Professor: Arkitekter tager byens plads fra borgerne

I 2050 vil 6,3 milliarder af Jordens befolkning bo i byerne, spår FN i en rapport fra 2011. Og det skal ifølge den danske professor Jan Gehl tages seriøst af verdens arkitekter, som er med til at designe og udvikle byerne.

Han giver en løftet pegefinger til de arkitekter, som går mere op i form end funktionalitet og ikke tænker på mennesker, når de udvikler byerne. Samtidig opfordrer han forskerne til i højere grad at undersøge, hvornår borgerne har det godt i deres by.

Ligesom det er gjort i København, som er et godt eksempel på, hvordan arkitekter og forskere kan arbejde sammen, fortæller han.

»Det er underligt, at der ikke bliver lavet mere forskning på det her område, da arkitekter påvirker rigtig mange mennesker. Vi ved mere om, hvornår elefanter har det godt, og hvilke levesteder de fortrækker, end vi ved om, hvornår mennesker har det godt i byen,« sagde Jan Gehl, der er professor emeritus ved Center for Byrumsforskning ved Kunstakademiets Arkitkektskole, for nylig i et oplæg på Europas største videnskabskonference ESOF.

Mere plads til biler – mindre plads til mennesker

Ifølge Jan Gehl står det 21. århundredes byer over for nogle store udfordringer, og han er ikke bange for at give sin egen profession skylden.

Nogle af udfordringerne er blandt andet, at der ikke er plads til, at folk kan færdes på fortove eller på cykel. Pladsen bliver for eksempel brugt til parkeringspladser, større veje til bilerne og store bygninger, som ikke gavner borgerne.

»Fra mit perspektiv bliver der lavet arkitektur ud fra, hvad der ser godt ud på forsiden af et magasin, men hvad med funktionaliteten for dem, der skal bruge de her bygninger og områder? Det er ikke på samme måde tænkt ind. Vi er nødt til at give byens plads til dens borgere,« siger Jan Gehl.

Han mener også, at beslutningstagerne bliver snydt en smule, når arkitekterne fremlægger deres planer for en ny offentlig plads eller lignende.

»Hver gang arkitekter afleverer tegninger over, hvordan en ny plads i byen skal se ud, så er tegningen altid fyldt med en masse glade mennesker. På den måde kan beslutningstagerne angiveligt se, hvordan pladsen vil blive brugt. Jeg kalder det ‘unspecified public life’, da arkitekterne slet ikke ved, om folk vil være glade for pladsen og bruge den som tænkt,« siger han.

Kunstnere har ikke brug for forskere

Men hvorfor kan arkitekter og forskere ikke arbejde sammen, så de i fællesskab kan finde ud af, hvad der fungerer for borgerne?

Jan Gehl, som selv er arkitekt, forklarer, at der aldrig har været tradition for, at arkitekter har benyttet sig af viden fra forskningens verden, fordi arkitektur jo er kunst.

»Arkitekter har ikke brug for videnskabsfolk. Det er jo kunst, det vi laver. Hvis det ser godt ud, så er det godt. Det har vi ikke brug for en forsker til at fortælle os. Det betyder bare, at der næsten ikke laves noget forskning, så vi ved næsten ikke noget om, hvorvidt det er godt eller dårligt, det vi laver,« siger han.

Jan Gehl har selv forsket i byrum ved siden af sit arkitektarbejde og på den baggrund skrevet flere bøger om, hvordan byen kan udvikles til fordel for dens borgere.

København er den bedste by at bo i – i verden

Selvom verdens byer står over for en god portion udfordringer, så er der byer, som tager deres borgere mere alvorligt end andre. Det gør blandt andet København, som i 2014, for andet år i træk, kan hive livsstilsmagasinet Monocles pris for bedste by at bo i hjem.

Det skyldes blandt andet, at Københavns Kommune i samarbejde med Gehl Arcitects fik lavet en undersøgelse af, hvordan københavnerne brugte byen, og ud fra de data kunne kommunen lave tiltag til gavn for borgerne.
Video: Monocle

Undersøgelsen gjorde blandt andet, at København flere steder fik anlagt bredere cykelstier, så flere blev fristet til at hoppe på cyklen i stedet for at tage bilen.

»Vi er nødt til at undersøge, under hvilke omstændigheder mennesker har det bedst i byen. Det er så vigtig en faktor at have med, når vi udvider vores byer,« siger Jan Gehl.

Han fortæller, at Københavns vej mod en bedre by startede for 52 år siden, hvor politikerne besluttede, at trafikken skulle skubbes ud af centrum. På det tidspunkt kørte der for eksempel masser af biler på Strøget. Det er lykkedes i København, men i andre byer er biltrafikken stadig dominerende.

»I mange byer inviteres der til, at vi ikke skal bevæge os ved for eksempel at gå eller tage cyklen, for byen er ikke indrettet til cykler, eller folk der går. Det er nemmere at komme rundt med bil eller offentlige transportmidler,« forklarer han.

Mindre form mere funktionalitet

Siden Jan Gehl undersøgte københavnernes brug af byen har flere storbyer bedt om hjælp fra professoren.

For eksempel ville Moskva gerne have flere til at gå rundt i byen. Problemet med Moskva var bare, at det stigende antal biler i byen krævede parkeringspladser, og derfor blev det lovligt at parkere på fortovet. Efter Jan Gehls undersøgelse blev det ulovligt, og pludselig var der flere fodgængere.

Ud over Moskva fik de to enorme pladser Time Square og Broadway i New York også besøg af Jan Gehl, som foreslog at lukke dem for trafik. New Yorks borgmester indvilligede i at lave en forsøgsordning, der nu er endt ud i, at de to pladser er permanent frie for trafik.

Jan Gehl håber, at både arkitekter og forskere i fremtiden vil bygge og udvikle byer, som er til for dens borgere.

»Som arkitekt håber jeg på, at andre vil kæmpe for at lave arkitektur ud fra, hvad der er godt for mennesker, frem for kun at fokusere på formen og udseendet,« siger han.