Quiz: Hvad betyder okkult, ekvipage og armatur?
Nu kan du selv teste, om du forstår de ord, som er gået den svenske ungdoms næser forbi.

Mennesker har omkring 10.000 ord i deres ordforråd, men udvalget ændrer sig med tiden. Hvilke ord du kender, kan altså afsløre din alder. (Foto: Shutterstock)

Sprogforskere har undersøgt unge svenskeres sprogkundskaber. Og det ser skidt ud, hvis man skal tro det nye studie. I hvert fald er der sket en forværring af cirka halvdelen af de ord, som forskerne undersøgte. De unge svenskere ved simpelthen ikke længere, hvad ordene betyder. Men gør du? 

Mange af ordene findes i en dansk udgave med samme betydning. Nederst i artiklen kan du teste, om du ved, hvad ordene betyder.

Sprogforskerne undersøgte 900.000 besvarelser en prøve, der giver adgang til videregående uddannelser i Sverige.

 

Forskerne så på, hvordan forståelsen af 151 forskellige ord havde ændret sig i besvarelser fra år 2000 og frem til 2011.

Kender du betydningen af ordet okkult? Det er der i hvert fald ikke mange unge svenskere, der gør længere, ifølge et nyt studie. (Foto: Shutterstock) 

 Ifølge studiet er det især ord af nordisk og tysk afstamning, som hurtigst er røget i glemmebogen. De studerende har derimod større forståelse for ord, som stammer fra engelsk og latin.

Panorama, narcisisme og origami var nogle af de 24 procent af ordene, som flere af de studerende nu ved, hvad betyder.

Til gengæld så det værre ud for ord som okkult, kuf og pauver, som langt færre vidste, hvad betød.

Måske ved du allerede, hvad ordene betyder, men her er alligevel et hint:

»Der var pauver armatur på kuffen, men manden var obstinat og sisu og så ingen anstødssten eller grund til varsko, så det var ikke okkult, at det endte i et værre kommers.«

Held og lykke!

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.