Skoleskydere og andre soloterrorister har langt fra altid psykisk sygdom
Hvad får nogle til at tage livet af uskyldige i et skoleskyderi eller et terrorangreb? Næppe psykisk sygdom, viser forskning.
skoleskyderi terror terrorangreb massemord psykologi psykisk syg kriminalitet drab

Mindehøjtidelighed ved Robb Elementary School i Texas. (Foto: Shutterstock)

Mindehøjtidelighed ved Robb Elementary School i Texas. (Foto: Shutterstock)

19 børn og 2 lærere blev dræbt, da den 18-årige amerikaner Salvador Ramos i maj 2022 udførte et af de voldsomste skoleskyderier i USA’s historie. 

Tragedien føjer sig til en trist statistik: Bare i 2021 stod enlige gerningsmænd bag næsten 700 masseskyderier i USA, hvor 4 eller flere personer er blevet dræbt eller såret, og på vores breddegrader har vi også stiftet bekendtskab med soloterrorister.

For eksempel i 2011, hvor Anders Breivik skød 69 deltagere på en politisk ungdomslejr på den norske ø Utøya, eller i 2015, hvor Omar el Hussein udførte et terrorangreb på Krudttønden i København.  

Det er ikke til at begribe, hvad der får nogle mennesker til på den måde at dræbe uskyldige børn og andre medmennesker. Men den danske ph.d.-studerende Christopher Kehlet Ebbrecht har gjort et forsøg. 

Kort før Salvador Ramos’ massakre på Robb Elementary School i Texas udgav han et studie, der netop søger svar på, hvad årsagen er til, at nogle til på egen hånd formår at planlægge og udføre massedrab. 

Studiet - en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur - viser blandt andet, at enlige gerningsmænd bag skoleskyderier, terror og andre typer voldelige masseangreb ofte ikke har psykiatriske diagnoser. 

»Når der sker den her type vold begået af en enlig aktør, taler man altid om, at gerningsmanden nok var psykisk syg,« siger Christopher Kehlet Ebbrecht, der er ph.d.-studerende på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet 

Men forskningens bedste bud er, at kun 40-50 procent af de massemordere, der nogle gange omtales som 'enlige ulve', har psykisk sygdom, viser hans kortlægning.

»Tallet er dog meget usikkert, for de har sjældent fået stillet en diagnose hos en klinisk psykolog eller psykiater,« siger Christopher Kehlet Ebbrecht. 

Enlige ulve

Lone wolves - på dansk enlige ulve - kaldes skoleskydere og andre solo-terrorister nogle gange.

I forskningen går de også under betegnelsen ‘enlige aktører’. 

Enlige aktører er typer som Salvador Ramos, der dræbte 19 børn på sin skole i Texas, norske Anders Breivik, der i 2011 stod bag en massakren på den norske ø Utøya, og Omar el Hussein, der i 2015 udførte et terrorangreb på Krudttønden i København.  

Enlige ulve eller aktører er dog ikke helt retvisende betegnelser, siger Christopher Kehlet Ebbrecht og Marieke Liem. For gerningsmændene er sjældent helt alene.

De har oftest en eller anden form for kontakt til et socialt netværk, hvor den type vold, de begår, forherliges. Nogle har været aktive i ekstremistiske grupper på internettet, mens andre er en del af et radikaliseret netværk ude i virkeligheden. 

Risiko for at mistænke de forkerte

Ofte kommer oplysningerne om psykisk sygdom fra sekundære kilder som pårørende, der har sagt i medierne eller til politiet, at gerningsmanden eksempelvis har været deprimeret gennem længere tid, fortæller forskeren.

Den slags vidneudsagn kan være farvet, for eksempel af at de pårørende efterrationaliserer og forsøger at give mening til handlingen ved at forklare den med psykiske problemer.     

»Ofte er forskerne, der har lavet studierne, heller ikke helt klare i spyttet om, hvordan de definerer psykisk sygdom. Så vi ved ikke, hvor mange der reelt har diagnoser,« siger Christopher Kehlet Ebbrecht. 

Under alle omstændigheder kan psykisk sygdom næppe forklare, at nogle beslutter sig for at dræbe sine skolekammerater eller andre uskyldige mennesker, siger også den hollandske professor Marieke Liem.

»Det er nok meget svært for os at forstå, at gerningsmændene ikke nødvendigvis har psykiatriske diagnoser,« siger Marike Liem, der i 2018 publicerede et studie om massemordere, som har slået til i Europa.

»Vi prøver at give mening til disse handlinger og adskille os selv fra gerningsmændene ved at sige, at de er psykisk syge. For hvordan kan man ellers begå sådan en grusom handling?«

»Men det kan medføre, at vi overser de rigtige faretegn, mistænkeliggør de forkerte og overser dem, der virkelig er i risikogruppen,« tilføjer Marieke Liem, som er professor i sikkerhed og interventioner på Leiden Universitet i Holland.

Morderne kommer typisk fra ødelagte hjem

Et sammensurium af årsager kan spille ind på beslutningen om at planlægge og udføre angreb på medmennesker, konkluderer Christopher Kehlet Ebbrecht. 

Flere gerningsmænd kommer fra ødelagte hjem, fremgår det i den videnskabelige litteratur. 

»De kommer typisk fra barndomshjem, der er præget af omsorgssvigt og overgreb. Mange er også blevet mobbet i skolen, og mange er psykisk udbrændte. En god andel har desuden været inde på ekstremistiske online-fora,« siger Christopher Kehlet Ebbrecht.   

I litteraturen er der identificeret en række karaktertræk og livsbegivenheder, som går igen hos mange af gerningsmændene, og som kan øge risikoen for at blive terrorist eller skoleskyder. Gerningsmændene har ofte:

  • Belastet social baggrund med overgreb, omsorgssvigt og kriminalitet
  • Mørke personlighedstræk   
  • Nogle, men langtfra alle, har psykiatriske diagnoser 
  • Psykisk udbrændthed, der for eksempel viser sig som vrede og opfarende adfærd 
  • Været udsat for social udstødelse og mobning 
  • Tilknytning til ekstremistiske miljøer enten online eller ude i virkeligheden 
  • Gennemgået en radikaliseringsprocess for eksempel politisk eller religiøs 

Årsager er ikke kortlagt

Men forskerne ved ikke, hvilke af de forskellige træk der gør udfaldet og får nogle til at planlægge og udføre et massemord, siger Christopher Kehlet Ebbrecht.

»Vi ved ikke, hvorfor og i hvor høj grad barndommens oplevelser kan medføre, at nogle, men ikke andre, danner en bestemt personlighedsstruktur, som gør dem i stand til at udføre den type vold,« siger den ph.d-studerende.     

Selv om der i litteraturen er indikationer på, at de identificerede risikofaktorer i forskellig grad kan spille en rolle, er de grundlæggende årsager til soloterrorisme og skoleskyderier langt fra kortlagt, understreger Christopher Kehlet Ebbrecht: 

»Da jeg lavede studiet, overraskede det mig virkelig, hvor komplekst det er, og hvor lidt vi ved. Vi er stadig kun ved at ridse i overfladen i forhold til at forstå motiverne,« siger han. 

Om forskningen

Christopher Kehlet Ebbrecht har i sin analyse taget udgangspunkt i 78 tidligere publicerede studier om, hvad der motiverer nogle til på egen hånd at dræbe uskyldige mennesker. 

De 78 studier giver forskellige typer evidens. 

Nogle studier er fortolkende eller case-baserede, det vil sige, at de beskriver, analyserer og fortolker enkelte begivenheder eller personer. 

60 af studierne forsøger at opgøre, hvor ofte gerningsmændene har særlige karaktertræk eller livsbegivenheder. 

Hovedparten af sidstnævnte er af lav kvalitet indenfor sin kategori, fordi de ikke sammenligner forekomsten af særlige træk hos gerningsmændene med kontrolgrupper - altså sammenlignelige grupper, som ikke begår massedrab. 

Et ungt forskningsfelt

Forskere støder på en række udfordringer, når de prøver at kortlægge motiver og årsager til soloterrorisme.

Ofte begår gerningsmanden selvmord eller bliver skudt. Derfor kan forskerne ikke spørge vedkommende - den primære kilde - hvad motivet var.

I stedet bruger forskerne sekundære kilder som mediehistorier, politirapporter og beretninger fra pårørende. 

»Nogle gange har gerningsmanden skrevet et manifest, som kan give indblik i motivet. Men det er ikke særlig mange studier, der kigger på det,« siger Christopher Kehlet Ebbrecht. 

»Det er også et meget ungt forskningsfelt. Man begyndte først for alvor at forske i det efter 9/11,« fortsætter han.  

Ikke alle mobbeofre bliver mordere

Selv om gerningsmændene i varieret grad deler de nævnte erfaringer og karaktertræk, mangler der stadig viden om, hvad man især skal være opmærksom på for at forebygge, at et barn eller en ung udvikler sig til morder.

»Mange oplever jo nogle af de samme ting i løbet af deres liv. 9 procent af alle børn oplever at blive mobbet i skolen, men det betyder ikke, at 9 procent er i risiko for at blive skoleskydere,« siger Christopher Kehlet Ebbrecht.

»Vi kan endnu ikke identificere, hvad det præcis er, der får nogle få til at tolke tingene på en måde, så de ser vold som en løsning. For bare fordi en række risikofaktorer er til stede, er det ikke det samme som at sige, at de er kausalt afgørende,« tilføjer han. 

God status over, hvor lidt vi ved

Christopher Kehlet Ebbrecht konkluderer i sit studie, der er publiceret i tidsskriftet Nordic Psychology, at der er brug for mere forskning for at forstå de enlige aktørers motiver.

Hans analyse giver en god status over, hvor lidt vi ved, vurderer den hollandske professor Marieke Liem.

»Det er virkelig godt lavet. Jeg blev positivt overrasket, da jeg læste det. Enlige aktører, som de kaldes, er et varmt emne i forskningen, men mange studier er anekdotiske og baseret på ekspertudsagn. Det er ikke god forskning,« siger hun og tilføjer: 

»Dette er anderledes. Han har lavet et rigtig godt arbejde med at rangere studiernes kvalitet og kombinere data fra forskellige lande. Jeg kan også godt lide, at han igen og igen slår fast, at man ikke kan fastslå en kausal sammenhæng, fordi der ikke er kontrolgrupper.« 

Alle puttes i samme kasse

Marieke Liem nævner dog også en svaghed i studiet: Christopher Kehlet Ebbrecht sidestiller gerningsmændene bag en række forskellige typer massemord, som om de tilhører en kategori. 

Højreorienterede, venstreorienterede og religiøse terrorister, skoleskydere samt folk, der går amok på arbejdspladsen, i byrummet eller i store folkemængder, kommer i samme kasse.  

»Jeg synes, det er problematisk. Det er en konstruktion, for det er ikke en homogen gruppe. Jeg mener, at det er en simplificering at se på dem som en kategori,« siger Marieke Liem.

Til det siger Christopher Kehlet Ebbrecht, at det er en meget væsentlig pointe, den hollandske professor tager fat i. 

»Hvorvidt forskellige typer af enlige aktører er mere forskellige, end de er ens, er i øjeblikket et af de helt brandvarme emner i forskningen,« siger han. 

Meget få af de studier, den danske ph.d.-studerende har kigget på, sammenligner direkte forskellige typer enlige aktører. 

»Men de, der gør, peger på, at gerningsmændene faktisk overvejende radikaliseres af de samme, eller i hvert fald meget ens sociale og psykologiske mekanismer,« siger Christopher Kehlet Ebbrecht.  

»Derfor er der flere forskere, der - som jeg - i højere grad bevæger sig væk fra de enkelte typebetegnelser som ‘solo-terrorister’, ‘skoleskydere,’ ‘rampage-shooters’ (amok-skydere) og lignende,« forklarer han.  

Lone-actor grievance-fueled violence

Forskerne bruger fællesbetegnelsen ‘lone-actor grievance-fueled violence’ om de grusomheder gerningsmændene er skyldige i. Ordet er svært at oversætte til dansk, men det betegner massevold begået af enlige aktører, der handler på en følelse af at blive uretfærdigt behandlet.

»Angrebene kan have forskellige udtryk. Terrorangreb og skoleskyderier har jo som bekendt forskellige mål og ofre. Men den generiske base eller den grundlæggende motivation for de forskellige typer angreb er måske den samme,« skriver Christopher Kehlet Ebbrecht i en mail.  

Det nye studie er en del af Christopher Kehlet Ebbrechts ph.d.-projekt, hvor han undersøger enlige aktørers motivation for at udøve vold mod uskyldige. 

Hans næste skridt er at analysere manifester fra gerningsmænd. Og det er en god idé, siger Marieke Liem. 

»Manifester er et vigtigt element. Man kan også lave psykologisk autopsier, som bygger på vidneudsagn og interviews med venner, familie og andre i omgangskredsen,« siger professoren.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk