Opråb på Twitter: Hvad kan forskere gøre for at hjælpe til i Ukraine-konflikten?
Dekan fra Aarhus Universitet søger idéer og inspiration til, hvordan danske universiteter kan give en hjælpende hånd.
Ukraine Rusland Konflik

I et oplæg på Twitter opfordrer Kristian Pedersen, der er dekan på Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet, alle til at komme med deres ideer til, hvordan forskere og danske universiteter kan hjælpe Ukraine efter den russiske invasion. (Foto: Shutterstock).

I et oplæg på Twitter opfordrer Kristian Pedersen, der er dekan på Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet, alle til at komme med deres ideer til, hvordan forskere og danske universiteter kan hjælpe Ukraine efter den russiske invasion. (Foto: Shutterstock).

Det kan være svært som dansker at sidde herhjemme og blot se til, mens Rusland invaderer Ukraine.

Mange føler en magtesløshed og måske en trang til at gøre noget, der kan hjælpe ukrainerne mod angrebet fra russerne.

Netop den følelse sidder Kristian Pedersen, der er dekan på Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet, der har til formål at» bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer gennem naturvidenskabelig forskning og erhvervssamarbejde«, også med.

Derfor satte han sig torsdag aften til tasterne og spurgte i et opslag på Twitter, hvad forskerne og de danske universiteter kan gøre for at hjælpe til.

»Jeg fik jo en brat opvågning i torsdag morgen, da jeg vågnede og så nyhederne om invasionen. Jeg følte mig nærmest personligt indigneret, da det føles som et angreb på vestlige værdier og ideer,« siger Kristian Pedersen til Videnskab.dk og fortsætter:

»Man får jo en følelse af afmagt, når man ikke umiddelbart kan gøre noget konkret, men som person med den stilling, jeg besidder, kan jeg række ud til folk.«

Universiteter kan 'huse' flygtende forskere

Jens-Christian Svenning, der er professor og centerleder på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet, svarede samme aften på opslaget, at man bør stå klar ved universiteterne med åbne arme:

»Vi kan 'huse' flygtede forskere og studerende i vores universitetsmiljøer. Og på sigt, hvis der bliver ved med at være et frit Ukraine, kan vi styrke samarbejdet om forskning og uddannelse,« skriver han på Twitter.

Sara Dybris McQuaid, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, mener ligeledes, at man bør bruge universiteterne aktivt og henviser til et debatindlæg i Politiken fra 2016, hvor hun i forbindelse med Syrien-krigen sammen med to kollegaer opfordrede de danske universiteter til at lave »kurser og opkvalificerende forløb, uden beregning« for asylansøgere og flygtninge.

Samtidig foreslog de dengang at oprette et folkeuniversitet for flygtninge, hvor man kunne lære om dansk historie, kultur og demokrati eller undervisning i menneskerettigheder.

Sænk forskningsfinansieringen til Rusland

Maria Jensen, der er lektor og centerleder for Arktisk Geologi ved Universitetscentret i Svalbard, foreslår, at man bør skrue ned for forskningsfinansieringen til Rusland, hvis Danmark har samarbejdsprogrammer, og samtidig skrue op for støtten til Ukraine.

Simona Radutoiu - lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet - opfordrer til, at man hjælper alle kollegaer med familie i Ukraine med at få deres nære i sikkerhed og sikrer dem hjælp hurtigst muligt.

Hvis man har kompetencer inden for hacking og hackerangreb, kan man måske tilbyde sin hjælp, spørger Tina Fruelund, der er kommunikationskonsulent ved Aarhus Universitet, mens Nina Javette Koefoed, der er historiker ved samme universitet, mener, at man bør styrke forskningsfeltet humaniora.

Tag hånd om tilknyttede personer

Selv er Kristian Pedersen ved at få overblik over de ansatte og studerende ved sit fakultet, der har tilknytning til Ukraine og Rusland.

Han fortæller, at han og kolleger rækker ud til dem, udtrykker sympati med situationen og hører, hvad de kan hjælpe dem med.

Samtidig er han ved at få et overblik over fakultetets samarbejder med forbindelser til Rusland og Ukraine.

»Vi på Aarhus Universitet skal jo ikke føre udenrigspolitik, men måske kan der være samarbejder, som vi bør se nærmere på,« fortæller Kristian Pedersen.

I skrivende stund har 11 personer kommenteret på opslaget, og 45 mennesker synes godt om. 

»Det varmer utrolig meget at se engagementet og indlæggene fra de mange, der ligesom jeg står op for vores værdier og gerne vil gøre noget,« afslutter Kristian Pedersen.

Hvis du vil se opslaget og bidrage til debatten på Twitter, kan du klikke her. Der er også oprettet et hashtag til formålet, #UnisstandwithUkraine.

Hvis du sidder med forslag, idéer eller kommentarer, er du meget velkommen til at sende en mail til os på redaktion@videnskab.dk.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk