Politiet er på gaden, mens tyvene er online
Politieleverne lærer stadigvæk at fange tyve på gaden, selvom berigelseskriminaliteten er flyttet over på internettet.
cyberkriminalitet internetkriminalitet datakriminalitet bank overvågning politi lovbrud tyveri bedrag svindel strafferamme straf bøde sandsynlighed privatlivets fred samfundsarena gaden parker

Der er behov for at lære mere om datakriminalitet og internationalt samarbejde allerede i løbet af politiuddannelsen, mener professor ved Norges Politihøjskole i Oslo. (Foto: Shutterstock)

Der er behov for at lære mere om datakriminalitet og internationalt samarbejde allerede i løbet af politiuddannelsen, mener professor ved Norges Politihøjskole i Oslo. (Foto: Shutterstock)

»Tyvene går ikke længere efter den enkelte bankkunde. De går efter hele banken.«

Det fortalte professor Inger Marie Sunde fra Politihøjskolen i Oslo ved politikonferencen i Oslo for nylig.

Et stigende antal kriminelle tjener i dag mange penge på at bedrive kriminalitet i et offentligt rum, hvor risikoen for at blive fanget er meget lille, og hvor strafferammerne er lave.

Traditionel berigelseskriminalitet falder

I mellemtiden falder den traditionelle kriminalitet.

Historien kort
  • Cyberkriminalitet er et stigende problem, men politiet har hverken de nødvendige kompetencer eller ressourcer til at bekæmpe den.
  • Norsk professor mener, at sprogkravene skal skærpes, og at politieleverne skal lære internationalt samarbejde.
  • Håndtering af cyberkriminalitet skal læres under uddannelsesforløbet.

Lavpunktet for anmeldte forbrydelser indtraf i 2016, hvor Norges Statistik registrerede det laveste antal i de 24 år, som man har foretaget denne type statistik. Der har været et betydeligt fald i både tyveri- og narkotikalovovertrædelser.

Men Norge er ikke alene om at opleve denne udvikling.  

På samme konference fortalte den britiske kriminolog Barry Loveday, at den traditionelle gadekriminalitet i Storbritannien og Wales er faldet markant. Tyverier er siden 1995 faldet med hele 70 procent.

Denne form for kriminalitet er nu på sit laveste siden Crime Survey for England and Wales påbegyndte indsamlingen af data i 1981, fortalte Barry Loveday, som er professor ved universitetet i Portsmouth.

Flere bliver bestjålet over nettet

Selvom lommetyvene er væk, er sandsynligheden for at blive bestjålet i Storbritannien i dag steget betydeligt.

Bedrageri og cyberkriminalitet udgør nu den største trussel mod politiet i England og Wales, mener Barry Loveday.

cyberkriminalitet internetkriminalitet datakriminalitet bank overvågning politi lovbrud tyveri bedrag svindel strafferamme straf bøde sandsynlighed privatlivets fred samfundsarena gaden parker

Den britiske kriminolog Barry Loveday fortalte om politiets nye utfordringer ved Politiforskningskonferencen i Oslo. (Foto: Siw Ellen Jakobsen)

Mørketallene - tal for hvor mange tilfælde af en bestemt slags forbrydelser, der ikke anmeldes eller registreres og derfor ikke bliver offentligt kendte - er store, men CSEW har for første gang estimeret denne form for kriminalitet i de to lande. 

De anslår, at der var 5,8 millioner tilfælde af bedrageri og cyberkriminalitet i 2015.

Der er nu 20 gange mere sandsynligt, at en person bliver offer for svindel eller røveri, og 10 gange større sandsynlighed for at opleve tyveri, skriver Barry Loveday i en artikel publiceret i International Journal of Police Science & Management.

Eksempler på denne form for kriminalitet er bedrageri i forbindelse med e-handel, datavirusangreb, hacking og tyveri af bankoplysninger og bedrageri med kreditkort.

Overførte 500 millioner efter ordre fra 'chefen'

Også ifølge Kripos (Norges nationale enhed til bekæmpelse af organiseret og anden grov kriminalitet, red.) er svindel på nettet en kæmpe udfordring, fortæller professor Inger Marie Sunde.

Eksempelvis modtog en ansat i en virksomhed en e-mail, der tilsyneladende indeholdt en ordre fra chefen om at foretage en stor betalingsoverførsel til en konto.

Hun fortæller, at en medarbejder i et norsk selskab overførte 500 millioner kroner, efter at han havde modtaget en falsk ordre. 100 millioner anses som tabt for virksomheden.

»Dét er datakriminalitetens format. Og politiets evne til at efterforske denne form for kriminalitet er meget lille,« siger Inger Marie Sunde.

Kun en håndfuld datakriminalitetssager er kommet for retten. Mellem 2004 og 2012 har der ikke været ét eneste tilfælde i Højesteret.

Behov for nye kompetencer

Både Inger Marie Sunde og Barry Loveday mener, at politiet nu står i en udfordrende situation. Når kriminaliteten ændrer sig, skal politiet også ændre sig.

Inger Marie Sunde savner en plan fra Politidirektoratet, der forklarer, hvordan politiet skal løse disse udfordringer.

cyberkriminalitet internetkriminalitet datakriminalitet bank overvågning politi lovbrud tyveri bedrag svindel strafferamme straf bøde sandsynlighed privatlivets fred samfundsarena gaden parker

Et stigende antal kriminelle tjener nu mange penge på at bedrive kriminalitet i det offentlige rum, hvor risikoen for at blive fanget er meget lille, og hvor strafferammerne er lave, men politieleverne lærer stadigvæk at fange tyve på gaden. (Foto: Shutterstock)

»Vi oplever konstant reformer, der reorganiserer politiet i Norge, men det er de samme hoveder, der organiseres om på. Hvor er planen for at rekruttere anderledes og tilføre politiet nye kompetencer, som de trænger til for at opfylde den sociale rolle i det moderne samfund?« spøger Inger Marie Sunde.

Politiets kompetence på dette område er lille, mener hun:

»Det er et anliggende, der angår alle politifolk. Derfor er der behov for yderligere undervisning i cyberkriminalitet og internationalt samarbejde allerede i løbet af politiuddannelsen.« 

Det internationale bliver almindeligt

Hun mener også, der skal stilles større sprogkrav til politiet. Gerningspersonerne sidder ofte i andre lande. Derfor vil det internationale samarbejde sandsynligvis blive mere almindeligt i fremtiden.

I den norske nærpolitireform, som trådte i kraft i 2016, blev der lagt vægt på, at politiet fortsat skal være generalister.

Inger Marie Sunde tror, ​​at det snart vil blive taget op til diskussion igen. Hun mener, at der vil være behov for yderligere specialisering, samtidig med at efterforskningen bør åbne op for flere professioner, såsom dataingeniører.

»Der er ingen, der forventer, at politiet skal kunne alt - både operativt på gaden og fange tyvene på internettet,« siger Inger Marie Sunde.

Ikke stor risiko for at blive fanget

Der hersker en generel forventning i befolkningen om, at en forbrydelse efterforskes, og at gerningsmændene straffes. Men det svigter, når det kommer til internetkriminalitet, mener Inger Marie Sunde.

Danske forhold

FLERE BEDRAGERIER, FÆRRE INDBRUD

Der blev i 2016 anmeldt 40.188 tilfælde af bedrageri til politiet. Det er 8.126 eller 25 procent flere end i 2015, og hovedparten af stigningen vedrørte databedragerier, der blandt andet omfatter svindel på internettet.

Se: Tabeller i Statistikbanken

Kilde: Danmarks Statistik

For at gerningspersonen kan pågribes og sættes i fængsel, skal vedkommende være tilgængelig. Og det er de cyberkriminelle ikke.

»De kriminelle sidder ofte i helt andre lande, og der er for mange af dem til, at politiet har kapacitet til at håndtere dem. Kun ganske få bliver derfor holdt til ansvar.«

Hvis gerningspersonen pågribes, er straffen ofte en kort betinget dom eller måske endda bare en bøde.

En person, der går ind på en anden persons Facebook-side, og en person, som bryder ind på en anden persons bankkonto, bliver dømt efter den samme paragraf, som har en strafferamme på to år.

Hvis pengene bliver drænet fra kontoen, straffes det desuden som databedrageri, som kan give op til seks års fængsel.

»Jeg mener, at loven bør differentiere mere mellem de forskellige former for cyberkriminalitet, fordi de er så forskellige i karakter og motiv. Straffen svarer ikke til forbrydelsen.

»Hvis det skal virke afskrækkende, skal der ske noget med strafferammen,« mener Inger Marie Sunde.

Er mere overvågning uundgåeligt?

Når en handling bliver anset for at være kriminel, forventer vi, at politiet forebygger denne form for kriminalitet. Men det er en stor udfordring, når det gælder internetkriminalitet. Politiet har kun begrænset adgang til overvågning af personer på nettet. Det skyldes privatlivets fred.

Fordi politiet ikke har adgang til internettes 'inderside' og ikke må installere de nødvendige sensorer, er hele forebygningsspørgsmålet et stort paradoks, fortæller Inger Marie Sunde, der også er medlem af Stortingets kontroludvalg for hemmelige tjenester og tidligere statsadvokat.

»Er øget overvågning uundgåeligt?« spørger hun.

»EF Domstolen har givet ren besked om overvågning i form af generel datalagring, men jeg tror ikke, at det sidste ord er blevet sagt i denne debat. Skal der overvåges mere, bør det også lovreguleres,« mener Inger Marie Sunde.

Politiskolen satser på forskning

Inger Marie Sunde mener, at forskningen kan bidrage til at skabe et videngrundlag, der øger vores evne til at skelne mellem hændelser, der bør betragtes som datasikkerhedskrænkelser og handlinger, der bør ses som strafbare.

Denne adskillelse er afgørende for både forebyggelse og retsforfølgelse, mener hun.

Politiskolen satser nu stærkt på forskning i politiets rolle i et digitaliseret samfund, både gennem egne projekter og deltagelse i større projekter. Det produceres flere ph.d.'er på området, der er relevante for politiet.

Men politiet skal ikke gøre alt, minder hun nok en gang om.

»Vi omtaler ofte internettet som en ny samfundsarena. Men politiet kan ikke gå ud på nettet på samme måde, som de kan gå ud på gaden eller ud i parker. De er helt afhængige af andre aktører for at få adgang til 'indersiden' af nettet. Arbejdsdelingen med andre i forbindelse med internetkriminalitet er derfor et presserende anliggende,« slutter Inge Marie Sunde.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.