Podcast: TV og radio erstattede hverdagssangen
I 1900-tallet sang mange danskere, mens de arbejdede, eller når de var sammen med familie og venner. Men da TV og radio for alvor gjorde sit indtog, gled hverdagssangen i glemmebogen.
TV radio hverdagssang sang Danmark

I 1900-tallet sang man både til hverdag og fest. Her ses et billede af gårdsangerne Herman og Ulla Christensen, der optræder på et værtshus i Løgum Kloster i 1980. (Foto: Dansk Folkemindesamling ved det Kongelige Bibliotek).

I 1900-tallet sang man både til hverdag og fest. Her ses et billede af gårdsangerne Herman og Ulla Christensen, der optræder på et værtshus i Løgum Kloster i 1980. (Foto: Dansk Folkemindesamling ved det Kongelige Bibliotek).

For omkring 100 år siden kunne man mange steder høre kvinder, der sang, mens de malkede køer i stalden, vaskede herremændenes tøj eller syede badekåber i deres stuer.

Hør sangforsker Lene Halskov Hansen fortælle om hverdagssang, og lyt med på 1900-tallets sange i denne podcast.

Men hverdagssangen forsvandt gradvist, da man fik mere moderne kilder til musik.

»Udvekslingen af hverdagssang ebber ud i 1950’erne. Familielivet ændrer sig på grund af industrialiseringen. Før samledes man ofte og sang, men det blev opløst, da man pludselig kunne tænde for radioen derhjemme,« forklarer Lene Halskov Hansen, der er grundforsker i folkeviser på Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek.

Lene Halskov Hansen har brugt de seneste fem år på at forske i, hvordan bønder fra 1900-tallet sang i hverdagen.

TV og radio i Danmark
  • TV blev almindeligt for danskerne omkring 1950’erne

  • Radioen kom til Danmark i 1930’erne, men blev først for alvor allemandseje med P3 i 1963.

Kilde: Danmarkshistorien.dk

»Der er et hul i vores sanghistorie«

Vi har glemt, at vi er en del af en folkelig sangtradition, mener Lene Halskov Hansen.

»Vi ved ikke lige så meget om hverdagssangen fra dengang, som vi ved om jazz, pop og rock. Den lyder så anderledes og er ikke blevet ført videre i dens originale form gennem tiden. Det er et slags hul i vores viden om vores sanghistorie,« siger hun og tilføjer:

»Det er ikke, fordi man nødvendigvis skal kunne lide den her type sang, men det er en del af vores kultur og sangtradition, og derfor fortjener den at blive synliggjort på lige fod med andre genrer.«

Den fortællende sang

Datidens sangere sang ikke, som vi gør i dag med fokus på vokaler og melodi.

»For moderne ører lyder 1900-tallets sang ikke nødvendigvis køn. De synger meget på konsonanter og bruger rytmen til at understrege historien og fortællingen,« forklarer Lene Halskov Hansen.

TV radio hverdagssang sang Danmark

På Dansk Folkemindesamling kan man rode i arkiverne og høre klip helt tilbage til 1800-tallet. (Foto: Ida Eriksen).

Hun fremhæver et eksempel fra sin bog Balladesang og Kædedans, hvor hun beskriver, hvordan den nu afdøde syerske Julie Petersen fra København synger Peter Svinedreng, som er en folkevise fra starten af 1900-tallet.

»Hun synger noget i retning af: ’Og kunne jeg dog bare den lille Kristine få’, hvor hendes rytme er hakket, og hun lægger vægt på k’erne for at understrege svinedrengens utålmodighed og iver efter at få kongens datter,« siger hun.

Den særlige rytme og vægten på konsonanter er blandt kendetegnene for folkevisernes fortællende syngemåde.

Videnskab.dk's podcasts

Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde Videnskab.dk's podcasts i iTunes og afspille dem med Apples egen podcast app.

Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundCloud eller BeyondPod.

Du kan høre podcasten på:

 iTunes   SoundCloud    RSS

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker