Professor efter Pape-skilsmisse: Politik i medierne er for strategi-orienteret
Mediernes strategi-vinkling får vælgere til at se mere kynisk på politik.

Statsministerkandidat og partileder for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, har den seneste uge været i modvind på grund af sin ægtefælle. Nu skal han skilles. (Foto: Emil Persson / CC BY 3.0)

Statsministerkandidat og partileder for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, har den seneste uge været i modvind på grund af sin ægtefælle. Nu skal han skilles. (Foto: Emil Persson / CC BY 3.0)

Selv en skilsmisse dækkes som et taktisk træk af de danske medier, og det kan have negative effekter på vælgerne, der får en for kynisk opfattelse af politik. 

Sådan lyder kritikken fra professor i statskundskab Michael Bang Petersen, efter at statsministerkandidat Søren Pape (K) har meddelt, at han og husbonden Josue Medina Vazquez skal skilles

Skilsmissen kommer på baggrund af flere ugers stormvejr, hvor den konservative formand er blevet fanget i at tale usandt om flere forhold i Josue Medina Vazquezs liv. 

Om Søren Pape har løjet bevidst, er blevet ført bag lyset af sin mand, eller om noget helt tredje er sket, står stadig hen i det uvisse.  

Alligevel har den stormombruste skilsmisse fået blandt andre Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup til at tolke den ellers så private sag som et strategisk politisk træk:

»Det har et anstrøg af, at det her er en panikhandling. Der kan selvfølgelig være sket alt muligt, som vi ikke ved noget om, men det ser ud, som om hans motiv er at gøre rent bord, inden han skal ud at møde vælgerne,« siger Henrik Qvortrup i Ekstra Bladet.  

Men den slags antagelser skal man være påpasselig med, pointerer Michael Bang Petersen, der blandt andet forsker i demokratiets psykologi på Aarhus Universitet, på sin Twitter-profil:

»Det bekræfter igen: Mediedækningen af politik handler ofte om strategi frem for substans,« skriver Michael Bang Petersen på i en tråd på Twitter, hvor han også advarer mod, at det kan have »en række negative effekter på vælgerne«. 

Du kan læse Michael Bang Petersens Twitter-tråd her:

Et omdiskuteret problem

I Twitter-tråden henviser Michael Bang Petersen til en række af studier (1, 2, 3), der underbygger hans pointe om, at strategi-vinkler er særligt udbredte i mediebilledet.

»Selv i seriøse New York Times er 40 procent af valgdækningen strategi-orienteret,« påpeger Michael Bang Petersen. 

Videnskab.dk har uden held forsøgt at få Michael Bang Petersen til at uddybe sine pointer.

Til gengæld bekræfter professor i journalistik David Nicolas Hopmann, at »strategi fylder en hel del« i den politiske mediedækning:

»Hvor stort et problem, det er, er ret omdiskuteret. Og det er afhængigt af, hvordan man måler det. Så det er også svært at sige, om der for mange eller for få strategi-vinkler. Men problemstillingen findes helt sikkert,« lyder det fra David Nicolas Hopmann, der forsker ved Center for Journalistisk på Syddansk Universitet. 

Michael Bang Petersens pointe får opbakning af professor i statskundskab på Aarhus Universitet Anne Binderkrantz:

Spiral af kynisme

At medierne vægter strategi-fortællingen igen og igen er ikke så mærkeligt, påpeger Michael Bang Petersen. 

Han finder nemlig i sin egen forskning, »at folk i højere grad læser, deler og husker historier med strategi- frem for substans-vinkler«. 

Problemet er bare, at strategi-vinklerne har negative konsekvenser, lyder det fra Aarhus-professoren. 

I sidste ende kan strategi-vinklingen være med til at skabe »en såkaldt ‘spiral af kynisme’ blandt vælgerne, der mister tillid til politikerne og til deres egne evner til at deltage politisk,« tilføjer han med henvisning til et studie fra 2012.

Journalistik-professor David Nicolas Hopmann er enig: 

»At strategifokus kan have negative konsekvenser, er der nok bred enighed om inden for forskningen,« forklarer han. 

»Det er helt korrekt, at det kan have negative konsekvenser i forhold til borgernes tillid til politikerne. Og faktisk også på borgernes tillid til medierne,« tilføjer David Nicolas Hopmann, der i 2015 udgav et studie, der konkluderer netop dette. 

En strategisk skilsmisse?

Men politik er jo også kynisme og strategi. Så er det ikke fair nok, at man dækker eksempelvis Søren Papes skilsmisse som et strategisk træk?

»Om det er ’fair’, er en anden diskussion, end om det påvirker. Giver det mening ud fra et journalistisk perspektiv? Ja, med det forløb der har været. Og man kan også sige, at Søren Pape selv har valgt at tale om sin mand i det offentlige. Så må han acceptere, at man forholder sig til ham,« lyder vurderingen fra David Nicolas Hopmann.

»Men om det kan tolkes strategisk, aner vi jo ikke. Det er motivforskning, og det er altid lidt vanskeligt.« tilføjer han.

Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvotrup har forholdt sig til kritikken på Twitter:

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk