Palmyra: Islamisk Stat udgraver uvurderlig kulturarv med bulldozere
Den antikke by Palmyra er faldet i hænderne på Islamisk Stat. Forskere frygter, at organisationen vil ødelægge byen helt eller sælge den i stykker og stumper på det illegale antikmarked.

Palmyra er et stykke uvurderligt kulturarv, der indeholder noget af den bedst bevarede klassiske arkitektur. Nu er byen faldet i hænderne på Islamisk Stat, som udgraver store områder - hvor arkæologer endnu ikke har været - med bulldozere. (Foto: Upyernoz)

Islamisk Stat vinder frem i Syrien. I sidste uge indtog organisationens styrker den antikke by Palmyra, der er på Unescos Verdensarvsliste og indeholder nogle af de mest spektakulære og velbevarede bygninger fra antikken.

Foruden de menneskelige ofre for konflikten i regionen koster Islamisk Stat dyrt for verdenskulturarven. Templer, bygninger, gravsteder og skulpturer bliver revet ned, sprængt i luften og ødelagt.

Desuden ender en stor del af verdenskulturarven på de illegale antikmarkeder, hvor Islamisk Stat ’sælger kulturarv for våben’.

Det store spørgsmål er nu: Hvad kommer der til at ske med Palmyra?

Ifølge professor i klassisk arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet og Palmyra-forsker, Rubina Raja, kan det blive slemt:

»Vi frygter, hvad der kommer til at ske med Palmyra nu. Stedet har allerede været udsat for ulovlige udgravninger og ulovligt salg af kulturgenstande fra stedet i lang tid. Det kan gå hen og blive til meget mere massive ødelæggelser af stedet nu,« siger Rubina Raja.

Var knudepunkt for handel i Romerriget

Palmyra blev første gang nævnt i de antikke tekster omkring 2.400 f.Kr.

Med en beliggenhed midt i den syriske ørken 215 kilometer nordøst for Damaskus lå byen ideelt i forhold til fortidens handel fra øst mod vest.

Denne handel nåede sit højdepunkt under Romerrigets storhedstid omkring årtusindeskiftet, og Palmyra voksede til at blive det vigtigste sidste stop for handlen mellem Rom og Østen.

Fakta

Fra 26. februar til 7. juni viser Antikmuseet i Århus udstillingen 'Harald Ingholt og Palmyra'.

Udstillingen handler om den danske arkæologi Harald Ingholt, der i 1920'erne var med til at udgrave dele af Palmyra. Ustillingen udspringer fra Rubina Raja's forskningsprojekt 'Palmyra Portrait Project'.

I Palmyra blev karavanerne organiseret og sendt enten mod de romerske provinser eller ad Silkevejen mod Kina.

Storbyen dækkede på daværende tidspunkt mere end 100 hektar. Tager man oplandet med, dækkede Palmyra flere hundrede hektar.

I det 3. århundrede gjorde byens indbyggere oprør mod de romerske magthavere med det udfald, at byen stort set blev udslettet.

I de efterfølgende århundreder oplevede byen mindre opblomstringstider under byzantekerne og det tidlige islam.

Den kulturhistoriske betydning er ikke til at tage fejl af.

»Palmyra er særdeles interessant, da den er så velbevaret og repræsenterer mødet mellem øst og vest. Vi kan se, at den lokale kultur var under indflydelse af begge dele. Der skete en unik syntese i Palmyra, hvor den lokale kultur tilpassede sig en anden verdensorden. Det kan vi se i arkitekturen, skulpturerne og afgudsdyrkelsen, hvilket gør byen til et stykke verdenskulturarv, vi kan lære meget af,« fortæller Rubina Raja.

Var kæmpe turistattraktion

Indtil for få år siden var Palmyra hovedturistdestination i Syrien.

Tusindvis af turister tog på éndagsture til de store templer, teatre og søjlegange midt i ørkenen. En kæmpe middelalderborg står på en bakketop og skuer ud over byen.

Borgerkrigen har dog sat en gevaldig stopper for turiststrømmen, og da kontrollen med området forsvandt, rykkede gravrøverne ind.

Eksempel på et af Palmyra's unikke gravportrætter. (Foto: British Museum)

Siden da har ulovlige udgravninger af gravsteder og generelle plyndringer af byen oversvømmet både det legale og illegale antikmarked med specielt Palmyras unikke gravportrætter.

Netop gravportrætterne har en speciel plads i Rubina Raja's forskning.

»Vi kender til 2.600 gravportrætter fra Palmyra. Det er det største antal uden for Rom. Gravportrætterne giver os et indblik i, hvilke mennesker der levede i Palmyra for 2.000 år siden. Samtidig er de meget specielle, da de i modsætning til de romerske modparter er meget generiske. Ud af dem kan vi tolke på Palmyra-indbyggernes kultur og selvforståelse,« siger Rubina Raja.

Udgraver arkæologi med bulldozere

Med Islamisk Stats erobring af Palmyra kan det blive meget svært for forskere at kommet til at grave i ørkensandet i og omkring den unikke antikke by igen.

I konfliktområderne i Mellemøsten hersker kaos og lovløshed, hvilket betyder, at kulturarven er frit bytte for Islamisk Stat, regionale mafialignende organisationer og lokale stammer.

Arkæologiske steder bliver ikke udgravet med pensel og forsigtighed, men i stedet med bulldozere. Det gælder på allerede udgravede steder, men også steder, hvor arkæologer endnu ikke har været.

Verdenshistorien i dens kontekst forsvinder for øjnene af historikerne og bliver efter en tur på det sorte antikmarked lukket inde bag tykke mure i illegalt tilvejebragte samlinger.

Kontrollen med en by på Unescos Verdensarvsliste kan være for stor en fristelse for Islamisk Stat.

»Som historikere ønsker vi at formidle historien til hele verden. Det ville være trist, hvis det forsvandt, og vi gik hen og blev historieløse,« siger Rubina Raja.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud