Persere giftede sig med deres mødre
I oldtidens perserrige var det udbredt i den giftemodne alder at indgå ægteskab med sin mor eller far. Et forbud mod incest er altså ikke en forudsætning for et højtudviklet samfund, siger en forsker.

Perserne giftede sig ikke kun med deres mor eller søster. De praktiserede også flerkoneri. (Billedet her er fra år 1495 og altså ikke fra sassanidernes tid.)

Perserne giftede sig ikke kun med deres mor eller søster. De praktiserede også flerkoneri. (Billedet her er fra år 1495 og altså ikke fra sassanidernes tid.)

 

Var du en af dem, der fik kvalme, da filminstruktøren Woody Allen giftede sig med sin ekskærestes adoptivdatter?

Så vil du måske blive overrasket over, at oldtidsforskning viser, at afskyen er betinget af, hvilken kultur du er en del af. Blandt vor tids store tænkere har det været udbredt at se incest-tabuet som det, der skiller kultur og natur.

Seksuelle forhold mellem nære familiemedlemmer er ud fra det synspunkt et udtryk for en dyrisk adfærd, som står i modsætning til højtudviklede civilisationer.

Den antagelse holder dog ikke helt stik.

Fakta

 

VIDSTE DU

Ord som incest og blodskam er farvet af den måde, vi forstår dem på i vores kulturkreds.

 

Når forskere undersøger fremmede kulturer bruger de derfor mere neutrale ord som endogami og exogami.

 

Endogami = ægteskab mellem nære slægtninge.

 

Exogami = ægteskab med blandet blod.

 

Det mener Paul John Frandsen, som er pensioneret lektor i ægyptologi på Institut for Tværkulturelle Studier (TORS) på Københavns Universitet.

Ægteskab med mor sikrer frelse

Paul John Frandsen kan ud fra sin forskning i ægteskaber mellem slægtninge i det østlige middelhavsområdes højtudviklede civilisationer fortælle, at det hverken er en forudsætning eller universelt for højtstående kulturer, at man ikke dyrker sex med nære familiemedlemmer. »I eksempelvis zarathustra-religionen i Persien kunne mennesket arbejde med sin egen frelse, for eksempel ved at praktisere indgifte-ægteskaber. Det, der er yderligere interessant, er, at der i nogle kilder er nævnt en rangorden.«

»Et ægteskab mellem en mor og en søn er mere frelsebringende end et ægteskab mellem en far og en datter. Og begge typer er mere frelsebringende end et ægteskab mellem bror og søster,« fortæller oldtidsforskeren.

Freud: Uden incesttabu ingen kultur

I vor tid er det især psykoanalysens fader Sigmund Freud og antropologen Claude Lévi-Strauss, som har cementeret den opfattelse, at forbuddet mod incest var en forudsætning for udviklingen af højerestående kulturer.

Sassanidernes empirium (år 224 til 651) omfattede det nuværende Iran, Irak, Armenien, Afghanistan og noget af det østlige Tyrkiet. (Foto: Thomas Lessman)

»Sigmund Freud siger, at børn fødes med en naturlig libido mod deres forældre, og at den dag, hvor sønnerne vælger ikke at slå deres fader ihjel for at få moderen, overskrider de deres drift til at begå incest. Det er det, der gør mennesket til et kulturvæsen. Uden incestforbud har vi ingen kultur,« fortæller Paul John Frandsen om Freuds teorier, som Claude Lévi-Strauss med sin forskning byggede videre på.

 

Civilisationer klarede sig fint uden incesttabu

Paul John Frandsen har dog skrevet en videnskabelig bog, som sætter spørgsmålstegn ved denne klassiske opfattelse af incestforbuddet. Granskning af en lang række kilder fra oldtidens middelhavscivilisationer viser nemlig, at ægteskaber mellem meget nærtbeslægtede sagtens kan være lovligt og udbredt i en højerestående civilisation.

Sassaniderne i Persien praktiserede som nævnt incestuøse ægteskaber som en del af deres religion.

Det kaldte de xvetodah. Der er tvivl om, hvor udbredt xvetodah var. Men to ting tyder i en vis grad på, at det ikke kun blev praktiseret blandt eliten, siger oldtidsforskeren.

Sassaniderne (se boks) erobrede igennem en række krige nogle områder i det østromerske rige, hvoraf den sidste var mod kejser Valerian (253-260 e.v.t). Den senere romerske kejser Diokletian følte sig i år 295 nødsaget til at udstede et dekret mod de mange indgifte-ægteskaber i netop denne del af det romerske rige. Dekretet havde dog ingen effekt. I midten af 6. århundrede måtte både kejser Justinian I og kejser Justinus II udstede lignende dekreter i det samme geografiske område. Forekomsten af deformiteter blandt sassaniderne kan også tyde på, at xvetodah var udbredt. Den kristne perser Jesubokht kritiserede i en tekst fra det 8. århundrede zarathustriernes xvetodah-ægteskaber. Han skriver, at der som konsekvens af disse ægteskaber var mange børn, som var født abnorme. Kilden fortæller dog også, at persernes selv så deformiteterne som et religiøst tegn på, at kampen mellem det gode og det onde var faldet heldigt ud.

Perserrigets mænd havde dog ifølge Paul John Frandsen ofte flere koner end dem, som de var i familie med.

Fakta

 

SASSANIDERIGET

År 224-226 Sassaniderne - et dynasti af iranske konger - får magten i Persien.

 

258-60 Den romerske Kejser Valerian bliver taget til fange af sassaniderne.

 

295 Romerrigets kejser Diokletian forsøger at forbyde indgifte-ægteskaber.

 

557-567 Den romerske kejser Justinian I forsøger i sin regeringstid at forbyde indgifte-ægteskaber.

 

565-578 Den romerske kejser Justinus II forsøger i sin regeringstid at forbyde indgifte-ægteskaber.

 

636 Sassaniderne lider et afgørende nederlag under den muslimske erobring af Iran og befolkningen omvendes til Islam.

 

651 Den sidste sassanididske hersker Yazdegerd III bliver myrdet i Merv.

 

Efter rigets sammenbrud blev tilhængerne af zarathustra-religionen forfulgt i Persien. Nogle af dem udvandrede til Indien, hvor de i dag er kendt som parsere.

 

Kilde: Wikipedia

 

Derfor var det kun en vis andel af deres børn - og ikke hele befolkningen - som led af skavanker på baggrund af xvetodah-ægteskaberne.

 

Grækere giftede sig med nære familiemedlemmer

Oldtidsforskeren har ud over Perserriget i sin bog også undersøgt udbredelsen af såkaldte 'indgifte'-ægteskaber og lovgivningen om det blandt hittiterne, i Mesopotamien, i det græsk-romerske Ægypten og i faraoernes Ægypten. Forskeren konkluderer, at det vi i dag vil kalde incest i hvert fald var lovligt - men uhyre sjældent praktiseret blandt almindelige mennesker i faraoernes Ægypten.

Det blev praktiseret blandt grækere i det græsk-romerske Ægypten og altså også i Perserriget.

Forskeren mener desuden ikke, at der er belæg for sige, at disse civilisationer gik til grunde på denne baggrund.

Du kan læse mere om Paul John Frandsens teori i bogen 'Incestuous and Close-Kin Marriage in Ancient Egypt and Persia' som er udkommet på forlaget Museum Tusculanum, eller læse mere i tidsskriftet Papyrus, hvor artiklen har titlen ''Ægteskab og incest i det østlige Middelhavsområde', i: Papyrus 30:1 (2010), s.32-41.

Incest er i dag i det almindelige sprog betegnelsen for et seksuelt overgreb begået mod et barn af et familiemedlem.

Incest og blodskam

Instruktøren Woody Allens forhold til ekskæresten Mia Farrows adoptivdatter Soon-Yi Previn har vakt forargelse verden over. Allens søn, som han har fået sammen med Farrow, nægter at se sin far, fordi faderen har giftet sig med hans søster.

Men incest er også synonymt med ordet 'blodskam', som vi i dag typisk associerer med et seksuelt forhold mellem voksne mennesker - en mor eller far og deres børn, mellem søskende og for nogens vedkommende også mellem fætre og kusiner.

I de tidlige jødiske og kristne samfund blev det for eksempel betragtet som incest, hvis en mand dyrkede sex med sin kones mor eller søster, selvom det var et ikke-kødeligt slægtskab.

Incestbegrebet dækker altså over mange forskellige typer seksuelle forbindelser mellem mennesker, og forbuddet varierer både tidsmæssigt og fra kultur til kultur.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk