigvis en garanti for, at du har fat i den rette ekspert.

En forsker har igennem mange år dykket ned i sit forskningsfelt gennem systematiske, videnskabelige metoder.

For at blive forsker, skal man gennemgå en forskeruddannelse – en såkaldt ph.d.-uddannelse, der typisk tager tre år – og skrive en stor ph.d.-afhandling. Imens man arbejder på afhandlingen, er man ph.d.-stipendiat eller ph.d.-studerende.

I udlandet bliver en ph.d.-titel mange steder betragtet som en 'doktor'-titel. Men i Danmark kræver den titel, at man skriver en ekstra stor og fin afhandling, nemlig en doktor-disputats.

Der findes et hav af akademiske stillinger på universitetet, såsom postdoc, lektor og professor - du kan blive klogere på, hvad de forskellige titler dækker over, i denne artikel.

Forskningsinstitutioner

Det er ikke kun universiteter, der laver god, uafhængig forskning i Danmark.

En lang række andre selvstændige forskningsinstitutioner har også uafhængige forskere ansat - såsom professionshøjskoler, hospitaler, visse museer og specialiserede institutioner såsom Statens Serum Institut, GEUS, VIVE med flere.

Undgå ukritisk genbrug af kilder

Når du begynder din jagt efter den rigtige kilde til din historie, er et godt råd, at du ikke ukritisk skal efterabe dine journalistkolleger. 

Under coronakrisen blev de samme forskere eksempelvis bedt om at kommentere på alt fra rengøring af børnehaver til mutationer, vacciner, mundbind og nedlukning af zoologiske haver.

En forsker ligger inde med meget stor viden indenfor nogle særlige områder, men ingen forsker er ekspert i alting.

Der findes derfor forskere, som har beskæftiget sig specifikt med eksempelvis coronavacciner, mundbind eller virusmutationer, men under coronakrisen blev disse forskere flere gange overset, til fordel for andre forskere som medierne var vant til at kontakte.

Hvis journalister altid kører på autopilot og interviewer de samme, medievante forskere, som de plejer, kan faren være, at medierne giver et skævvredet - eller i værste fald forkert - billede af et forskningsfelt. 

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Få hjælp af andre forskere

I Videnskab.dk’s arkiv kan man også finde en række eksempler på forkert brug af ekspertkilder. I 2015 lod vi eksempelvis den amerikanske fysiker og nobelprismodtager Steven Chu udtale sig om GMO i fødevarer - et felt, som han slet ikke har forsket i, men blot har en holdning til.

Et godt råd, når du skal finde den rette ekspertkilde, er at hente hjælp hos forskerne eller hos forskningsinstitutionernes pressemedarbejdere.

Hvis du for eksempel skal rapportere om Anden Verdenskrig, så spørg pressemedarbejderen eller en historiker, hvem der har forsket i lige netop stikkerlikvideringer, børns opfattelse af krigen, dagene omkring Befrielsen, eller hvad du nu end skal rapportere om.  

Professorer og lektorer har typisk mange års erfaring indenfor deres felt, og de er ofte dygtige ekspertkilder, som hyppigt bliver brugt i medierne. En postdoc eller ph.d.-studerende har derimod ikke lige så mange forskningsår på bagen, men de kan alligevel godt være bedre eller mere retvisende kilder til din historie, hvis deres forskning beskæftiger sig med lige netop din vinkel på et emne. 

Om vores 11 råd

Denne artikel er målrettet journalister og er en del af Videnskab.dk’s guide ‘11 gode råd til journalister: Undgå de værste brølere i nyheder om forskning'.

Guiden er baseret på vores erfaringer på Videnskab.dk og input fra en række forskere og formidlere. 

Videnskab.dk har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med at udvikle og formidle viden om videnskabsjournalistik fra Den Fynske Bladfond.

Fondens formål er at støtte den fri presse i Danmark og herunder at sikre størst mulig økonomisk og redaktionel uafhængighed for medierne for derigennem at garantere en fri meningsudveksling i demokratiets ånd – uafhængig af private og offentlige interesser.

Skriv til os

Vores råd i guiden er ikke hugget i sten, men giver blot generelle retningslinjer og tommelfingerregler.

Hvis du har ideer eller forslag til, hvordan vores guide – eller vores journalistik på Videnskab.dk – kan forbedres, vil vi altid gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller er du måske interesseret i at få Videnskab.dk ud at holde et oplæg om videnskabsjournalistik, er du også meget velkommen til at hive fat i os

Du kan skrive til os på redaktion@videnskab.dk

Guiden er udarbejdet af

Lise Brix, Ditte Svane-Knudsen, Anne Ringgaard, Thomas Hoffmann, Frederik Guy Hoff Sonne og Marie Barse

Redaktionelt ansvar: Jonas Salomonsen, Vibeke Hjortlund

Illustrationer: Thøger Junker   

Copyright og udgiver: Videnskab.dk

Tak for hjælp, input og feedback til

Claus Emmeche (lektor, KU), Eske Willerslev (professor, KU), Felix Riede (professor, AU), Gunver Lystbæk Vestergaard (ph.d. i videnskabsjournalistik), Jesper Lesager Christensen (journaliststuderende), Karin Frei (professor, Nationalmuseet), Kresten Roland Johansen (underviser i videnskabsjournalistik, DMJX), Kristian Hvidtfelt Nielsen (lektor, AU), Lasse Laustsen (lektor, AU) Mads Faurschou Knudsen (lektor, AU),  Maja Horst (professor, DTU), Mikkel Gerken (professor, SDU), Oluf Danielsen (ekstern lektor, RUC), Peter Hyldgård (formand, Danske Videnskabsjournalister), Simon Taarnskov Aabech (journaliststuderende), Søren Kjørup (filosof, emeritus, RUC), Andreas Søndergaard Petersen (journalist ved TjekDet) samt journaliststuderende ved RUC og DMJX.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.