Den danske sømand Otte Bülge har det hårdt. I et fortroligt brev fra havnen i Plymouth i december 1695 letter han sit hjerte til hustruen Anna i København.

Han har arbejdet dag og nat ombord på skibet, har næsten ikke sovet, er misfornøjet med kaptajnen og har været lige ved at gå ned med en af de mange sygdomme, som hærger ombord, og som decimerer besætningen.

»Jeg beder dig for Guds skyld, sørg ikke for mig, jeg vil bære sorgen for os begge,« skriver han og giver udtryk for ønsket om snart at gense Anna og datteren Barbara.

Medmindre Otte sendte flere lignende breve med forskellige skibe - hvilket indimellem skete - så fik hans hustru aldrig mulighed for at læse om hans kvaler.

Skibet, som fragtede posten til Skandinavien, blev nemlig kapret.

Brevene lå uåbnede i mere end 320 år

Brevet og alle de andre papirer ombord havnede i en kasse på The National Archives i London.

Her lå alle brevene uåbnede i hundredevis af år, indtil Margaret Hunt, professor i historie ved Uppsala Universitet i Sverige, fandt kassen i 2016.

Hun bad Simon Berggren, som er ph.d.-studerende, og som tidligere har arbejdet med danske manuskripter fra 1600-tallet, om at transskribere og oversætte.

»Jeg fik nærmest gåsehud, da jeg gennemlæste det; næsten, som om jeg selv havde fået brevet. Menneskene bag ordene og dem, som brevet omhandlede, bliver levende og talende på en måde, der er usædvanlig for manuskripter fra 1600-tallet,« fortæller Simon Berggren.

Arkivserierne, der indeholder brevene, har fået numrene HCA 30 og 32 på det britiske nationalarkiv i London-forstanden Kew. Og de fleste forskere, som arbejder med arkivserierne, kan godt genkende Simon Berggrens oplevelse.

Lige pludselig bliver historien vækket til live - af et blidt og nænsomt kærlighedsbrev, der aldrig nåede frem, af en handske, som en eller anden har tabt blandt dokumenterne, der i al hast blev konfiskeret af kaprerne, af hverdagsagtige optegnelser i kridt på en griffeltavle.

Samlingen er en tidskapsel

The Prize Papers, som samlingen kaldes, er en tidskapsel, som gennem århundreder har ligget næsten uberørt.

Det ældste materiale er fra midten af 1600-tallet og det yngste fra 1800-tallets første årtier - en periode, hvor det var almindeligt at kapre fjendtlige landes fartøjer som en del af de vedvarende krige.

Både private kaprere og de forskellige landes flåder beslaglagde skibene for at hindre modstanderens handel.

Det skete faktisk så hyppigt, at mange skibe begyndte at sejle under falsk flag eller oprette bluff-kontrakter, som havde til formål at foregive, at skibet og lasten ombord ikke tilhørte en stridende part.

Som følge deraf skabte briterne et juridisk system, der kunne afgøre, om kapringen var gået rigtigt til, samt hvilket land skibet og lasten egentlig tilhørte. Systemet betød, at man enten kunne beholde det, man havde kapret, eller måtte levere det tilbage, hvis man ved en fejltagelse havde kapret et ikke-fjendtligt lands skib.

Fotografen Joanne Muhammad arbejder med digitaliseringen af samlingerne. (Foto: Torbjörn Wester)

160.000 breve på 19 forskellige sprog

Én af de vigtigste opgaver, efter et skib var blevet kapret, var at beslaglægge og dokumentere alt papirmateriale ombord, så admiralitetsdomstolen i London kunne bruge det til at fastslå fartøjets rette identitet.

Kaprerne konfiskerede alt fra administrative dokumenter til besætningens personlige ejendele som spillekort, tegninger og dagbøger samt al international post, som blev transporteret ombord på skibet.

I de fleste tilfælde blev postsækkene samt alle de beslaglagte ejendele liggende i domstolens arkiv, efter forhandlingerne var blevet afsluttet.

Mellem 1664 og 1815 blev dokumenter, breve og papirer fra i alt 35.000 skibe gemt.

Cirka 160.000 breve, som aldrig fandt vej til adressaterne, ligger stadig uåbnede.

Indtil videre er man stødt på 19 forskellige sprog - fra hollandsk og fransk til armensk, mandarin og jiddisch.

En hel del er danske, for blandt de 35.000 kaprede fartøjer kom nemlig mere end 3.000 fra Skandinavien.

Enestående arkivserier

En stor del af materialet er af en karakter, som almindeligvis aldrig er blevet gemt for eftertiden, hvilket gør arkivserierne helt enestående.

»Et arkiv består almindeligvis af det, som en eller anden har bestemt skal gemmes. Men her er det rub og stub, som er med,« siger Uppsalaprofessoren Margaret Hunt, som er en af de første historikere, der har gransket samlingens skandinaviske materiale.

Hun bruger et simpelt reklametryk som eksempel. Det er noget, som kun yderst sjældent bliver gemt for eftertiden, men for en forbrugshistoriker, som ønsker at afdække, hvilke varer der var til salg, og hvad de kostede, er det uvurderligt.

»Det er livets flygtige materiale; alt det, som var ombord på skibet, da kaprerne kom,« siger Margaret Hunt.

Endnu et vigtigt aspekt er, at de uleverede breve og mange af de øvrige dokumenter fortæller om helt almindelige mennesker.

Der findes en masse breve og artefakter fra samtidseliten i arkiver rundt omkring i verden, men fra personer fra en mere beskeden baggrund er kun meget lidt bevaret.

Konservator Keyeele Lawler-Dormer arbejder med at restaurere dokumenterne i Prize Paper-samlingen. (Foto: Torbjörn Wester)

»Det mest spændende, jeg har foretaget mig«

Prize Papers-samlingen kan derfor åbne døren til den tidlige moderne epoke og livet for dem, som ikke tilhørte samfundets øverste lag, fra en helt ny vinkel.

»Det er meget, meget usædvanligt at se et brev som Otte Bülges fra 1695, som Simon læste,« fortæller Margaret Hunt.

Amanda Bevan, som er arkivar og chef for De Juridiske Arkiver ved Det Britiske Nationalarkiv, ligger formentligt inde med den allerstørste viden om Prize Papers-samlingen.

Hun viser rundt blandt alle kasserne, som bliver opbevaret dybt inde i den brutalistiske 1970'er bygning i Kew.

Siden 2013 har hun hovedsagligt beskæftiget sig med katalogiseringen af Prize Papers-samlingen.

»Jeg har arbejdet her i 40 år, og det er det mest spændende, jeg har foretaget mig,« siger hun.

Ved ikke, hvad der er i kasserne

Med i arkivet denne dag er også historiker Christina Beckers fra Carl von Ossietzky Universität Oldenburg i Tyskland.

Hun bladrer igennem indholdet i en af kasserne, som bliver hentet ned fra hylderne. Materialet i kassen kommer fra det danske skib Hercules, som blev kapret i 1807.

I en kuvert finder hun en nøgle, der ser ud som ny, pakket i et ark papir, der knap nok er gulnet.

»Det, som jeg synes er ekstremt fascinerende, er, at vi aldrig ved, hvad der er i kasserne, som vi åbner,« siger hun.

Christina Beckers er koordinator på et stort projekt, der startede i 2018, og som har til formål at katalogisere og digitalisere alt materialet for at producere forskningsorienteret metadata.

Et konossement - en indleveringskvittering fra befragter på modtagelse af en last med sikkerhed for, at lasten ikke udleveres til andre end besidderen. Her er det for kaffe fra Vestindien. (Foto: Torbjörn Wester)

Ligger nærmest hulter til bulter

I løbet af 2020 vil de første dokumenter være at finde på nettet.

Forskerne vurderer, at det vil tage 20 år at digitalisere materialet, og budgettet lyder på 9,3 millioner euro.

»Nu, hvor vi er i gang med at digitalisere samlingerne, modtager vi tweets og andre former for respons fra personer, der mener, at det vil omskrive hele historien om den tidlige moderne tidsperiode. Jeg vil nok ikke gå helt så langt, for jeg tror ikke, at en enkelt samling kan gøre helt så stor en forskel. Men det er en vigtig og interessant kilde,« siger Christina Beckers.

Men hvorfor har dette skatkammer fyldt med historisk materiale stort set ligget uberørt og ukatalogiseret hen i flere århundreder?

Ifølge Amanda Bevan skyldes det til dels den enorme mængde materiale, som findes i Det Britiske Nationalarkiv, i kombination med begrænsede økonomiske ressourcer.

Men det beror også på, at det er et internationalt arkiv med mange forskellige sprog, som nærmest ligger hulter til bulter.

»Det er en årsag til, at vi ikke har været videre opmærksomme på det. Det kræver store sprogkundskaber at være i stand til at påskønne og forstå Prize Paper-samlingen,« siger Amanda Bevan.

Kan bruges i forbindelse med et utal af forskningsområder

Det var først i slutningen af 1990'erne, at en gryende interesse for arkivet opstod.

»Hollænderne var blandt de første til at forstå, at hér fandtes et fantastisk arkiv, som indeholdt hollandsk materiale, og siden 2005 er de virkelig begyndt at undersøge det,« siger Amanda Bevan.

Efterfølgende er flere lande blevet hægtet på. Størstedelen af de videnskabelige artikler baseret på Prize Paper-samlingen vil først være at finde om nogle år, når forskerne er nået længere med digitaliseringen, men man kan allerede nu finde en del publicerede artikler.

Spændvidden af forskningsområder, som kan gøre brug af materialet, er enormt; helt uventede områder er eksempelvis klimastudierne og forskning omhandlende papirets udvikling.

Blandt de endnu mere uventede Prize Paper-publikationer er en videnskabelig artikel i tidsskriftet Seed Science Research omhandlende dyrkningen af 200 år gamle sydafrikanske frø, der blev fundet blandt dokumenterne.

Hidtil uset adgang til datidens hverdagssprog

Et mere indlysende felt er sproghistorisk forskning.

Hollandske forskere - blandt andre Marijke van der Wal og Gijsbert Rutten - har de seneste år publiceret sprogsociologiske studier, der analyserer, hvordan de mindre priviligerede samfundsgrupper i Holland udtrykte sig på skrift.

De breve, som forskerne studerede, gav dem - med egne ord - 'en hidtil uset mulighed for at få adgang til datidens hverdagssprog'.

Inden forskerne snublede over Prize Papers-samlingen, havde forskerne kun elitens velformulerede tekster at gå ud fra. Men lige pludselig kunne de også se, hvordan de nederste socialgrupper formulerede sig skriftligt.

På den måde omfortolkede de det traditionelle syn på det hollandske sprog i 1600- og 1700-tallet.

Forskerne mener, at de nederste sociale lag benyttede en blanding af talesprog og skriftsprog, hvilket blev til en slags uformelt skriftsprog. De kunne desuden se mange andre tydelige klasse- og kønsmarkører i brevskrivernes sprogbrug.

The National Archives i London-forstaden Kew gemmer på tusindvis af kasser fyldt med beslaglagte dokumenter og breve. (Foto: Torbjörn Wester)

Brevene afslører en anden sandhed

Et andet eksempel fra Holland, som er det land, hvor størstedelen af forskningen baseret på Prize Papers-samlingen er foretaget, er kulturantropologen Irene Cieraads brug af breveudvekslingen i 1600-tallet mellem hollandske kvinder og deres mænd til søs, når hun diskuterer og tolker hollandske malerier fra samme tidsperiode.

Malerierne har i høj grad været med til at understøtte påstanden om, at den moderne vestlige forestilling om hjemmet og kvindens liv i hjemmet stammer fra 1600-tallets Holland.

Men brevene afslører en anden sandhed.

Følelsernes historie har udviklet sig de seneste år til at være et stærkt ekspanderende felt indenfor historieforskningen, og her vil Prize Papers-samlingen uden tvivl komme til at spille en stor rolle.

Adskillige historiske følelsesstudier baseret på Prize Papers-samlingen er allerede blevet publiceret.

Arkiv med kæmpe potentiale

Et eksempel er den tyske historiker Annika Raapkes studie af, hvordan 1700-tallets europæiske besøgende i Caribien kæmpede med alle de nye sanseindtryk.

I brevene hjem beskrev de ofte Caribien som et frygteligt farligt sted for europæere; et sted med ukendte sygdomme, insekter og vejrfænomener, men ofte også som et sted, hvor det sociale råderum var større, og hvor man i princippet kunne gøre, hvad man ville.

Der findes næsten ingen skandinavisk forskning i Prize Papers-samlingen, på trods af at den indeholder dokumenter fra mere end 3.000 skandinaviske skibe.

Mange skandinaviske forskere ser et kæmpe potentiale i arkivet, blandt andre Benjamin Asmussen, som er museumsinspektør ved Museet for Søfart i Helsingør, cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og ph.d. fra Center for Virksomhedshistorie, Copenhagen Business School.

Han har endnu ikke anvendt Prize Papers-samlingen som kilde, men regner bestemt med at gøre det i fremtiden, når arkivet er blevet digitaliseret.

»For forskere som mig, der arbejder med globale forbindelser i den tidlige moderne verden, ser projektet ud til at være en guldmine. I Danmark står vi nemlig i den uheldige situation, at der kun er yderst sparsomme kilder omhandlende købmændene, der varetog den store handel.«

Kan gå i adskillige spændende retninger

Prize Papers-samlingen og andre kilder, som kommer til, betyder, at Benjamin Asmussens forskningsfelt har stor mulighed for at blive udviklet i adskillige spændende retninger, mener han selv.

»Ny indsigt i tidlig dansk-norsk erhvervshistorie vil formentlig vise os, hvor global verden var allerede i 1700-tallet.«

Margaret Hunt fra Uppsala Universitet leder et projekt, som har til formål at undersøge den skandinaviske del af materialet.

Ved hjælp af 5,7 millioner svenske kroner fra det svenske Vetenskapsrådet undersøger hun og kollegaen Leos Müller fra Universitetet i Stockholm de skandinaviske dokumenter.

Projektet, der kører separat fra den omfattende digitalisering, stiler ikke efter at få materiale ud på nettet.

Fra venstre: Margaret Hunt, professor i historie ved Uppsala Universitet, forskningsassistent og ph.d., Simon Berggren, samt Leos Müller, professor i historie ved Stockholms Universitet, skal gennemgå de skandinaviske dokumenter i Prize Paper-samlingen. (Foto: Torbjörn Wester)

Delte viden i en verden, som var ved at blive global

Indtil videre har de svenske forskere gennemgået materialet fra de 3.000 skandinaviske fartøjer.

Næste skridt vil være at forske i, hvordan viden blev dannet og delt blandt de skandinaviske søfarere.

Der findes allerede en hel del forskning om global viden som et eliteprojekt, eksempelvis studier om Carl von Linné - den svenske naturforsker og læge, der blev internationalt anerkendt for sit system til klassificering af planter, dyr og mineraler - men også en del, som omrejsende personer i de lavere samfundslag havde brug for at lære om og vide, i en verden som var ved at blive global.

Som eksempelvis navigation. Eller at håndtere savn og hjemve. Eller at træffe mennesker fra andre kulturer med helt andre sprog.

»Det var nye ting, som, menneskene følte, de havde brug for at beherske for at klare sig i den her nye verden, som var en meget større verden, end de var vant til. Vi er interesserede i, hvordan denne viden blev udbredt,« siger Margaret Hunt.

Vækker forskernes fantasi til live

Det svenske projekt skal også arrangere konferencer samt producere en håndbog for skandinaviske forskere, der ønsker at anvende Prize Papers-samlingen.

Det Britiske Nationalarkivs store samling af dokumenter vækker forskernes fantasi til live.

Et romatisk skær omgærder arkivserierne HCA 30 og 32 - at være den første, som læser et 300 år gammelt brev, der aldrig nåede frem. Men på nuværende tidspunkt har arkivet faktisk sat en stopper for åbningen af flere breve.

Amanda Bevan fortæller, at man ønsker at undersøge muligheden for at læse brevene uden at åbne dem; dels for at minimere risikoen for skader, dels for ikke at forstyrre brevenes oprindelige udseende.

I øjeblikket undersøger man muligheden for at anvende en speciel scanner, der almindeligvis bliver anvendt til medicinske formål.

»En dag vil du se en sæk og tænke, at den for ti år siden var fyldt med uåbnede breve. Nu er de alle åbnede, forseglede og arkiverede,« siger Amanda Bevan, som slutter:

»Vi ønsker at bevare brevenes mystiske aura.«

Oversat fra svensk af Stephanie Lammers-Clark.