Professor: Stigende ulighed kan føre til revolution
Danske økonomer frygter, at uligheden vil vokse i lang tid fremover, og hvad udviklingen vil bringe med sig. I værste fald kan vi stå over for en revolution, lyder det.

Takket være Thomas Pikettys bestseller 'Capital in The 21. Century' er den stigende ulighed kommet på toppen af dagsordenen blandt verdens økonomer. Flere danske økonomer mener, at der er lagt op til store politiske opgør i fremtiden, hvis Pikettys analyser holder. (Foto: Shutterstock)

 

Hvis uligheden bliver ved med at stige, kan det føre til decideret revolution. Sådan lyder det fra professor i økonomi ved RUC, Jesper Jespersen, der advarer om, at stigende ulighed på et tidspunkt vil føre til sociale og politiske uroligheder. 

»Den nuværende udvikling kan ikke fortsætte i al evighed, fordi så vil alt indkomst til sidst tilfalde formueholderne. Og så er der simpelthen ikke noget tilbage til løn til almindelige mennesker,« siger Jesper Jespersen, professor i makroøkonomi ved Roskilde Universitet.

»Hvis man bliver ved med at presse lønandelen, kan der, som Marx sagde, udbryde revolution,« siger Jesper Jespersen, men indskyder dog efterfølgende, at den stigende ulighed ikke er en naturlov, og at der formentlig bliver grebet ind politisk, før faklerne og høtyvene ryger i vejret.

Jesper Jespersens løftede pegefinger kommer i kølvandet på storværket om ulighed 'Capital In The 21. Century' af den franske økonom Thomas Piketty.

I bogen viser Piketty på baggrund af en historisk omfattende dataindsamling, at uligheden generelt har været stigende siden 1700-tallet og sandsynligvis vil blive ved med at stige i fremtiden (se faktaboks).

Der vil komme et folkeligt pres for forandringer

Økonomiprofessor Katarina Juselius har fulgt med i Pikettys arbejde fra sidelinjen i mange år. Hun er enig med ham i, at formuerne vil komme på færre hænder, og at det vil føre til øget ulighed.

Fakta

Thomas Pikettys storværk om ulighed, Capital in the 21. Century, er en historisk omfattende gennemgang af uligheden i de vestlige lande. Pikettys hovedpointe er, at uligheden generelt har været stigende i Vesten siden 1700-tallet med undtagelse af perioden fra 1. Verdenskrig til midten af 1970’erne, hvor to verdenskrige og en økonomisk depression gjorde de fleste formuer værdiløse. Denne udvikling tilskriver han det faktum, at verdens formuer generelt vokser hurtigere i værdi end landenes samlede økonomier. Og når denne dynamik gør sig gældende, vil uligheden stige, da langt størstedelen af formuerne til en hver tid ejes af de absolut rigeste i de forskellige lande.

Hun er dog ikke bange for, at revolutionen venter forude.  

»Jeg tror ikke, at kapitalismen bliver afløst af et andet system. Det er utopisk. Men jeg tror, at der vil komme et så stort folkeligt pres for forandringer, at politikerne bliver nødt til at modvirke den stigende ulighed ved hjælp af progressiv beskatning og mere omfordeling,« siger Katarina Juselius, som er professor i økonomi ved Københavns Universitet.

Kan demokratiet vende udviklingen?

Økonom Christian Gormsen tror heller ikke, at revolutionen venter i det fjerne. Men han er heller ikke sikker på, at politiske forandringer vil komme den stigende ulighed til livs.

Han frygter at den nuværende udvikling bare vil fortsætte, og at verden dermed opnår en grad af ulighed, vi ikke har set før.  

»Jeg vil ikke udelukke, at uligheden bare vil fortsætte med at stige, så langt øjet rækker. I USA er uligheden steget eksplosivt siden 1970'erne - de rigeste 10 procent tilegner sig den samme andel af USA's økonomi i dag, som de gjorde 1910. Og det er først for nyligt, at amerikanerne er begyndt at debattere ulighed for alvor,« siger Christian Gormsen, økonom og analytiker i centrum-venstre tænketanken Cevea.

Christian Gormsen bemærker, at det i det hele taget er uvist, hvor stor ulighed man kan have i et samfund, før presset for forandringer bliver for stort til at bevare status quo.

Thomas Pikettys synspunkter er blevet diskuteret heftigt i medierne, siden hans nye værk kom frem. (Foto: Wikimedia)

»Det er et fascinerende spørgsmål. Vi ved, at markedet ikke sørger for lighed af sig selv. Der er tværtimod en tendens til stigende ulighed i en markedsøkonomi. Men kan og vil politikerne stabilisere den tendens? De historiske erfaringer, vi har, peger måske i virkeligheden på et nej,« siger Christian Gormsen.  

 

Formueholdernes fremtidige forbrug bliver afgørende

Carl Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet, anerkender Pikettys rationale. Men han minder dog om, at uligheden ikke automatisk stiger, bare fordi formuerne vokser hurtigere end landenes økonomier. Han forklarer, at formuernes andel af den samlede økonomi afhænger af, hvor meget formueholderne forbruger, og hvor meget de investerer.    

»Hvis formuernes afkast udelukkende går til forbrug, vokser formuerne jo ikke. Om uligheden rammer niveauet fra tiden før 1. Verdenskrig, eller om den stabiliserer sig på det høje niveau, vi ser i dag, afhænger af, hvor meget formueindehaverne forbruger af afkastet, og hvor meget de investerer videre,« siger Carl Johan Dalgaard.

Christian Gormsen er enig i, at formueholdernes grad af forbrug og geninvestering er centralt for, hvordan uligheden vil udvikle sig. Men han mener, det er usandsynligt, at de rigeste formueholdere vil forbruge en større andel af deres afkast, end de har gjort førhen.

»I dag findes der magasiner til rige mennesker, der savner inspiration til, hvordan de skal forbruge af alle deres penge. Jeg kan ikke se, hvorfor de rigeste formueholdere pludselig skulle begynde at investere en markant mindre del af deres afkast,« slutter Christian Gormsen.

Læs mere om Capital in The 21. Century i en anden artikel på Videnskab.dk. 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.