Prøv mine 'Meme-briller'
Memetikken er i dag ikke en selvstændig videnskab, da dens domæner traditionelt bliver undersøgt under andre fag som  psykologi, reklamebranchen/internet og sprogvidenskab og mange andre. 'Memer' dækker over hypotesen at kulturelle fænomener udvikler sig og opfører sig som kulturelle 'gener', der lagres i menneskers hjerner og som bliver reproduceret med variation og bliver udsat for selektion. Altså en egentligt kulturel evolution. 

At kigge på 'memes' er blevet en normal ting. (Foto: Shutterstock)

At kigge på 'memes' er blevet en normal ting. (Foto: Shutterstock)

Et ofte brugt citat af den afdøde russisk-amerikanske genetiker Theodosius Dobzhansky lyder:  »Intet inden for biologien giver mening undtagen set i evolutionens lys«. Man skal med andre ord altid have sine evolutions briller på når man forsøger at forstå komplekse biologiske problem stillinger i for eksempel i forståelsen a økologi eller udviklingen af ny medicin.

Men hvad kan memetikken så bruges til? Er det ikke nok at forstå at teknologi, kunst og religion og andre kulturelle fænomener 'udvikler sig'? Det ved vi jo allerede godt, hvis vi for eksempel ser på musikkens eller kunstens udvikling igennem årene. Hvad får man ud af at tage sine 'meme-briller' på når et kulturelt fænomen skal analyseres? Kan Meme-brillerne bidrage med noget viden vi ikke ellers umiddelbart ville komme frem til?

Her er lidt om hvor man kan se anderledes på virkeligheden med sine Meme-goggles på:

Internet memer og Facebook

Internettet er fyldt med memer. Det er faktiskt noget nær det perfekte sted for memer at udvikle sig, med superhurtig fart fx hele chatsproget med forkortelser til chat afk, rofl mm. Eller mere komplicerede memer som fx koncepter som flashmobs, virale kampanger eller gangnam style samt Harlemshake med et sæt særlige regler. Det er faktiskt også denne særlige gruppe af memer, hvor ordet meme rent faktisk bliver brugt.

På Facebook sniger der sig næsten virus-agtige koncepter rundt som fx: Like, det her hvis du elsker: børn, killinger eller hader kræftsygdomme og menneskelig armod. Memer som bærer informationen om deres egen reproduktion og parasiterer på vores lyst til at vise omverdenen vore medmenneskelighed og overskud.

Videnskab

Som biolog og forsker har jeg en rigtigt god forståelse for hvordan store nye brugbare videnskabelige fremskridt bliver opnået. Og de bliver ikke rigtigt opnået ved 'heureka'-agtige indskud som på mystisk vis opstår i særligt store hjerner og vi derfor bare kan sætte os ned og vente på at endnu en Einstein bliver født.

Nej, videnskab handler i høj grad om at tage eksisterende viden, ændre den lidt og sætte din version i søen, for at se om den flyder og hvordan den klarer sig i konkurrence med andre hypoteser i forhold til bedst at forklare virkeligheden. Selv Darwins egen banebrydende ide om evolution som forklaring på artenes oprindelse kom ikke ud af den blå luft. Den var baseret på hele hans samtids viden og teknologiske muligheder. 

Hvis ikke darwin havde skrevet ideen ned, var der nogle andre der var kommet frem til nogenlunde det samme på et eller andet tidspunkt. Dette forklarer faktiskt også hvorfor det tit virker som om at idéer opstår flere forskellige steder samtidigt og at det er vigtigt at samtiden er 'klar' til en bestemt idé.

Samtiden er jo det miljø hvor i memerne skal kæmpe om overlevelse. I en religiøs samtid uden Animal planet, har ideen om at dine nærmeste slægtninge skulle være aber, nok haft det svært til at begynde med.

Den dominerende i de på Darwins tid var guddommelig skabelse. Darwin har selv skrevet at »whether it (konceptet  natural selection) will be rejected must now depend on the 'survival of the fittest'« da han slap sit meme løs om naturlig selection som årsag til arterne oprindelse.

Opfindelser

Det er med opfindelser ligesom med videnskab. Du skal regne med at andre allerede har fået en meget lignende ide. Og det skal du fordi din egen ide ikke kommer ud af den blå luft, men at alle andre tænkende mennesker med samme viden som dig mere eller mindre ville kunne komme frem med de samme ideer. Men succesen af din opfindelse handler i høj grad om timing således at det miljø din opfindelse skal klare sig i er gunstigt for mangfoldiggørelsen af din opfindelse.

Hvis du fx havde opfundet en skrive maskine med et tastatur som var designet således at de taster man brugte mest sad nemmest for fingrene, ville det fejle i en verden hvor skrivemaskinerne stadigvæk brugte 'arme' til at slå bogstavet op på papir igennem et farve bånd.

Det ville fejle fordi armene ville filtre ind i hinanden. I dag bruger mange stadigvæk et QWERTY tastatur selv om armene for længst er forsvundet fra den moderne computer. Et mere fornuftigt tastatur er nu muligt, men vores vaner er meget fastgroet og det er svært at skifte tastatur. En slags teknologisk blindgyde. Min gæt er at det virtuelle tastatur på telefonenerne og tablets vil rykke på det i meget nær fremtid og at QWERTY vil uddø over tid.

Mode

Til gengæld ved jeg ikke ret meget om mode, men for mig er tøj og mode artikler virkeligt nogle smukke og til tider ret skøre memer. Cowboy bukser med huller i, krokodille mærker, hænge røv med underbukse kanten synlig, seler så lange at de hang ned på gulvet uden at hjælpe på at holde bukserne oppe, nærmest det modsatte. Vi kopierere det de andre gør i håbet om at opnå social accept og status, liidt ligesom de der Facebook virus; Like hvis du synes at hundehvalpe er søde.

Hot coture, catwalk avantgarde modeshows, med deres mærkværdig og mere eller mindre ubrugelige tøj kan ses som et tøj-meme udklækning hvor de særeste ideer, sammen sætninger  og udtryk bliver prøvet af, og hvor kun få klarer sig ind i vores andres almindelige virkeligt hed i længere tid.

Kunst

Når et særligt værk står på museum, kan vi ikke se alle de andre lignende værker som aldrig nåede frem til den særlige dyre plads bag afspærringen, men var en forudsætningen for frembringelsen af for eksempel A Starry Night af Van Gogh. Dygtige kunsthistorikere kan sikkert fortælle præcis hvor Van Gogh fik sin 'inspiration' og sin særlige teknik og hvorfor hans værker er særligt interessante som repræsentant for noget i kunstens udvikling generelt.

Van Gogh tog eksisterende information og muterede det i hans egen version og satte den i søen. Den Darwinistiske evolutions algoritme er derefter skyld I at det er netop de værker har overlevet tidens tand og kritik. Havde miljøet og nichen for kunst været anderledes på nogen måde, er det næsten sikkert at det ikke ville være netop hans værker men måske en lærling eller konkurrents vi ville kigge retrospektivt på som det ypperligste.

Børneopdragelse

Efter selv at værre blevet far, har det slået mig hvor mange opdragelses- memer som havde sneget sig ind i min hjerne undervejs på vej til voksenlivet uden jeg nogen sinde har taget et 'far-kursus' eller indså at jeg forberedte mig. Mange af metoderne og handlingsmønstrene kommer sågar fra ens egen forældre og har ligget i dvale i min hjerne indtil jeg skulle bruge dem.

Dertil komme alle de koncepter jeg kan aflure fra min familie og venner samt lokal miljø. Og pludselig kender man til bideske, pusletaske og bøvseteknikker.

Alle de børne opdragelses memer man kan skrabe til sig har overlevet tidligere tiders børneopdragelser og de har virket i deres samtid. Jeg har fx ikke måtte lære noget om hvordan man bruger en stofble som ble eller hvor tæt de kan hænge på kakkelovnen før der går ild i dem. Viden som var vigtig, men ikke længere kan klare sig i kapløbet med andre memer fordi de ikke længere skal bruges.

Et internetmeme som løber rundt er et billede af et kassettebånd og en blyant, med teksten: Like; hvis du er gammel nok til at forstå, hvordan disse to ting hænger sammen.

Som en mere alvorlig ting, kan man jo håbe på at: »Det hjælper at slå børn-memet« uddør snart helt. Man kan sagtens opdrage børn uden at slå dem, og det handler om fra starten at indse det intet hjælper at slå og så tilpasse resten af sin opdragelse til at støtte det.

Imod national lovgivning at slå sine børn

National lovgivning er med til at sende et signal om at det er socialt helt uacceptabelt at slå sine børn og at forældre ikke har 'ret' til at slå eller lemlæste deres egne børn bare fordi de er deres egne. Dette er med til at ændre mijløet hvori »du må gerne slå dine egne børn« så skal overleve i konkurrence med andre memer.

Man kan blive ved med at kigge på verdenen med meme-briller og se noget nyt. Prøv selv at kigge på pornoens modefænomener og hvordan de påvirker folks seksualitet eller  kig på religion og se en gruppe af memer som har slået sig sammen for at hjælpe hinandens til overlevelse.  Religionerne har memer som: rekrutering er godt, alle andre gude-memer er falske osv.

Nogen vil mene at meme brillerne måske kan bruges til at bekæmpe nogle problemer som fx, selvmordbølger, skoleskydninger, rygning, pirateri og mange flere ting.

Hvis vi forstod bedre; at det vi ser i vores kultur og samfund kan ses som stykker af information som undergår selektion og vil udvikle sig i det miljø som er til stede, ville vi måske kunne forudsige nogle karakteristika ved særlige handle mønstre ,teknologi udvikling eller ændre på den måde vi som samfund finansierer forskning på.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk