Professor: Gymnasiet er ikke for alle
Gymnasiet er for populært. Mange afgangselever er alt for urealistiske, når de vælger ungdomsuddannelse, og det skal adgangskrav rette op på, mener direktøren for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Niels Egelund. Professor fra Aarhus Universitet er ikke enig i tilgangen.

Gymnasiernes succes bidrager til en yderligere skævvridning af elevfordelingen. Frafaldet på erhvervsskolerne var 48 procent i 2013, mens det kun var 13 procent for gymnasierne. (Foto: Shutterstock)

Gymnasiernes succes bidrager til en yderligere skævvridning af elevfordelingen. Frafaldet på erhvervsskolerne var 48 procent i 2013, mens det kun var 13 procent for gymnasierne. (Foto: Shutterstock)

Alt for mange søger ind på den gymnasiale studieretning. Alt for mange bliver optaget. Og alt for mange kommer igennem.

Det lyder som et luksusproblem, men foreløbige resultater fra en større spørgeskemaundersøgelse af Center for Strategisk Uddannelsesforskning (CSER) viser, at en fjerdedel af de 10 procent mindst motiverede afgangselever, stiler efter gymnasiet.

Karriereplanlægning

Læs flere artikler på Videnskab.dk’s tema-side om 'Karriereplanlægning'.

Her finder du et bredt udvalg af artikler om unges karriere- og studievalg. 

»Det er urealistisk at tro, at de mindst motiverede kan læse videre efter gymnasiet. Gymnasiet er ikke for alle. Det er for folk, som skal og kan læse videre på en videregående uddannelse,« siger professor og direktør for CSER, Niels Egelund, der kalder det ’chokerende’, at de unge er så urealistiske omkring fremtiden.

Det er dyrt for samfundet, og det kan have vidtrækkende konsekvenser for kvaliteten af ungdomsuddannelserne, arbejdsmarkedet og dansk konkurrenceevne, lyder advarslen fra Niels Egelund, som frygter, at de unge ender med en værdiløs studenterhue i bagagen. Han er derfor klar til at anbefale betydelige adgangskrav på ungdomsuddannelserne.

Video: FIstyrelsen

Egelund møder dog ikke opbakning fra professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Lars-Henrik Schmidt:

»Uddannelse handler i høj grad om modningsgrad og ikke om studieparathed. Gymnasiet er ganske vidst studieforberedende, men det er også almendannende. Det er også derfor, at gymnasiet har fået den status, som det har.«

Højere adgangskrav

Niels Egelund mener, at der er behov for både høje karakterkrav og motivationssamtaler på alle ungdomsuddannelser, da det vil tvinge flere til at tage den rette uddannelse. Det mener han, vil betyde færre frafald og mere uddannelse for pengene.

»Man tvinger eleven til at træffe en beslutning tidligere – ’Hvis jeg ikke opnår 7, kan jeg ikke komme i gymnasiet.’ Et fast krav på erhvervsuddannelserne er ikke tilrådelige. Vil du være elektriker, skal du have 7 i fysik, matematik og kemi, men vil du være SOSU, så er det andre krav,« siger Niels Egelund.

Fakta

Denne artikel indgår i en serie, der viser, hvordan strategisk forskning kan bidrage til at løse konkrete samfundsproblemer. Artikler og videoer bringes som led i et samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd.

I dag har man ikke optagelseskrav på ungdomsuddannelserne, og meget få kommer ikke ind, men for nyligt vedtog man en erhvervsskolereform, der betyder, at eleverne skal opnå mindst 2 i dansk og matematik, for at få adgang til erhvervsskolen.

Mere erhverv på skoleskemaet

Meget tyder på, at gymnasiets popularitet kan spores tilbage til folkeskolen.

En undersøgelse af CSER blandt 8. klasser, viser, at gymnasiet har mere prestige blandt elever og forældre og opfattes ’som en naturlig forlængelse af folkeskolen’, der ’udsætter de unges valg’ af fremtid, hvorimod erhvervsskolen opfattes som en mere definitiv retning.

Samtidig er viden om erhvervsskolerne meget begrænset. Kun 15,8 procent af de adspurgte elever i 8. klasse kender til indgangene på erhvervsskolerne, hvilket efterlader plads til forbedring.

Gymnasiet er ikke for alle. Det er for folk, som skal og kan læse videre på en videregående uddannelse, ifølge professor og direktør for CSER, Niels Egelund. Han mener, at det er 'chokerende', at unge er så urealistiske omkring fremtiden.
(Foto: Shutterstock)

»Erhvervsskolerne skal have en mere fremtrædende placering på skoleskemaet i 6. klasse og opefter. Erhvervslivet skal inddrages mere. Vi skal åbne elevernes øjne for mulighederne, så løsningen ikke bare bliver, at de skal på gymnasiet,« siger Niels Egelund.

Det almene gymnasium trumfer erhvervsskolen

Tal fra optagelse.dk viser, at de gymnasiale uddannelser i 2013 slog rekord i andelen af ansøgere fra 9. og 10. klasse med 73,6 procent, mens erhvervsskolerne slog bundrekord med 18,8 procent.

Ikke alene søger mange af de mindst motiverede elever gymnasiet, men den nye spørgeskemaundersøgelse viser også, at kun 1 procent af de 25 procent mest motiverede søger erhvervsskolen.

»Det har altid været mere prestigefyldt at gå i gymnasiet, men det er blevet værre. Gennemsnitsalderen på erhvervsskolerne er meget højere end på gymnasiet, hvor alle er unge, og der hersker et etos om fest, skæg og ballade. Samtidig er gymnasiernes motivation for at tiltrække og fastholde større, fordi der er økonomi blandet ind i det, efter de gik over til selveje i 2007,« forklarer Niels Egelund.

Færre ansøgere giver større frafald

Fakta

I 2010 lå Danmark under OECD-gennemsnittet i andelen af unge med en ungdomsuddannelse med lige under 80 procent. I front lå lande som Korea, Tjekkiet og Polen. Set i betragtningen af, hvor stor velfærd og rigdom, vi har i Danmark, burde vi ligge i den bedste tredjedel.

Gymnasiernes succes bidrager til en yderligere skævvridning af elevfordelingen. Frafaldet på erhvervsskolerne var 48 procent i 2013, mens det kun var 13 procent for gymnasierne, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Niels Egelund mener ligefrem, at gymnasierne er blevet ’for gode’ til at fastholde eleverne. Han nævner gratis morgenmad, som et af de mere unødvendige fastholdelsestiltag.

»Det er hamrende urealistisk, at alle skal kunne gennemføre gymnasiet, medmindre gymnasiet stiller op med en hjælpemaskine af dimensioner, og det gør de så. Det betyder, at vi spilder en masse unge menneskers tid og samfundet en masse penge i stedet for at gelejde elever, der ikke er bogligt egnet til en videregående uddannelse over på en erhvervsuddannelse eller noget helt tredje fra start,« siger Niels Egelund.

Gymnasiet er almendannende

»Jeg er ikke nervøs for det ’spild’, Egelund taler om. Jeg mener, at alle skulle have en gymnasieuddannelse. Det fremmeste, vi kan gøre for et land som vores, er at ønske en veluddannet befolkning,« siger Lars-Henrik Schmidt, der maner til besindighed, når Egelund taler i versaler om den forestående udvikling og karakterkrav.

Niels Egelund frygter, at de unge ender med en værdiløs studenterhue i bagagen. Han er derfor klar til at anbefale betydelige adgangskrav på ungdomsuddannelserne.(Foto: Glaux)

Begge professorer er af den overbevisning, at man bør mindske kløften mellem erhvervsskoler og de almene gymnasier og i øvrigt gøre erhvervsskoler mere attraktive. Niels Egelund foreslår at lægge de to uddannelser under samme tag, men stadig bibeholde to forskellige uddannelser. Lars-Henrik Schmidt drømmer lidt videre af samme vej.

»Jeg mener, at løsningen er at slå dem sammen. At gøre erhvervsskolen gymnasial. En reorganisering af ungdomsuddannelser, som ikke skete med gymnasiereformen. Der skulle selvfølgelig være forskellige linjer – nogle mere erhvervsrettede, nogle mere studieforberedende,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Dobbeltuddannelser koster kassen

I 2013 var 13 procent af alle studenter fra 2007 færdige eller igang med en erhvervsuddannelse. Det viser en undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut fra 2013. Det er således en del, der tager en unødvendig dobbeltuddannelse, som det formentlig stadig ser ud i dag.

»Det er udelukkende en samfundsmæssig omkostning, og et spørgsmål om landets økonomi. Vi har ikke råd til at dobbeltuddanne folk,« lyder det fra Niels Egelund, der ikke mener, at alle behøver en gymnasial uddannelse eller endda en ungdomsuddannelse, hvor han mener, at 95-procent-målsætningen er ’urealistisk’.

Fakta

De foreløbige resultater om valg af ungdomsuddannelse stammer fra en spørgeskemaundersøgelse over skoleåret 2011-2012 af 4.785 elever fordelt på 74 skoler i 9. og 10. klasse og dertilhørende skolelærere. Undersøgelsen er en del af et større projekt hos CSER, og der bliver derfor fulgt op på de 4.785 elever i 2014.

»Sådan som systemet ser ud i dag, burde det hedde 85 procent max. Vi må erkende, at intelligensmassen ikke er til, at 95 procent kan gennemføre. I stedet burde vi iværksætte nogle tiltag for de sidste 15 procent, som aldrig får en ungdomsuddannelse,« siger Niels Egelund.

Efterspørgsel på faglærte i 2020

Det efterlader stadig en stor del, som aldrig får en anden eller videre uddannelse, og i princippet ender som ufaglærte studenter.

Tænketanken DEA, som Niels Egelund er formand for, offentliggjorde i 2012 en undersøgelse, hvori det fremgik, at 16 procent af studenterårgangen fra 2000 aldrig havde gennemført en videregående uddannelse.

Tilsvarende har Arbejdernes Erhvervsråd lavet en fremskrivning af efterspørgslen på arbejdskraft fordelt på uddannelse. Den viser, at man i 2020 kommer til at mangle mere end 30.000 faglærte.

Fakta

CSER Center for Strategisk Uddannelsesforskning er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd og blev oprettet som et led i regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Næste store projekt for CSER er en opfølgning af den danske del af PISA-undersøgelse fra 2000, som også dengang blev ledet af Niels Egelund.

Samtidig kommer der et kæmpe overskud af folk med en gymnasieuddannelse alene, hvilket ifølge Niels Egelund, skal tilskrives den store mænge elever, som bliver båret på hænder og fødder gennem gymnasiet uden motivation for at læse videre.

»Vi kommer til at spilde en masse penge på unge, der får en gymnasieuddannelse, men ikke fortsætter på en videregående uddannelse. Vi bør gå fra de 73 procent, der søger ind på gymnasiet i dag, ned til omkring 55 procent. Samtidig skal en tilsvarende del tage en EUD (erhvervsskolen). Hvis de så senere finder motivationen til en videre uddannelse, så kan de tage to år på HF og blive civiløkonom eller diplomingeniør,« siger Niels Egelund, som understreger, at erhvervsskolen ikke behøver at være det sidste stop inden et langt liv på arbejdsmarkedet.

Lars-Henrik Schmidt mener ikke, man skal lægge for meget energi i fremskrivninger, da man kun kan gætte på, hvordan arbejdsmarkedet ser ud i fremtiden. I stedet foreslår han, at alle skolebørn får 12 års undervisningspligt – læs mere om dette forslag i boksen under artiklen.

12-års undervisningspligt

Lars-Henrik Schmidt har grundlæggende et andet syn på gymnasiets popularitet.

»Når folk alligevel betragter gymnasiet som en naturlige forlængelse af folkeskolen, hvorfor så ikke lave en 12-årig enhedsskole? Man har aldrig kunnet sælge den 12-årig enhedsskole, som uddannelsespolitik, selv om det reelt er det, regeringen vil med 95-procents-målsætningen. Det er dyrt med en 12 års undervisning til alle, men ikke dyrere, end det vi laver i dag,« siger Lars-Henrik Schmidt, der mener, at der er brug for folk med en 12-årig uddannelse i alle jobs.

Ideen om en 12-årig enhedsskole er langt fra en ny idé. Tværtimod.

»Dem, der går ud af 3.g i dag, har reelt ikke har haft mere skole end dem, der gik ud af 3. real, da jeg var ung. Dem, der har fået folkeskolens afgangseksamen i dag, har gået betydeligt mindre i skole, end da jeg gik i folkeskole. Der er forsvundet meget undervejs i ferier og timer.«
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.