Professor: Derfor vinder Norge så mange OL-medaljer
I 25 år har Norge haft større succes end noget andet land med at hente medaljer hjem fra vinter-OL. »Vi er bedre til at lede og træne,« siger norsk professor, der mener, at alle mennesker kan blive bedre af principperne bag.

Siden Olympiatoppen blev oprettet i 1988, har Norge øget sin gennemsnitlige medaljeindtægt med 13 medaljer. (Foto: Singulyarra / Shutterstock.com)

Siden Olympiatoppen blev oprettet i 1988, har Norge øget sin gennemsnitlige medaljeindtægt med 13 medaljer. (Foto: Singulyarra / Shutterstock.com)

Norge har gennem de sidste 25 år klaret sig væsentligt bedre i de olympiske vinterlege end sine naboer og ærkerivaler Sverige og Finland.

Og i forbindelse med OL i Sotji er der mange nordmænd, som forventer en ny stor samlet norsk medaljefangst, der allerede er pænt i gang.

I perioden 1952 til 1988 hentede norske idrætsudøvere i gennemsnit i underkanten af 10 medaljer hjem fra hvert vinter-OL. Det var ikke så forskelligt fra, hvad Sverige og Finland opnåede. 

Men efter Olympiatoppen (se faktaboks) blev etableret i 1988, er den gennemsnitlige medaljefangst steget til 23 medaljer. Norge nærmer sig i skrivende stund 20 medaljer ved OL i Sotji.

Idrætsforbund lærer af hinanden

Rekorden blev sat i Lillehammer i 1994, da Norge ubeskedent beholdt 26 af de uddelte medaljer. Denne fremgang finder vi ikke hos Sverige og Finland, viser en oversigt over medaljefangsten hos de tre nordiske nabolande.

»Olympiatoppen er omdrejningspunktet i et læringsnetværk. Norge har formået at opnå en systematisk ledelse af udviklingsprocesser, som Sverige og Finland ikke har opnået i samme grad,« siger professor Svein S. Andersen ved Handelshøyskolen BI.

Fakta

Olympiatoppen er en organisation, der har ansvaret for at udvikle norsk eliteidræt.

Læs mere om Olympiatoppen her.

Det er lykkedes norske Olympiatoppen at skabe et læringssamarbejde på tværs af de forskellige idrætsforbund, som er med i netværket.

Erhvervslivet kan lære meget fra topidræt, mener forsker

Svein S. Andersen er optaget af, hvordan vi kan udvikle bedre præstationer både i idrætten og i erhvervslivet. Han er særligt interesseret i at studere adfærden eller processerne, der skaber de ønskede resultater.

»Den store præstation ligger i adfærden, som skaber resultaterne, og ikke i resultaterne i sig selv,« siger han.

»Olympiatoppen har forstået, at man må være de bedste til at træne og lede i verden for at udvikle de relativt set få talenter, vi har. Her har erhversslivet meget at lære af topidrætten,« fremhæver BI-professoren.

Almindelige mennesker kan løftes til at vinde medaljer

Svein S. Andersen mener, det er fuldt ud muligt at opnå ekstraordinære resultater med almindelige mennesker.

»Gennem målrettet og systematisk udviklingsarbejde skabes der kapacitet for ekstraordinære resultater. Ikke alle kan blive olympiske mestre, men rigtig mange har potentiale og interesse for udvikling.«

Det er lykkedes norske Olympiatoppen at skabe et læringssamarbejde på tværs af de forskellige idrætsforbund, som er med i netværket. (Foto: Wikimedia Commons)

»For at lykkes må udviklingsarbejde være genstand for kontinuerlig evaluering med forventningsafstemning,« fastslår han.

Professoren lægger desuden vægt på, at der skal være en sammenhæng mellem mål for organisationen og hver enkelte medarbejders trænings- og udviklingsmål.

Det kræver lederinvolvering og en god forståelse af nøgleelementerne i processerne, der giver ekstraordinære præstationer.

Den norske opskrift: Sådan vinder man OL-medaljer

Svein S. Andersen mener, at mange af os med fordel kan tage lidt af systematikken fra topidrættens verden med i vores arbejde.

Han præsenterer fire praktiske råd, som kan lede til bedre resultater:

  1. Opdel processer i delprocesser. Udvikl forventninger til de forskellige delprocesser, som påvirker adfærden.
     
  2. Gå fra ord til handling. Gør det, du siger, du vil gøre.
     
  3. Gennemfør hyppige evalueringer. Test forventningerne, og korriger disse, hvis det er nødvendigt.
     
  4. Skab en kultur for sparring af erfaring og information.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk