Over-optimisme er igen og igen skyld i skandaleramte offentlige projekter

1,6 milliarder kroner. Så meget skulle Niels Bohr-Bygningen på Jagtvej i København ifølge planen have kostet, da projektet blev vedtaget og præsenteret i 2013.

Nu ser regningen ud til at løbe op på mindst 3,7 milliarder kroner for bygningen, der også er forsinket på fjerde år.

Meget tyder på, at optimismen omkring projektet var for stor, og det overrasker ikke Peter G. Harboe, der forsker i projektledelse ved VIA University College.

Skandalen omkring Niels Bohr-Bygningen er et typisk eksempel på et syndrom i offentlige projekter, som man i forskerkredse kalder for over-optimisme eller ‘optimisme bias’, fortæller han:

»Det er udbredt, at man strategisk undervurderer udgifterne eller udfordringerne ved et projekt, så projektet lettere kan godkendes. Det ser vi igen og igen,« siger Peter G. Harboe, som er lektor på VIA University College.

Som eksempel henviser han til supersygehuse, letbaner og havvindmølleparker, der i de senere år har sprængt budgettet.

»Over-optimisme ved offentlige projekter et kendt fænomen og en klassisk faldgrube. Meget tyder på, at det også har været tilfældet i sagen om Niels Bohr-Bygningen,« vurderer han.

Klar forsimpling af opgaven

DR har i de seneste dage sat fokus på balladen om Niels Bohr-Bygningen, der blev igangsat med et formål om at samle 800 forskere og 4.000 studerende under ét tag. Håbet lød at den nye bygning gennem sine toptjekkede faciliteter skulle tiltrække internationale topforskere inden for matematik og naturvidenskab.

I de seneste dage har DR imidlertid afdækket, hvad der bliver betegnet som en byggeskandale med stor forsinkelse og en ekstra milliardregning for den nye bygning under Københavns Universitet.

Helt overordnet er det ifølge Peter G. Harboe slående, at der har manglet en forståelse for kompleksiteten af byggeriet.

»Det er et meget kompliceret laboratoriebygning, men man har behandlet det, som om det var en ganske normal kontorbygning, hvor der bare skulle være plads til et par borde og nogle kaffemaskiner,« siger han.

Han påpeger, at en rapport fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet allerede i 2017 kastede lys over den stormomsuste proces for Niels Bohr-Bygningen.

Det er især med henvisning til den rapport, at Peter G. Harboe mener at kunne spore en gennemstrømmende over-optimisme ved projektet.

LÆS OGSÅ: Byggesjusk i København: Store forsinkelser på Niels Bohr-Bygningen har konsekvenser for forskningen

Bevidst eller ubevidst inkompetence

Den danske professor ved University of Oxford Bent Flyvbjerg har i årevis forsket i store anlægsprojekter i Danmark og i udlandet, og han har påvist, at overskridelser på megaprojekter ofte er systematisk og store.

Bent Flyvbjerg har defineret den konsekvente underbudgettering som ‘strategiske løgne’, hvor man bevidst underestimerer projekters omkostninger for at få projektet vedtaget, selvom man ved, at det vil blive dyrere.

Peter G. Harboe påpeger, at det er svært at vurdere, hvor bevidst eller ubevidst en underbudgettering af Niels Bohr-Bygningen har været.

Forståelsen af projektet har været inkompetent og forsimplet, siger han, men »om det er bevidst eller ubevidst inkompetence er svært at sige«.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår vi, at store byggerier bliver for dyre og forsinkede

Optimisterne hyldes og forfremmes

Peter Harboe G. konstaterer i stedet, at det er et udtryk for en generel tendens i offentlige projekter, at de risikovillige optimister hyldes på bekostning af de mere påpasselige.

»Der er tale om et organisatorisk problem omkring projekter i det offentlige, hvor dem der bliver forfremmet og belønnet ofte er optimisterne,« forklarer Peter G. Harboe og tilføjer:

»Det falder tilbage til, hvad nobelprismodtageren Daniel Kahneman påviste i 1970’erne; at optimister i grupper anses som mere sympatiske, og det er dem man i sidste ende lytter til.«

Økonomen og psykologen Daniel Kahneman præsenterede i 1979 teorien om ‘planlægningsfejl’, der viste, at de fleste mennesker har en tendens til at undervurdere, hvor lang tid en given opgave tager.

Bygningsstyrelsen var over-optimistiske

I den konkrete sag om Niels Bohr-Bygningen tyder alt på, at det var Bygningsstyrelsen, der har indtaget rollen som den over-optimistiske i gruppen, vurderer Peter G. Harboe. Københavns Universitet påpegede allerede tidligt i processen, at budgettet ikke ville kunne overholdes.

»Der er allerede konflikter mellem de to parter ved de helt tidlige møder. Det ender med, at Københavns Universitet træder helt ud og ikke vil tage ansvar for projektet,« forklarer Peter G. Harboe.

I 2017 fyres den daværende direktør for Bygningsstyrelsen, og byggeriet flyttes fra Bygningsstyrelsen til Vejdirektoratet.

Efterlyser præcise tal fra Danmark

Selvom problemet med over-optimisme i offentlige projekter ifølge Peter G. Harboe er kendt og udbredt, er det svært helt præcist at sige, hvor stort problemet er herhjemme. Derfor er det heller ikke opgjort, hvor mange penge vi i Danmark mister på offentlige fejlbudgetteringer.

I Storbritannien udgav rigsrevisionen i 2013 en rapport, der kortlagde problemet med over-optimisme i offentlige projekter og gav råd til, hvordan det kunne tackles. Peter G. Harboe så gerne, at man lavede en lignende rapport herhjemme.

»Staten er begyndt at overvåge større projekter, mens kommunerne og regionernes projekter stadig ikke overvåges. Overordnet mangler vi en central opgørelse på området,« siger Peter G. Harboe.

LÆS OGSÅ: Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet: Hvordan gør vi den grønnere?

Lad universiteterne eje bygningerne

I den konkrete sag med Niels Bohr-Bygningen, peger direktør for interesseorganisationen Danske Universiteter, Jesper Langergaard, på, at en løsning kunne have været, at lade Københavns Universitet tage ansvaret for byggeriet selv:

»Hovedproblematikken er, at du har en bygherre, der ikke tager ansvar for konsekvenserne for et byggeri, der er behæftet med fejl og mangler,« siger han og tilføjer:

»Regningen skubber man videre til universitetet, der står med sorteper og skal betale penge, der skulle være gået til uddannelse og forskning.«

Jesper Langergaard henviser til, at DTU i mange år har været bygherre for deres egne byggerier, og at de gennemgående har leveret til tiden, til prisen og lavet bygninger har høj kvalitet.

»Jeg siger ikke, at universiteterne ikke også kan lave fejl. Men hvis de laver fejl, så mærker de også konsekvenserne af dem. Derfor vil man nok også gøre sig mere umage for at levere til tiden og prisen,« påpeger Jesper Langergaard.

LÆS OGSÅ: Ny metode til offentligt udbud sikrer bedre byggeri

LÆS OGSÅ: Sikkerheden i byggebranchen er ikke blevet bedre i tre årtier