Professor om corona-krisen­: »Jeg frygter, at mange børn vil dø i flygtninge­lejrene«
Dårlig hygiejne, mangel på lægehjælp og mulighed for isolation betyder, at beboerne i flygtningelejrene på de græske øer er meget sårbare over for coronavirussen.
 COVID-19 corona flygtninge flygtningelejre smitte spredning traumatiserende diskriminerende oplevelser børn vilkår sanitære forhold humanitær katastrofe børn Grækenland virus

Norske forskere er meget bekymrede for, hvad der vil sker med beboerne i flygtninglejrene, når coronavirussen melder sin ankomst. Fotografiet er fra den berygtede Moria-lejr på Lesbos. (Foto: Shutterstock)

Norske forskere er meget bekymrede for, hvad der vil sker med beboerne i flygtninglejrene, når coronavirussen melder sin ankomst. Fotografiet er fra den berygtede Moria-lejr på Lesbos. (Foto: Shutterstock)

Et nyt studie rapporterer om store sundhedsproblemer blandt beboerne i de græske flygtningelejre.

Flygtningene har langt flere traumer og kroniske lidelser, end man almindeligvis ser i en europæisk gennemsnitsbefolkning,

»Det er alarmerende fund, og det var endda før coronavirussen,« fortæller en af forskerne bag studiet Terje Andreas Eikemo, professor ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.

»Det er tydeligt, at opholdet i flygtningelejrene forværrer helbredet blandt både vokse og børn,« siger han.

Terje Andreas Eikemo er meget bekymret for liv og sundhed i lejrene, når coronavirussen bryder ud.

»For smitten vil nå ud til lejrene før eller siden,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror, vi vil opleve noget nyt, når smitten når frem til de græske lejre; nemlig, at børn dør,« advarer han.

Alder vil få mindre betydning

I Norge og resten af verden er det primært personer med flere risikofaktorer, som, man er mest bekymret for, skal blive alvorligt syge af coronavirussen.

Det er eksempelvis personer med hjertesygdomme og kroniske lidelser som diabetes. Og især ældre personer; dem som er over 60.

»Hvis smitten spreder sig med stor hast i en befolkningsgruppe med allerede nedsat immunforsvar, som i de græske flygtningelejre, så kan alder komme til at spille en mindre rolle for udfaldet, end vi har set andre steder,« siger Terje Andreas Eikemo.

«Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg frygter, at mange børn vil dø.«

I tillæg er der andre risikofaktorer som dårlig hygiejne, mangel på lægehjælp og mulighed for isolation. På grundlag af det, vi ved, står vi i værste fald overfor en humanitær katastrofe af en grad og karakter, vi aldrig nogensinde har oplevet på så nært hold,« siger Terje Andreas Eikemo.

Tusindvis af flygtninge i Grækenland

I 2015 ankom 857.000 flygtninge til Grækenland som følge af uro i Mellemøsten. De havnede i flygtningelejre.

Adskillige norske frivillige har rapporteret om kritiske forhold i eksempelvis den berygtede Moria-lejr på Lesbos i blandt andet VG (Verdens Gang, Norges næststørste avis).

Terje Andreas Eikemo skrev studiet i fællesskab med græske forskere, der undersøgte seks flygtningelejre i Grækenland.

Læs mere om studiets metoder i boksen under artiklen.

Forholdene i flygtningelejrene gør faren for smittespredning stor

Ernst Kristian Rødland, overlæge og specialist i smitsomme sygdomme ved Folkehelseinstituttet (FHI) - Norges nationale institut for folkesundhed - er ligesom Terje Andreas Eikemo bekymret for flygtningene i lejrene.

Rigtig mange personer er samlet på et lille område, der er generel mangel på lægehjælp, der er dårlige sanitære forhold, og der er mange tilfælde af andre sygdomme, dårlig sundhed, dårlig ernæring og en total mangel på mulighed for isolation og karantæne.

»Mennesker, som lever under disse kår, er mere sårbare overfor al sygdom, heriblandt infektioner,« siger Ernst Kristian Rødland.

»Her er muligheden for at begrænse smittespredningen meget lille, og samtidig med at så mange mennesker er samlet, vil virussen helt sikkert sprede sig vældigt hurtigt.«

Svageste og mest marginaliserede bliver ramt hårdest

Han fortæller, at det desværre altid er de svageste og mest marginaliserede, som bliver ramt hårdest af nye helbredsmæssigeudfordringer, som for eksempel antibiotikaresistens, sundhedseffekter af klimaforandringerne og forurening, pandemier og så videre.

Ifølge professor Terje Andreas Eikemo er historien fyldt med eksempler på, hvordan vi har diskrimineret visse befolkningsgrupper. Han mener, at det er det samme, vi ser i flygtningelejrene.

»Det er let at se i dag, men det er ikke så let at forstå og reagere i perioder med krise. Det vil kræve, at vi er i stand til at anerkende, at et liv på Lesbos er lige så meget værd som vores eget samt bruge ressourcer til andet end vores egen kamp,« siger han.

Evakuering er afgørende

Terje Andreas Eikemo mener, at evakuering - især af børnene - sandsynligvis vil være det bedste tiltag for denne gruppe, også uafhængigt af coronakrisen.

»Det vigtigste bliver at isolere flygtningene i mindre grupper, som vi også gør i Norge. Derudover skal man forbedre de sanitære forhold, identificere og beskytte særligt sårbare personer samt øge adgang til kvalificeret lægehjælp,« siger han.

»Alt dette i kombination er sandsynligvis kun muligt med en evakuering, og effekten af en evakuering vil være bedst, hvis vi gør det, før vi får rapporteringer om dødsfald.«

Men er alt håb så ude for at forsøge at stoppe spredningen af smitte i lejrene?

»Smitten vil nå ud til lejrene før eller siden,« siger Terje Andreas Eikemo.

»Det er vigtigt, at vi er forberedte, når det sker. På baggrund af vores erfaringer - at indførslen af strenge tiltag først finder sted, når krisen er eskaleret - så har jeg ikke meget håb om, at vi et tilstrækkeligt forberedt. Vi vil formentlig se børn, som dør, før der sker noget - hvis vi da overhovedet reagerer.«

»Jeg har en anelse om, hvad historikerne kommer til at skrive om os, men jeg håber, jeg tager fejl.« 

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her
 
Det nye studie er baseret på spørgeundersøgelser

Det nye studie er baseret på spørgeundersøgelser og kortlægning af sundheden i de seks flygtningelejre i Grækenland.

Studiet afslører, at flygtningene i høj grad er mærket af poblemer med nakke og ryg, allergier, ekstrem hovedpine og andre kroniske lidelser - og ofte i kombination.

»Ved ankomsten til lejrene er andelen af personer med disse lidelser omtrent på linje med det europæiske gennemsnit. Efterhånden som tiden går, stiger andelen med kroniske sygdomme dramatisk,« siger Terje Andreas Eikemo.

Søvnbesvær og koncentrationsproblemer er almindeligt forekommende, det samme er at blive let skræmt eller få stærke reaktioner, når de bliver mindet om hændelser fra fortiden, fortæller han.

Selv om de fleste har adgang til gratis mad, toiletter, brusebad og madrasser, er det ikke nok til at afværge den negative udvikling af børnenes sundhedstilstand over tid, ifølge Terje Andreas Eikemo.

Mere end halvdelen af forældrene rapporterer, at børnenes helbred er blevet væsentligt dårligere, efter flugten fra hjemlandet begyndte. Der er også en sammenhæng mellem barnets helbred, og hvor længe barnet har boet i flygtningelejren.

Fra telt til telt

Spørgeundersøgelsen blev gennemført i 2016. For at få et så repræsentativt udvalg som muligt, interviewede forskerne én person fra hvert tredje telt eller husholdning.

Forkerne ønskede blandt andet at afdække:

  • Hvorfor de var flygtet
  • Om flygtningene havde haft traumatiserende eller diskriminerende oplevelser før, under eller efter flugten
  • At identificere behov, modtagelsesforhold og sundhedssituation

Forskerne brugte et traumeindeks udviklet af forskere ved University of Harvard, USA, som også deltog i projektet. 

I alt blev 367 mennesker interviewet, hvilket tegnede sig for omkring fire procent af flygtningerne i de seks lejre.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.