PH slår stadig gnister
Multimennesket Poul Henningsen lever i bedste velgående i nutidens debatter. Der rives fra alle sider i manden med den kulturradikale førertrøje blandt andet som følge af krigen mod terror.

Poul Henningsen er stadig relevant i den danske debat. (Foto fra: 'Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-1960'. Tiderne Skifter, København 1993.)

Poul Henningsen er stadig relevant i den danske debat. (Foto fra: 'Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-1960'. Tiderne Skifter, København 1993.)

I tusindvis af hjem verden over hænger den klassiske, stilfulde PH-lampe og lyser. Rundt omkring på landets højskoler gjalder eleverne stadig lystigt med på PH-visen 'Man binder os på mund og hånd'. Og i nutidens heftige kulturkamp trækkes PH gang på gang frem som demokratiets, ytringsfrihedens og frisindets fornemmeste stemme.

Jo, der er stadig lys i fyrtårnet Poul Henningsen (1894 - 1967), der i sine velmagtsdage i midten af det 20. århundrede foldede sig ud som arkitekt, revyforfatter, kritiker og ikke mindst toneangivende samfundsdebattør.

»Når PH er så relevant, hænger det sammen med, at han i sin egen tid havde fat i nogle rent principielle sider af eksempelvis demokrati og ytringsfrihed - sider som i den grad har været på dagsordenen i de senere år,« siger Niels Peter Skou, cand. mag. i idehistorie og musikvidenskab og ph.d.-stipendiat ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.

Han er blandt andet medredaktør af bogen 'Kritik og formidling. Studier i PH's kulturkritik' (2008) og lige nu i gang med en ph.d. om Poul Henningsens syn på demokratiet som kulturform.

Splitter fløjene

Forskeren noterer sig, at mange af de diskussioner, som er opstået i kølvandet på krigen mod terror, har bragt PH på banen igen.

Fakta

VIDSTE DU

At PH blev ramt af Parkinsons sygdom. Han donerede sit legeme til lægevidenskaben, og hans præserverede torso indgår i dag i præparatsamlingen på Panum Instituttet, hvor medicinstuderende undervises i anatomi.

»Når vi i den politiske debat i dag søger svar på spørgsmål om, hvordan et demokrati kan og bør beskytte sig selv, så er vi tilbage ved PH,« siger Niels Peter Skou og hæfter sig ved, at PH i den grad kan dele nutidens vande.

»Ser vi på forholdet til islam og muslimer, så er der politiske stemmer, som fremhæver PH som fortaler for beskyttelse af minoriteter - altså som en, der vil værne om muslimernes rettigheder. Andre tager afsæt i PH's kulturprogram og hævder med det i hånden, at det er vores frihedsidealer, som skal beskyttes - blandt andet mod islam,« siger forskeren.

Blandede sig i alt

Niels Peter Skou tager os med tilbage til den tid, hvor PH var en lysende skikkelse i det danske ånds- og kulturliv. Kombinationen af en markant personlighed med en uhyre arbejdsdisciplin og produktivitet og så et intellekt, der evnede at sprænge rammerne for kulturens bredde, positionerede PH som nationalt samlingspunkt.

»PH fik allerede i sin egen samtid karakter af det, vi i dag forstår som et brand. Det var han selv bevidst om,« siger Niels Peter Skou og nævner PH-lampen, PH-revyen og alle de markante ytringer, der bærer de navnkundige PH-initialer.

»PH havde en ambition om at spænde over hele det kulturelle felt. Fordi han mente, at der fandtes en sammenhæng mellem de kulturelle områder i en moderne kultur. Han lod sig ikke begrænse af faggrænser og sprang gerne fra det ene til det andet. Man fandt i PH en fordomsfrihed, der samtidig var kombineret med en modig hang til at gå imod folkestemningen,« fortæller Niels Peter Skou.

Sejr på den lange bane

PH lampen hænger stadig i tusindvis af hjem. (Foto: Holger.Ellgaard)

På debatsiden markerede PH sig som meningsdanner inden for så vidt forskellige områder som undervisning, seksualoplysning, sociale normer samt stil inden for kunst, indretning og påklædning.

»For ham var det aldrig et spørgsmål om at opnå folkets sympati. Da PH for eksempel efter besættelsen kritiserede vores måde at behandle tyske flygtninge på, kostede det ham en del popularitet. Men på den lange bane styrkede det hans status som manden med det personlige standpunkt,« siger Niels Peter Skou.

Paradokset PH

Om det er debatten om det pornoficerede samfund, om det er demokratiets kamp mod terror, om det er islams sammenstød med vestlige værdier, så er PH fortsat et ærkedansk kardinalpunkt i søgen efter svar på mange af nutidens problemstillinger. Men her støder vi ind i et paradoks, fremfører Niels Peter Skou.

»Når folk i dag hiver PH frem og tildeler ham en slags mentorrolle, så ramler man direkte ind i et af PH's grundsyn - nemlig den selvstændige og frie stillingtagen,« siger Niels Peter Skou og uddyber:

»Det er paradoksalt, at der er så mange, der føler behov for at trække på PH's historiske autoritet, når han formodentligt selv ville have fremhævet, at det er argumenterne, det handler om, og ikke hvem der fremfører dem.«

Om forskeren 

Niels Peter Skou er cand. mag. i idehistorie og musikvidenskab og ph.d.-stipendiat ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. Han er i gang med en ph.d., hvor han søger at belyse udviklingen i Poul Henningsens opfattelse af demokratiet som kulturform.

Niels Peter Skou har bl.a. bidraget til antologierne Carl Erik Bay/Hans-Christian Jensen (red.): 'Tradition og modernisme. Indfaldsvinkler til PH' (2008) og Jørn Guldberg/Niels Peter Skou: 'Kritik og formidling: Studier i PH's kulturkritik' (2008). I sommeren 2009 udkommer Poul Henningsen Forskningsprojektets tredje bogudgivelse Jørn Guldberg/Anne Borup (red.): 'Kulturmoderniseringens paradokser. Studier i PH's kulturbegreber, kritik og praksis', hvori Niels Peter Skou bidrager med artiklen: 'Kulturradikalismen og dens fjender'.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk