Professor håber på åbenhed om CRISPR/Cas9
CRISPR/Cas9 er navnet på en ny, revolutionerende genteknologi, der på sigt kan ændre menneskeheden. Forhåbentligt vil processen være være løbende opdateringer om frem- og tilbageskridt om teknikken, skriver professor.

Med teknikken CRISPR/Cas9 kan man skære i DNA og indsætte nyt. Men nu vil forskere have stoppet eksperimenter med teknikken på mennesker.
(Foto: Shutterstock )

Med teknikken CRISPR/Cas9 kan man skære i DNA og indsætte nyt. Men nu vil forskere have stoppet eksperimenter med teknikken på mennesker. (Foto: Shutterstock )

For mere end 40 år siden i 1975 blev en række videnskabelige selskaber enige om at indføre et midlertidigt stop for en bestemt type eksperimenter inden for den såkaldte rekombinante DNA-teknologi.

Den indebærer, at man kan ændre vores gener på en måde, som vel kunne være til gavn for den enkelte patient, men som også havde muligheden for at kunne indføres på uheldige måder.

Selvom selskaberne ikke havde nogen juridisk magt, var der heldigvis så megen sammenhold mellem forskerne, at de anførte eksperimenter blev sat på effektiv standby.

Noget lignende har været fremført for genmanipulerede afgrøder, altså at en vækstfordel for nogle afgrøder kunne være til gavn for landmanden.

Men hvis afgrøden ændredes væsentligt, må den lokale flora kunne være til fare for samfundet.

De anvendes, men debatten er ikke slut. 

Roser er røde, tulipaner er blå

Nu er en ny begyndt, lidt i de samme baner som for 40 år siden, men med alle de fremskridt i videnskabelige metoder, som en så lang periode indebærer. 

Det nye ligger i en teknik, som med et fagudtryk kaldes CRISPR/Cas9, og den er faktisk kun fire-fem år gammel. Uden at blive for teknisk indebærer den, at man anvender et enzymsystem, som bakterier anvender til at forsvare sig mod virus. Det kan skære i DNA og indsætte andet med en nøjagtighed, som bare for få år siden ville være anset som umulig.

Ikke alene det, men man kan indsætte gener, som er ændrede i forhold til, hvad den pågældende organisme ellers har. Eksempel: Kender man genet for blåt farvestof, og vil man have en blå tulipan, skulle det efter sigende ikke være noget problem.

Når forskerne spiller Vor Herre

Det skræmmende i denne forbindelse er ikke den blå tulipan, for man har allerede i laboratoriet ændret dyr til at have andre egenskaber, men hvad der kan ske, hvis forskere begynder at arbejde med menneskelige celler, og her især kimceller. Hermed menes ægceller, sædceller eller befrugtede æg.

Sker dette, vil hver eneste celle i det menneske være ændrede, og genet vil ydermere blive nedarvet til den pågældendes børn. Der er med andre ord ikke tale om det, som i gamle dage hed genterapi. Her arbejdede man med modne celler fra et menneske, som var fra et bestemt organsystem, og som altså ikke var stamceller.

Den nye teknik kan således på sigt ændre menneskeheden. Det er skræmmende, og derfor har en kreds af videnskabelige selskaber altså foreslået, at man arbejder videre med teknikken i alt andet end mennesker.

Det positive er her, at også den kinesiske pendant til Videnskabernes Selskab har været med, for det var netop kinsiske forskere som i 2015, til stor bestyrtelse for alle andre, anvendte teknikken på befrugtede æg.

Det var den overordnede bekymring, altså at 'forskerne igen spiller Vor Herre', men på det tekniske plan er der ydermere bekymring for, at den nye teknik, som vel er meget nøjagtig og med en imponerende lav fejlfrekvens, alligevel kan komme til at ”skære forkert” og derved udløse ubodelige skader.

Her vil forskerne bruge den næste tid til dels at vurdere risikoen for fejl, dels forbedre teknikken.

Hvad nu, hvis vi kunne slippe for malaria?

Hvorfor er der så megen interesse for CRISPR/Cas9? Jo, på positivsiden kan man tage malaria som eksempel.

Det slår årligt tusindvis af mennesker ihjel og skyldes en parasit, som overføres til mennesket ved myggestik. Med andre ord er myggen bærer, men det er os mennesker, som bliver syge.

Forestil dig, at forskerne kan gøre myggen modstandsdygtig mod parasitten og derved måske give disse en overlevelsesfordel i forhold til de inficerede myg. Lykkes det, vil parasittens overførsel til mennesker, i hvert fald i teorien, være forhindret.

Der arbejdes faktisk på dette bag dobbeltlukkede døre i laboatorier verden over, ikke fordi man ikke må vide noget om det (som i retsvæsenet), men fordi man ikke ønsker, at de ændrede myg slippes ud i naturen, før alt er gennemtestet.

Et kig i krystalkuglen

Én ting er sikkert: Forskerne ønsker, at offentligheden holdes orienteret om disse udviklinger af den simple grund, at sporene skræmmer: i 90'erne indførtes de første genmodificerede planter i naturen af firmaet Monsanto i USA.

Eftersom det ikke havde udvist omhyggelighed med hensyn til at orientere offentligheden, var resultatet, at firmaet, delvist korrekt, kom til at fremstå som hemmelighedskræmmere.

For CRISPR/Cas9 vil det modsatte forhåbentlig være tilfældet, nemlig at der vil være løbende opdateringer om frem- og tilbageskridt om teknikken og dens anvendelse.

Skulle teknikken vise sig sikker, kan den så kurere de folkesygdomme, som plager os mest? Det bliver selvfølgelig meget spændende at se, men her skal man huske, at mange af dem, eksempelvis kræft og diabetes, skyldes flere forskellige genforandringer, så der skal med andre ord skæres flere steder.

Det er svært at spå, især om fremtiden, som Storm P. sagde, men jeg tør godt vove påstanden, at vi langtfra har hørt det sidste om CRIPSR/Cas9.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk