Plejebarn: »Det spørgsmål jeg oftest bliver stillet er: Savner du dine forældre?«
Ny ph.d. har undersøgt plejebørns følelse af tilhørsforhold i plejefamilien og i deres biologiske familie. Resultaterne viser, at der er forskellige måder at høre til på, og at børnene godt kan have et tilhørsforhold begge steder.

Den ene af pigerne i studiet har stadig en tæt følelsesmæssig tilknytning til sin mor. (Foto: Shutterstock)

Et godt og solidt tilhørsforhold er vigtigt for et barns udvikling.

Når et barn bliver fjernet fra hjemmet og anbragt i plejefamilie, skal det lære at finde sig til rette og høre til i en helt ny familie, som det ikke kender.

Derfor har ph.d.-studerende fra VIVE - Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd Stine Luckow undersøgt, hvordan børn anbragt i familiepleje skaber et tilhørsforhold til deres plejefamilie, samtidig med at de bevarer en tilknytning til de biologiske forældre.

»Det er jo et kæmpe brud i barnets liv, når det bliver fjernet fra sine forældre. Derfor er det vigtigt, at barnet opnår en følelse af at høre til i plejefamilien, samtidig med at det bevarer et tilhørsforhold til sine biologiske forældre,« siger Stine Luckow.

Studiet, som hun har lavet i samarbejde med seniorforsker hos VIVE Tea Bengtsson, peger på, at en stærk følelsesmæssig tilknytning til plejefamilien ikke er det eneste middel til en god anbringelse.

LÆS OGSÅ: Anbragte børn har større behov for støtte i skolen

»Savner du dine forældre? Egentlig ikke«

I studiet har forskerne fået 11 plejebørn i alderen 8-15 år til at lave videodagbøger, hvor de fortæller om deres oplevelse af at høre til.

Særligt to af dagbøgerne gav et nyt indblik i, hvordan det at høre til kan opleves som plejebarn. Veronika på 12 år og Sara på 15 år.

Veronika blev anbragt i plejefamilie, da hun var 6 år gammel. Hun har filmet sig selv, mens hun fortæller:

»Det spørgsmål jeg oftest bliver stillet er: Savner du dine forældre? Og til det svarer jeg: Egentlig ikke, for jeg kender dem, og jeg møder dem regelmæssigt. Og jeg ved, at de har det fint.«

Hun fortæller også, at hvis hun selv kunne vælge, ville hun ikke flytte hjem igen. Hun hører til i sin plejefamilie og er meget glad for sine plejeforældre.

»Hun har en meget stærk tilknytning til sin plejefamilie. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at barnet har et sted, hvor det føler, det hører til, og hvor de kan dele sine følelser. Uanset om det er hos de biologiske forældre eller hos plejefamilien,« siger Stine Luckow.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Plejefamilie hjalp med skolen

I modsætning til Veronika har Sara ikke et stærkt følelsesmæssigt bånd til sin plejefamilie. Hun fortæller til videoen, at hun tre år tidligere selv valgte, at hun godt ville i plejefamilie.

»Det gik op for mig, at der var mange ting, jeg skulle indhente i skolen. Det var mest matematik, jeg skulle indhente, og det lykkedes jeg med, og det er jeg meget glad for.«

Hun fortæller, at hun er taknemmelig for, at plejeforældrene har hjulpet hende med at indhente det forsømte i skolen.

LÆS OGSÅ: Toårige børn i pleje er lige så trygge som andre børn

»Hun har stadig sin mor som sin tætte fortrolige, og hun har den følelsesmæssige base og tryghed hos sin mor. I plejefamilien får hun al den støtte, hun har brug for til at få sin skole og hverdag til at fungere,« siger Stine Luckow.

Og det kan godt være okay, mener ph.d. og adjunkt fra Københavns Professionshøjskole Kresta Munkholt.

»Det stiller skarpt på, at der er forskellige oplevelser af tilhørsforhold. Vi behøver ikke altid at søge det her følelsesmæssige tilhørsforhold. Et funktionelt tilhørsforhold til plejefamilien, som resulterer i, at hun klarer en ungdomsuddannelse, kan være en fin ambition,« siger hun.

Flere måder at høre til på

Kresta Munkholt forsker i trivslen blandt anbragte børn, og ud fra den forskning kan hun se, at børnene ofte føler sig meget alene og anderledes end andre børn.

Stine Luckow er enig:

»Vi skal ikke have en fastlåst idé om, at man skal høre til på en bestemt måde det ene eller det andet sted,« siger hun.

Ifølge Stine Luckow er der dog også udfordringer ved at have sin hverdag i en familie, hvor man ikke føler sig følelsesmæssigt knyttet til de voksne.

Sara omtaler for eksempel ikke plejefamiliens hjem, som hendes hjem. Hun laver alle optagelser enten på sit værelse eller uden for hjemmet i modsætning til Veronika, som optager i hele hjemmet og kalder hunden “vores” hund og viser billeder af “vores” hus i Frankrig.

Sara fortæller om, at hun er bekymret for, at hun har fået en dag, hvor hun skal lave mad. Det kan hun ikke finde ud af, og hun vil hellere vaske op. Men hun taler ikke med sine plejeforældre om det.

LÆS OGSÅ: Forsker finder de mest udsatte anbragte børn

LÆS OGSÅ: Forsker: Fare for, at kommunens økonomi styrer anbringelser af børn

LÆS OGSÅ: Udsatte børn hjælpes efter 100 år gammel opskrift

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.