Overset fænomen: Er du fra landet, bliver du ikke fodboldstjerne
De største byer fostrer uforholdsmæssigt mange fodboldtalenter, mens der er meget få talenter fra de tyndt befolkede landområder. Det kan betyde, at vi overser en stor del af talentmassen, og det har et lille land som Danmark ikke råd til, mener den danske U16-landstræner.

Måske var Christian Eriksen aldrig blevet fodboldstjerne, hvis han var vokset op på Bornholm? (Foto: Football.ua [CC BY-SA 3.0, CC BY-SA 3.0 / GFDL], via Wikimedia Commons

Måske var Christian Eriksen aldrig blevet fodboldstjerne, hvis han var vokset op på Bornholm? (Foto: Football.ua [CC BY-SA 3.0, CC BY-SA 3.0 / GFDL], via Wikimedia Commons

Er du heller aldrig blevet fodboldstjerne, trods dine uomtvistelige talenter? Så skal du muligvis holde din forældre ansvarlige.

Ikke blot har de udstyret dig med de gener, der efter alt at dømme spiller en vigtig rolle for succes. Nej, de har også valgt, hvilket område i landet du er vokset op i, og det kan meget vel spille en stor rolle i forhold til, hvem der henholdsvis ender på banen og foran tv-skærmen, når landskampene fløjtes i gang.

Sådan lyder konklusionen fra forskere på Aalborg Universitet, der i et nyt studie viser en klar sammenhæng mellem, hvilken kommune man er vokset op i og ens sandsynlighed for at blive elitefodboldspiller.

Forskningen, der publiceres i februar 2015 i en bog om forskning i talentudvikling (Aalborg Universitetsforlag) og senere i et anerkendt videnskabelige tidsskrift, bringer dårligt nyt til de håbefulde fodboldtalenter i Danmarks tyndtbefolkede områder, mens der til gengæld er gode nyheder til unge talenter fra de storkøbenhavnske kommuner.

Københavner-effekten præger elitefodbold

»Sandsynligheden for, at en ung fodboldspiller fra en storkøbenhavnsk kommune bryder igennem som elite- eller ungdomslandsholdsspiller, er faktisk tre gange så stor som for en spiller fra en tyndt befolket landkommune,« siger studielektor Niels Nygaard Rossing fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, der er en af folkene bag studiet.

Forskerne har i studiet undersøgt, hvilken kommune de 366 danske fodbold- og håndboldspillere fra den bedste danske række i 2011-2012 er vokset op i de første 10 år af deres liv.

Mens de tyndtbefolkede kommuner faktisk viser sig at være rigtig gode til at få de unge til at dyrke fodbold, så viser studiet, at der bare ikke er særligt mange af dem, der når eliteniveau.

Kommuner med en befolkningstæthed på mere end 1.000 mennesker per km² leverer således 29 procent af elitefodboldspillerne, selvom deres andel af ungdomsårgangene kun udgør af 16 procent, og deres andel af ungdomsspillerne kun udgør 12 procent.

Omvendt fostrer kommuner med en befolkningstæthed på 50-100 mennesker per km² kun 14 procent af elitefodboldspillerne, selvom deres andel af ungdomsårgangene udgør hele 21 procent og deres andel af ungdomsspillerne udgør 23 procent.

»Man taler tit om, at bredden skaber eliten, men vores studie viser, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. For de storkøbenhavnske kommuner har faktisk en lavere andel af ungdomsspillere end klubber fra andre dele af landet, men skaber alligevel så forholdsmæssigt mange elitespillere, og det er bemærkelsesværdigt,« siger Niels Nygaard Rossing.

Christian Eriksen ville ikke være blevet landsholdsspiller, hvis han var opvokset på landet

Det er dog ikke bare fodboldtalenter fra tyndtbefolkede landområder, der står med et problem.

Fakta

Læs mere om talentudvikling ...

Du kan læse mere om studiet og yderligere forskning i talentudvikling i bogen 'Talentudvikling i sport – reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter', der udkommer til februar på Aalborg Universitetsforlag.

Ifølge forskerne er konsekvensen sandsynligvis, at vi på nationalt plan går glip af en anseelig del af de potentielle elitetalenter.

Den vurdering deler landstræner for U16-landsholdet i fodbold, Per Holm. Han har tidligere påpeget, at vi kan miste op mod 75 procent af talentmassen, fordi nogle grupper overses.

»Det er efterhånden veldokumenteret, at vi har mistet mange af de talenter, som er født sidst på året, fordi deres fysik i de tidlige år ikke kan måle sig med de spillere, der er født først på året. Jeg har også tidligere peget på, at vi kan miste en del talenter, blot fordi de er født det forkerte sted. Men nu har vi for første gang tal, der dokumenterer det,« siger Per Holm til Videnskab.dk og uddyber:

»Spørgsmålet er, om Christian Eriksen ville have spillet på landsholdet i dag, hvis han var vokset op på Bornholm? Formentligt ikke. Så der kan sagtens rende nogle talenter rundt, som aldrig når at udfolde deres potentiale, fordi de er født det forkerte sted i landet.«

Kan det måske give os et forspring?

Så måske smider vi altså talenter ud, endnu før de har fået chancen for at bevise deres værd. Det er ifølge Per Holm katastrofalt i et lille land som Danmark.

»I et stort land har man som regel en enorm talentmasse at vælge fra, men i et lille land som Danmark har vi ikke har råd til at smide talenter væk, hvis vi også skal kunne kvalificere os til slutrunder om 10 år, fordi vores talentmasse er så lille,« siger Per Holm.

Måske er netop et fokus på de glemte talenter fra de tyndt befolkede landområder netop et område, hvor dansk fodbold og håndbold kan få et forspring i forhold til andre små nationer i Europa.

»Så vidt jeg ved, er vi nogle af de første, der har undersøgt det her fænomen i Europa,« siger Niels Nygaard Rossing.

»Betydningen af fødselstidspunktet er der forsket en del i, og det er også noget, man tænker mere over i forbund og klubber. Men faktisk viser vores data, at det har en markant større betydning, hvor i landet man er født. Så når DBU har i gang sat initiativer, som skal kompensere for alderen, så giver studiet rigtigt gode argumenter for også at forsøge at kompensere for skævheden i den geografiske rekruttering,« siger Niels Nygaard Rossing.

Rivalisering og korte afstande kan være forklaring

Det kan selvfølgelig være, at der er noget i de storkøbenhavnske vandhaner, der gør folk bedre til at spille fodbold. Men ifølge forskerne er der ikke meget, der taler for det.

Niels Nygaard Rossing understreger, at de først nu skal i gang med empirisk at undersøge, hvad forklaringen på den geografisk skæve rekruttering kan være, men han vil gerne løfte sløret for nogle af forskernes hypoteser.

Fakta

Ungdomslandshold endnu mere skæve

Niels Nygaard Rossing og hans kollegaer er netop nu i gang med at lave en lignende undersøgelse med spillere fra ungdomslandsholdene, og de foreløbige resultater indikerer, at der her er en endnu større skævvridning mellem land og by.

For eksempel er kun 3,5 procent ungdomslandsholdsspillere fra landkommuner med en befolkningstæthed under 50 mennesker per km², selvom andelen af ungdomsspillere udgør cirka 17 procent af det samlede antal.

»I de studier, man har lavet af spørgsmålet i USA og Canada, peger man på betydningen af, at have mange klubber, der ligger tæt sammen og er i rivalisering med hinanden, og det er muligvis lidt det samme, vi ser i Storkøbenhavn, hvor mange forskellige klubber inden for en lille distance konkurrerer om de samme spillere. Det gør måske, at de er mere opmærksomme på, at spillere bare vælger naboklubben, hvis de bliver vraget eller ikke synes, de får god nok træning,« siger Niels Nygaard Rossing.

»Samtidig er det lettere at få hverdagen til at hænge sammen for de unge talenter, når de ikke skal rejse langt for at komme til en klub med det tilstrækkelige niveau af træning.«

Udvikling af elitespillere kræver et ordentligt træningsniveau

Niels Nygaard Rossiing og Per Holm er enige om, at en central forklaring kan være, at træningsniveauet simpelthen er bedre i de store byer, og Per Holm peger på, at der eksisterer en række sorte pletter på Danmarkskortet, hvor der ikke meget langt til en af de såkaldt licensklubber, som DBU har udpeget til at have et med et tilstrækkeligt godt træningsmiljø.

»Der er for eksempel ingen licensklubber på Bornholm, Falster eller i Vestjylland, og du er altså virkelig i problemer, hvis du har talent og ikke har adgang til et ordenligt træningsmiljø,«. Siger Per Holm.

Han har to bud på, hvordan problemet måske kan løses.

»På den ene side skal licensklubberne måske være bedre til at gennemtrawle de her sorte pletter for talenter, men på den anden side kunne DBU jo også tage ansvar for de områder, enten ved at hjælpe nogle af de lokale klubber eller ved selv at lave et træningsmiljø med et tilstrækkeligt niveau i DBU-regi i de sorte områder.«

Talentmiljø kræver et vist antal talenter

Teddy Pedersen, der er bestyrelsesmedlem hos DBU og formand for DBUs Herreliteungdomsgruppe, glæder sig over, at der kommer noget fakta, som belyser problemet med at udnytte talentpotentialet i de tyndtbefolkede områder, men understreger, at han ikke vil love, at det er noget DBU kan løse med et fingerknips.

»Vi har allerede tilrettelagt vores talentudvikling i samarbejde med licensklubber spredt over hele landet ud fra et ønske om at dække hele Danmark så godt som muligt, men jeg erkender da, at vi har nogle områder, hvor vi ikke er helt dækket ind endnu, og det er selvfølgelig en udfordring, som vi skal arbejde med,« siger Teddy Pedersen, der dog ikke tror, at den næste Christian Eriksen bliver overset, men snarere tror, at talenter som ligger på vippen kan gå tabt, hvis de bor de forkerte steder.

»Det er klart, at man måske hurtigere fravælger elitefodbolden, hvis mor og far skal køre 40 kilometer, end hvis man selv kan cykle til klubben, men det er desværre nok et grundvilkår, at nogle vil have langt til nærmeste licensklub, og det skyldes blandt andet, at det kræver et vist antal talenter at skabe de rigtige talentmiljøer i klubberne,«

»Men licensklubberne har faktisk i dag pligt til at arrangere træningssamarbejde med breddeklubberne i deres område, og jeg synes faktisk, at de er rigtigt gode til det, men det er da bestemt muligt, at det er et område, hvor det kan blive endnu bedre.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: