Pest blev brugt som biologisk våben
Hop ind i tidsmaskinen, og tag med en tur tilbage til det herrens år 1348, der får nutiden til at ligne den rene søndagsudflugt.

I denne video skal vi se på et år i verdenshistorien, som får 2020 til ligne en søndagsudflugt. Så kom med på vores rundtur i året, hvor vi finder et af verdenshistoriens første eksempler på biologisk krigsførelse og en jævnt træls sygdom. (Video: Tjek)

I denne video skal vi se på et år i verdenshistorien, som får 2020 til ligne en søndagsudflugt. Så kom med på vores rundtur i året, hvor vi finder et af verdenshistoriens første eksempler på biologisk krigsførelse og en jævnt træls sygdom. (Video: Tjek)

Krigen i Ukraine, der har vendt vores verden på hovedet. Og før det corona-pandemien med et presset sundhedsvæsen, globale nedlukninger og uvished.

Du synes måske, at de senere år har været forfærdelige og udfordrende. Men der findes faktisk år i verdenshistorien, der får nutiden til at blegne. 

Se med i denne uges video fra Tjek - Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der fortæller historier om videnskaben i din verden - og kom med på en rundtur i det mørke år 1348, hvor pesten hærgede. 

Ikke nok med, at et af verdens første eksempler på biologisk krigsførelse fandt sted, så havde pesten så fatale konsekvenser, at mellem 30 og 60 procent af Europas befolkning døde af den.

Om Tjek

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Mongoler brugte pest-lig som biologiske våben  

Du har nok hørt om, hvor smitsom og forfærdelig en sygdom pest er med symptomer som store bylder, sår og indre blødninger, samt blodforgiftning efterfulgt af feber og blodig opkast. 

Men måske ved du ikke, at en af grundene til, at den sorte død - altså pesten - blev udbredt i Europa i 1348, kan findes i, hvor gode handelsruterne var på daværende tidspunkt. 

I 1348 strakte Det Mongolske Rige sig helt fra Det Japanske Hav i øst til Ukraine i vest. Handelsruten Silkevejen gik gennem det store rige og gjorde det muligt at transportere varer over store afstande. Men den store mobilitet gjorde det også muligt for sygdomme at rejse hurtigt fra én verdensdel til en anden.

Så da der en dag stod en mongolsk hær uden for byen Kaffa - en havneby på Krim, der i dag hedder Feodosija - havde de slæbt pesten med sig.

Kort fortalt havde hærens leder, Djanibek Khan, nogle uoverensstemmelser med nogle italienske købmænd inde i byen. 

For at presse købmændene inde i byen smed Djanibek Khans hær ligene fra deres døde soldater over bymuren. Soldater, der var døde af pest.

Sygdommen spredte sig med lynets hast i byen, så da de italienske købmænd flygtede tilbage til Italien, tog de en blind passager med sig hjem - pesten.

Uvished gjorde pesten ekstra rædselsfuld

Den sorte død spredte sig derefter i hele Europa, og sygdommen tog livet af op mod 80 millioner mennesker.

Set i lyset af alt det, vi ved om bakterier og sygdomssmitte i dag, giver forløbet ganske god mening.

Men på daværende tidspunkt vidste ingen, hvad der foregik, og hvorfor så mange pludselig døde. Derfor blev der brugt alverdens forklaringer, lige fra: ‘Det er gud, der straffer os’ til: ‘Det er jødernes skyld’.

Uvisheden om, hvem pesten ville ramme, og hvorfor den var opstået, gjorde altså perioden ekstra hård for de mennesker, der levede i 1300-tallet. 

Viden fra forskere og fagfolk 

Hvis du vil vide mere om, hvad der skete i optakten til, at pesten væltede ind over Europa, og hvordan den blev udbredt, kan du se videoen øverst i denne artikel.

I videoen kan du også få svar på, hvor vilde fester og sexorgier kommer ind i billedet, når vi snakker om pesten. Og så får du flere eksempler på, hvilke år der ellers har været værre end 2020.

Vil du dykke ned i andre forfærdelige år at være menneske i, kan du tjekke Forskerzonens serie ‘10 år, der var meget værre end 2020’ ud. Du kan også lære mere om den sorte død i 1348 i denne artikel

Informationerne fra videoen kommer fra følgende forskere: 

  • Jeanette Varberg, Museumsinspektør, Danmarks og Middelhavnslandenes Oldtid, Nationalmuseet.
  • Poul Duedahl, professor, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk