Klub Penalhus og Makkerlæsning er navnene på to nye tiltag, som siden 2016 er blevet tilbudt udsatte børn i Danmark som en hjælp til at klare sig bedre i skolen.

De to tiltag har til formål at hjælpe børnene med at komme op på det samme faglige niveau som deres jævnaldrende, så de ikke allerede tidligt i deres skoletid bliver hægtet af og skal være bagud til langt ind i voksenlivet.

Det er i hvert fald formålet. Det store spørgsmål er så, om tiltagene virker, og det er danske forskere i gang med at undersøge.

»Fra udenlandske studier ved vi, at udsatte børn generelt ikke er mindre intelligente end andre børn. De har, hvad der skal til for at lære noget, men deres læring er ofte blevet negligeret i lang tid, og derfor er de allerede i de første klassetrin bagud i forhold til deres jævnaldrende,« siger Michael Rosholm, der er professor ved TrygFondens Børneforskningscenter og står bag det nye forskningsprojekt.

Han fortsætter:

»Udenlandske studier har også vist, at man ved hjælp af tiltag som Klub Penalhus og Makkerlæsning kan bringe børnene et halvt til et helt år frem i forhold til deres faglige kunnen, og det skal vi nu se, om vi kan genskabe her i Danmark.«

Allerede et år bagud fra tredje klasse

De to nye tiltag, som du kan læse mere om lidt længere nede i artiklen, er målrettet udsatte børn, der enten er anbragt uden for hjemmet, eller hvor forældrene modtager forebyggende foranstaltninger, så de bedre kan tage vare på deres børn.

Børnene går i tredje eller femte klasse og klarer sig i de fleste tilfælde dårligt i skolen.

Ifølge Michael Rosholm er udsatte børn i tredje og femte klasse gennemsnitligt et år bagud i dansk og matematik forhold til, hvad de skal kunne på de klassetrin.

Det er ifølge forskeren derfor vigtigt, at man sætter ind med tiltag, der kan hjælpe børnene i skolen, for det kan også hjælpe dem med at bryde den sociale arv.

»Der vil altid være udsatte børn, og jo tidligere vi kan sætte ind med hjælp, des bedre er deres forudsætninger for at kunne klare sig godt senere i livet, hvor de så ikke vil have brug for hjælp i form af eksempelvis kontanthjælp. Hvis vi ikke gør noget, kommer de blot til at sakke mere og mere bagud, og til sidst kommer de ud af folkeskolen med dårlige karakterer og kan ikke komme videre i uddannelsessystemet. Man skal tidligst muligt gøre noget for at stoppe den negative spiral, og det her er et forsøg på netop det,« siger Michael rosholm.

Børnene klarer sig ikke dårligere, fordi de er mindre intelligente, men måske fordi traditionen for læsning er mindre, i de hjem, de kommer fra. (Foto: Shutterstock)

Klub Penalhus har stor succes i England

Det ene af de to initiativer, Klub Penalhus, er et simpelt tiltag, hvor børnene, baseret på succes med den engelske pendant ’The Letterbox Club’, seks gange i løbet af fire måneder modtager en pakke med forskellige bøger og andet materiale, som de selv kan arbejde med i hjemmet.

Materialet er ifølge Michael Rosholm nøje sammensat og indeholder spændende bøger, spil og opgaver i dansk og matematik, som gerne skulle inspirere børnene til at kaste sig over dem og på samme tid lære noget.

Pakkerne indeholder også en personlig hilsen til børnene fra én af Klub Penalhus’ to rollemodeller: Jacob Riising og Hella Joof.

Pointen med pakkerne fra Klub Penalhus er, at børnene selv kan arbejde med materialet, og indsatsen kræver ikke noget af forældrene.

»Responsen fra børnene har været meget positiv, og fra resultaterne fra The Letterbox Club ved vi, at de her seks pakker, som børnene modtager i løbet af en periode på 18 uger, kan løfte børnenes faglige niveau et halvt til et helt år. Formålet er nu at finde ud af, om vi kan få de samme resultater i Danmark, da der kan være store forskelle i eksempelvis skoletilbud og lignende mellem de to lande, som gør, at forskellen ikke vil være så stor her. Det skal vi blandt andet finde ud af,« siger Michael Rosholm.

Makkerlæsning involverer forældre

Makkerlæsning kræver lidt mere af forældrene end Klub Penalhus, for det er en indsats, hvor forældre og børn skal læse sammen efter nogle helt bestemte principper. Du kan læse mere om, hvordan makkerlæsning udføres i boksen under artiklen.

Makkerlæsningen skal foregå i 20 minutter tre gange om ugen i 18 til 20 uger, og inden forløbet starter, får forældrene et kursus i, hvordan de kan læse med deres barn, eksempelvis hvordan de skal stille spørgsmål inden, under og efter læsningen med deres barn for på den måde at styrke barnets forståelse af teksten.

De børn, som enten er anbragt uden for hjemmet, eller som har forældre, der ikke er i stand til eller har ressourcerne til at læse sammen med dem, får en læsemakker i form af en pædagog eller lærer, som Makkerlæsning-projektet har hyret til formålet.

»Også her har man i udlandet opnået gode effekter, som vi ønsker at se, om vi kan genskabe. Vi måler ikke tiltagene op imod hinanden, men vi vil gerne se, om begge to virker efter hensigten, så vi kan få noget videnskabelig dokumentation for, at det er en god idé at bruge flere penge på den type tiltag og måske også udbrede det til andre børn, der ikke nødvendigvis kommer fra udsatte hjem, men som alligevel kæmper med det faglige i skolen,« forklarer Michael Rosholm.

Vigtigst at give børnene en succesoplevelse

Rose Griffiths er professor i uddannelse og leder af School of Education ved University of Leicester, og så er hun ophavskvinde til the Letterbox Club, som har været tilbudt til udsatte unge i 14 år.

Hun har hørt, at man i Danmark også er begyndt at tilbyde udsatte børn lignende pakker med bøger og opgavemateriale som i the Letterbox Club, og er sikker på, at tiltagene kommer til at virke.

I England er flere tusinde børn hvert år med i the Letterbox Club, og ordningen er en stor succes.

»Det drejer sig ikke bare om at blive bedre i skolen. Det drejer sig om, at de her børn, som har alle odds imod sig, får en følelse af, at de kan tage vare på dem selv og deres egen læring. Og så handler det om at give børnene noget, som er deres, så de kan føle, at de er specielle, og at de betyder noget. Det er klart det vigtigste for at skabe hele mennesker,« fortæller Rose Griffiths.

Den engelske forsker ser dog meget frem til resultatet af de danske forsøg, for de har ikke lavet lignende forsøg i England.

»Det bliver spændende at se, om man kan dokumentere den effekt, som vi har på fornemmelsen, at det har. Det vil også gøre det meget lettere at finde midler til at rulle det ud til flere udsatte børn,« siger Rose Griffiths.

Ved makkerlæsning lærer den voksne, hvordan han eller hun skal stille spørgsmål på den rigtige måde, så barnet bedst forstå og kan reflektere over, det der bliver læst. (Foto: Shutterstock)

Sammenligner resultater fra de nationale tests

Indtil videre er 200 børn med i forsøgene omkring de to nye danske tiltag.

Halvdelen modtager et af de nye tilbud, mens den anden halvdel fortsætter med at modtage den normale undervisning og de tilbud, der findes i det danske skolesystem.

Forskerne vil bruge de nationale tests (de nationale værktøjer til løbende at evaluere folkeskolebørnenes faglighed) til at finde ud af, hvor meget tilbuddene forbedrer børnene faglige kompetencer i primært dansk og sekundært matematik.

Det vil sige, at børnene tager testen obligatorisk, mens de går i fjerde klasse, og forskerne beder dem så om at tage testen igen et halvt år senere for at se, hvor meget børnene rykker sig fagligt i den mellemliggende periode.

»De nationale tests i eksempelvis dansk giver en score for sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse, og forhåbentlig kan vi se, at de børn, som har modtaget et af de to tilbud, rykker væsentlig længere frem fagligt i forhold til kontrolgruppen,« siger Michael Rosholm.

Kan gøre tanker om skolen mere positive

Michael Rosholm fortæller, at han ikke selv har direkte kontakt til børnene i forsøget, men at hans kollegaer, som arbejder med dem, fortæller, at børnene er meget glade for begge tilbud.

Det er dog for tidligt at sige noget om, hvad man kan forvente af resultater, da der kan være forskellige nationale forskelle, som gør, at vi får andre resultater i Danmark, end man har gjort i eksempelvis Sverige og England.

Det kan blandt andet være, at de støttende tiltag, som vi allerede har i Danmark, bringer de udsatte børn fagligt så langt frem, som man kan håbe på, og at de nye tiltag derfor ikke har den store ekstra effekt.

Forskerne håber dog på mere.

»Vi håber på at se, at børnene rykker sig meget, og også at forældrene eller plejeforældrene kan se effekten, og at det er med til at skabe en ny forståelse af, hvad deres børn egentlig er i stand til. Det kan hjælpe både børn og forældre til at tro på, at tingene kan blive bedre i skolen og skabe et positivt momentum,« siger Michael Rosholm.

Resultater kommer til næste år

Forskeren fortæller også, at det formentligt ikke er nok med et enkelt forløb på fire måneder til at bringe de udsatte børn op på niveau med deres jævnaldrende, men at det kan være et første positivt skridt på vejen.

»Så har vi i hvert fald vist, hvad der skal til for at få dem til at rykke sig,« siger Michael rosholm.

Forskerne forventer, at de i omkring maj 2018 vil have de første foreløbige resultater af deres undersøgelse, mens den endelige evaluering først foreligger sidst i 2018, og at de efterfølgende kan komme med styrkede anbefalinger for, hvad der skal til for at hjælpe udsatte børn fagligt og på den lange bane også socialt.