Professor bag verdens første Tolkien-tidsskrift: »Ny Ringenes Herre-serie er cringe«
Michael Drout har forsket i Tolkien i 25 år og kæmper stadig for, at forskningen bliver taget alvorligt.

Hvert afsnit i af Amazons nye Ringenes Herre-serie har kostet svimlende 58 millioner dollar, knap 432 millioner danske kroner. (Foto: Matt Grace/Prime Video)

Hvert afsnit i af Amazons nye Ringenes Herre-serie har kostet svimlende 58 millioner dollar, knap 432 millioner danske kroner. (Foto: Matt Grace/Prime Video)

»Jeg hader ikke Peter Jacksons Ringenes Herre-film. De er så gode, som Hollywood-film kan blive. Men jeg har aldrig genset dem. Hobbitten-filmene var forfærdelige. Dem har jeg aldrig lyst til at se igen.« 

Ordene kommer fra den amerikanske professor og Tolkien-forsker Michael Drout. Gennem 25 år har han forsket i den britiske forfatter J. R. R. Tolkiens litteratur. Med andre ord en Tolkien-connaisseur af ypperste art, der også fælder dom over Amazons kostbare Ringenes Herre-serie - verdens i skrivende stund dyreste tv-serie:

»Serien er, ud fra det første afsnit, som jeg har set, visuelt vidunderlig, og skuespillet er glimrende. Men dialogen er cringe-fremkaldende, og plottet er forfærdeligt klichefyldt,« lyder lyn-vurderingen fra Michael Drout om ‘Lord of the Rings: Rings of Power’, som Amazon-serien hedder. 

Hvert afsnit i serien har kostet svimlende 58 millioner dollar, knap 432 millioner danske kroner. Og på den måde er Tolkien og hans fantasiunivers nok engang blevet hot stuff

Michael Drout er fader til og redaktør på det videnskabelige tidsskrift Tolkien Studies. Et af to videnskabelige tidsskrifter - med akademiske standarder til peer review-processer og god forskningsskik - fuldt dedikeret til John Ronald Reuel Tolkien og hans arbejde. 

Dermed rager den amerikanske professor op som én af verdens fremmeste Tolkien-forskere i en lille skov af et forskningsfelt, der går dybt og alvorligt til fantasy-forfatteren og hans elver-befolkede univers. 

Et emne, der kæmper mod ringeagtende fordomme rettet mod fantasy og for at blive set på som et seriøst forskningsfelt. Men ikke desto mindre et felt, som Michael Drout, der er professor ved amerikanske Wheaton College i Massachusetts, har viet det meste af sit liv til. 

Hvorfor?

Forskning i Tolkien: Hvor stort er det?

Der findes i dag to videnskabelige tidsskrifter, der er fuldt dedikeret til forskning i Tolkien:

  • Tolkien Studies: An Annual Scholarly Review, der siden 2004 har været udgivet 19 gange. 
  • Journal of Tolkien Research, der siden 2014 har budt på 24 udgivelser. 
  • Tilsammen har de to tidsskrifter udgivet omtrent 250 videnskabelige artikler om Tolkien.

Udover de to rene Tolkien-tidsskrifter findes flere videnskabelige tidsskrifter dedikeret til fantasy-genren. Herunder Mythlore, Journal of the Fantastic in the Arts med flere.

Michael Drout vurderer, at der er mellem 400 og 500 forskere på verdensplan, der beskæftiger sig med Tolkien.

Useriøst, barnligt og virkelighedsfjernt 

Tidsskrifter og dedikerede forskningsmiljøer er noget, vi byder de helt store forfattere og tænkere i historien. 

Herhjemme er det nationalklenodier som N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen. Internationalt er det litterære fyrtårne som James Joyce, Ernest Hemingway og Fjodor Dostojevskij. 

Men altså også John Ronald Reuel Tolkien. Ophavsmand til Ringenes Herre, Hobbitten og Silmarillion. En fantasy-forfatter, der skriver om drager, troldmænd, hobitter og elvere. 

»Der har altid været mange fordomme mod Tolkien i den akademiske verden: Det er useriøst, barnligt eller virkelighedsfjernt, er det blevet sagt«.

Ringeagtelsen har Michael Drout måttet leve med, siden han i 1990’erne kastede sin kærlighed på den britiske fantasy-forfatter.

»Jeg husker tydeligt, at jeg, da jeg søgte min første akademiske stilling i 1996, blev rådet til ‘at holde lidt tæt med al det der Tolkien-halløj for ikke at blive stemplet som usaglig,« mindes Michael Drout, der i dag leder centret for middelalderstudier på Wheaton College. 

Tolkien var udover at være fantasy-forfatter også filolog og professor i engelsk og middelalderlitteratur på Oxford University gennem 34 år. (Foto: CC BY-SA 2.0)

Respekt for Tolkien

Men fordommene slog ham ikke ud af kurs. I 2004 kunne Michael Drout sende verdens første fuldt dedikerede Tolkien-tidsskrift til tryk. 

Tre eksempler på Tolkien-forskning

Her er tre eksempler på videnskabelige artikler fra tidsskrifet Tolkien Studies 2019-udgivelse:

  • "The Lay of Aotrou and Itroun":
    Sexuality, Imagery, and Desire in Tolkien's Works
  • "A translator is not free": J.R.R. Tolkien's Rules for Translation and Their Application in Sir Orfeo
  • Speculative Mythology: Tolkien's Adaptation of Winter and the Devil in Old English Poetry

Førhen var det meste, der blev skrevet og udgivet om Tolkien, »tvivlsom fan-art«. Selvom der ifølge Michael Drout blandt fanfiktionen også blev udgivet arbejde af høj videnskabelig kvalitet, var ingen universitetsforlag rede til lægge navn til deciderede Tolkien-studier.

»Hans arbejde blev stemplet som useriøst,« fortæller professoren, der på opfordring af Douglas A. Anderson - en af datidens få selverklærede Tolkien-forskere - alligevel kastede sig ud i at etablere et tidsskrift. 

»Da Doug sagde, at der var brug for et akademisk Tolkien-tidsskrift, svarede jeg - dumt og naivt - ‘lad os gøre det’. Problemet var bare, at vi ikke havde en forlægger, og de universitetsforlag, der før havde udgivet noget med Tolkien, afviste idéen.«

»Vi var så desperate, at vi stod klar til at udgive tidsskriftet selv. Jeg havde uddannet mig selv i layout og design, og jeg brugte en hel sommer på at sætte første udgave op,« husker Michael Drout.

Ved et lykketræf - ikke ulig slaget ved Kongernes By, hvor spøgelseshæren anført af Aragorn driver orkerne på flugt, da det ellers så allersortest ud - havde Michael Drout en kollega, der netop var blevet ansat som leder af West Virginia University Press.

»Nu er vi ved at udgive 20. bind af Tolkien Studies, så vi er efterhånden ret etablerede,« fortæller Michael Drout, der så tidsskriftet som en tiltrængt mulighed for at skabe større respekt omkring Tolkien:

»Det var en mulighed for at fjerne alle undskyldninger for ikke at tage Tolkien-forskning seriøst, så vi insisterede på at have samme høje videnskabelige standarder, som der eksempelvis findes i middelalderstudier.«

Seneste forside fra tidsskriftet Tolkien Studies, der efterhånden har 18 år på bagen.

Mere end fantasy-forfatter

Men standarder til hvad? ‘Forskning’ i elvere, dværge, orkere og troldmænd? 

Michael Drout vifter erfarent anklagerne fra sig. 

Tolkien, der også var filolog og professor i engelsk og middelalderlitteratur på Oxford University gennem 34 år, forskede intenst i den oldengelske pendant til de islandske sagaer; heltedigtet Beovulfkvadet, der stammer fra et sted mellem 700- og 1000-tallet. 

Tolkiens arbejde med Beovulf er kendt for at være det mest betydningsfulde i forhold til Beovulf overhovedet, påpeger Michael Drout, der står bag udgivelsen af Tolkiens måske mest markante akademiske manuskript ‘Beowulf and the Critics’. 

Blandt andet af på grund af sin forskning i Beovulf er Tolkien værd at kaste under den videnskabelige lup, lyder det fra Michael Drout. Og der er flere årsager: 

Først og fremmest var Tolkien som fantasy-forfatter ‘one of a kind’. En af de store, hvis ikke den største. Hobbitten er fra 1937, og Ringenes Herre-trilogien er fra 1950’erne, men bøgerne genudgives - senest Hobitten i 2019 - og er stadig at finde på mange bogreoler i dag. 

»Jeg synes, at det giver sig selv, at opfindelsen af fantasy-genren - som Tolkien bidrog til - er en del af litteraturhistorien, som studerende i dag bør blive undervist i,« lyder det fra Michael Drout. 

»Der går nok generation, før Tolkien får samme respekt som Hemingway. Men det skal nok komme,« forudser Tolkien-professor Michael Drout. (Foto: Wheaton College)

Tolkien skrev om 'elefanten i rummet'

Men også som forfatter uden fantasy-prædikat - ja bare som som litterær skikkelse - stikker Tolkien også ud fra mængden af forfattere i samtiden, mener Michael Drout. Tolkien tog nemlig livtag med tidens store kriser på en direkte måde, selvom historierne udspilles i et fantasiunivers:

»Tolkien beskrev ‘elefanten i rummet’ efter Anden Verdenskrig, holocaust og de ondskabsfulde stedfortræderkrige under Den Kolde Krig,« forklarer Michael Drout: 

Mange forfattere beskrev efterkrigstidens dårligdom gennem detaljerede beskrivelser i familielivet, depression eller alkoholisme. 

Tolkien, der selv så det meste af Første Verdenskrig fra en skyttegrav, beskriver derimod direkte og på episk og storladen vis kampen mod det ‘det store onde’, civilisationens sammenbrud, vold og massemord, der alt sammen gennemsyrer Ringenes Herre-bøgerne.  

»Tolkien giver os på den måde muligheden for at gentænke det 20. århundredes litteraturhistorie,« påpeger Michael Drout.  

Ringenes Herre-film gav Tolkien-forskning respekt 

Tolkien er nok pensum på de færreste kurser i den store litteraturhistorie. Og en Tolkien-bog i reolen vil af mange næppe betragtes som fin og god smag. Men interessen for den britiske forfatter er voksende, oplever Michael Drout. Og det kan han takke Hollywood for. 

»Mærkeligt nok har Peter Jacksons film gjort Tolkien-forskningen mere akademisk acceptabel. At filmene var et kæmpe globalt fænomen, der fik en plads i populærkulturen med en massivt publikumsappel, gjorde ham åbenbart mere værdig at forske i.« 

»Selvom det ikke giver nogen mening i min verden,« forklarer Tolkien-forskeren. 

»Tingene ændrede sig virkelig mellem 2003 og 2006 (hvor Ringenes Herre-filmene udkom, red.). Antallet af kollegaer, der tilbyder Tolkien-kurser, er vokset fra år til år. Sikkert fordi det er en måde at få studerende til at blive interesserede i middelalderlitteratur«.

Da Peter Jacksons første Ringenes Herre-film ramte biograferne i 2001 skabte det fornyet respekt om Tolkien. Om Amazon Primes aktuelle tv-serie 'The Lord of the Rings: The Rings of Power' vil have samme effekt, må tiden vise. (Foto: Ben Rothstein/Prime Video)

At litteraturforskningen i dag er mere tolerant overfor mere end de traditionelt set store litterære klassikere, bekræfter lektor Tore Rye Andersen, der er afdelingsleder på litteraturhistorie ved Aarhus Universitet:

»Da litteraturforskningen skulle etablere sig, har der nok været et behov for at vise, at man her beskæftigede sig med litteratur på et højt abstraktions-plan,« lyder det fra Tore Rye Andersen, der tog hul på sine litteraturstudier for 30 år siden.

»Men der er sket en større anerkendelse af populærkulturen og fantasy-genren, og det er positivt, for litteratur bør have hele litteraturen som genstandsfelt. Man finder heller ikke medicinere, som finder det underlødigt at beskæftige sig med højre arm,« forklarer afdelingslederen.

På Aarhus Universitet undervises de studerende eksempelvis også i Harry Potter, påpeger Tore Rye Andersen, der selv »har læst Tolkien flere gange«:

»Jeg genlæste Tolkien for ikke mere end et år siden. Jeg holder meget af ham på godt og ondt. Hans store episke drive har bestemt en kvalitet,« lyder vurderingen fra litteratur-lektoren.

Fantasy-genren dominerer

På trods af den opblomstrende interesse går der dog nok en god rum tid, før Tolkien virkelig bliver accepteret i den finere litteraturkanon, medgiver Michael Drout:

»Der går nok en generation, før Tolkien får samme respekt som andre store 1900-talsforfattere som Hemingway, Faulkner, Forster, Updike og så videre.« 

»Men det skal nok komme. Fantasy-genren er dominerende i det 21. århundredes kultur, så dens kilde og oprindelse vil der nok fortsat blive forsket i,« lyder spådommen fra Tolkien-forskeren, der altså nok må overleve lidt længere med den disrespekt, hans litterære helt mødes med.

»Efterhånden er jeg blevet immun over for det, hvis der bliver set ned på, at jeg arbejder med Tolkien i min forskning, fordi min anden forskning i middelalderlitteratur er så meget mere teknisk end de fleste af mine kollegers«.

»Så hvis nogen siger, at Tolkien-forskning er useriøst, kan jeg altid kaste et hyper-teknisk stykke arbejde om stavningen af et enkelt ord i Beovulfkvadet tilbage i hovedet på det. Men jeg har faktisk ikke haft brug for det comeback i lang tid,« slutter Michael Drout.  

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk