Open access: Arbejdspapirer duer ikke
Hvis man vil have sin forskning ud, gælder det om at lave gode videnskabelige artikler. Arbejdspapirer, lagt ud i åbne arkiver på nettet, får meget mindre opmærksomhed, viser dansk forskning.

Forskere vil hellere læne sig op ad en ordentlig publikation med færdigt arbejde end at dykke ned i andre forskeres ideer i arbejdspapirer, der er lagt ud i open access-arkiver på nettet. (Foto: Colourbox)

Forskere vil hellere læne sig op ad en ordentlig publikation med færdigt arbejde end at dykke ned i andre forskeres ideer i arbejdspapirer, der er lagt ud i open access-arkiver på nettet. (Foto: Colourbox)

 

Det er fristende at lægge sine gode ideer ud på nettet i en fart. På den måde kan andre forskere se, hvad man laver og får måske lyst til at kontakte én med input – eller endda anbefalinger af en sponsor, så man kan få penge til sit projekt.

Men hvis man virkelig vil have sin forskning læst og brugt af andre forskere i deres arbejde, er der kun én farbar vej: At få resultaterne af sin forskning udgivet i så fint et tidsskrift som muligt.

Det viser en dansk undersøgelse, der er offentliggjort på en konference i ISSI, International Society for Scientometrics and Informetrics.

Arbejdspapirer halser efter videnskabelige artikler

De danske forskere har sammenlignet, hvor mange gange en forskers arbejde blev refereret til – citeret – når det lå tilgængeligt i et open access-arkiv som arbejdspapir på nettet i forhold til, hvor mange gange en artikel om samme emne og med stort set samme forfattere blev citeret, når artiklen var udkommet i et tidsskrift efter at have været gennem fagfællebedømmelse; peer-review.

Resultatet viser, at forskerens arbejde bliver omtalt omkring fire gange hyppigere, når det er beskrevet i en videnskabelig artikel i et tidsskrift med peer-review.

»Det er vigtigt at få dokumenteret, om artiklerne bliver citeret, og om de bliver citeret af folk fra samme forskningsinstitution eller af folk udefra. Man bliver målt på og får løn efter antallet af citeringer, og jeg var nysgerrig efter at finde ud af, om al den forskning overhovedet blev brugt til noget,« beretter Anita Elleby, master i biblioteks- og informationsvidenskab. Hun lavede undersøgelsen som bibliotekar ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Sjældent, citeringer i open access bliver analyseret

Anita Elleby har gennem fem år fulgt citeringerne af ti såkaldt working papers og sammenlignet dem med ti videnskabelige artikler fra nogenlunde samme forfattere fra DIIS om nogenlunde samme emne.

Fakta

Det tager lang tid at lave et forskningsprojekt. Man skal: - Få øje på noget, man vil undersøge - Udtænke et design – en metode, man vil bruge til undersøgelsen - Lave undersøgelsen - Skrive sin artikel og forklare metode og fremstille resultaterne - Perspektivere til den nyeste viden - Finde et tidsskrift, der vil udgive artiklen - Vente på, at artiklen bliver udgivet Den proces alene kan tage flere år. Når man så oven i købet vil undersøge citeringer, kræver det, at de artikler man undersøger, har været offentliggjort i nogle år; ellers får man ikke et pålideligt tal for, hvor mange andre forskere der har været interesseret i arbejdet. På den måde bliver materialet i undersøgelsen kun endnu ældre.

Det er sjældent gjort, men meget relevant at inddrage open access-arbejdspapirer i analyser af citeringer, og det var derfor, studiet af et relativt lille materiale slap gennem peer-review og blev fremlagt som artikel på konferencen i Sydafrika.

Sammen med professor Peter Ingwersen fra Det Informationsvidenskabelige Akademi har Anita Elleby analyseret citeringer registreret i databaserne Web of Science og Google Scholar.

Forskning i citeringer kræver lang tid

Det hører med til historien om de to forskeres arbejde, at tallene er indsamlet frem til og med 2008, hvor verden inden for open access-tidsskrifter var en helt anden, end den er i dag. Eksempelvis publicerer forskere ikke længere bare arbejdspapirer, men reelle artikler via gratis tidsskrifter på nettet, og mange flere open access-arkiver er dukket op siden 2008 og nyder langt større respekt, end de gjorde dengang.

»Jeg ville aldrig have valgt det design i undersøgelsen, hvis jeg skulle lave den i dag med den udvikling, der har været, men sådan er det med bibliometri; man kan ikke sig noget om, hvordan verden er lige nu, for der er en forsinkelse på. Det tager f.eks. to-tre år, før en artikel topper i antallet af citeringer, så når man har sine tal og har fået lavet analyserne, er tiden allerede en anden, end da den videnskabelige artikel blev publiceret,« forklarer Anita Elleby.

Arbejdspapirer i open access kan være god reklame

Forskerne har undersøgt artikler inden for hovedsagelig humaniora og samfundsvidenskab som historie, statskundskab, religion og antropologi med få afstikkere til naturvidenskab – men ifølge Anita Elleby gælder det formentlig inden for alle videnskaber, at man hellere citerer artikler end arbejdspapirer.

»Til gengæld gør arbejdspapirer noget andet: de tegner et billede af, hvor man er henne som forsker, at der sker noget og inden for hvilke områder. De kan gøre, at man f.eks. kan blive inviteret på konferencer og på den måde kommer ud og videre med sin forskning. Så arbejdspapirer har nok også et andet formål end at blive citeret,« bemærker Anita Elleby.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker