Omfavn livets tilfældighed
Nogle gange kan en plan være god at have. Men ph.d. og lektor Mikkel Snorre Wilms Boysen mener, at der også er brug for tilfældigheder, hvis vi vil skabe nyt og få nye oplevelser.
Nogle gange resulterer tilfældigheder i værdifulde oplevelser og løsninger. Og nogle gange det modsatte. Men pointen er, at tilfældigheder på overraskende vis ofte er nøglen til succes.

Nogle gange resulterer tilfældigheder i værdifulde oplevelser og løsninger. Og nogle gange det modsatte. Men pointen er, at tilfældigheder på overraskende vis ofte er nøglen til succes. (Foto: Shutterstock)

I går var jeg ude og shoppe for at købe nye bukser. Jeg kan godt lide sådan nogle mørkeblå lærredsbukser, der er helt stramme. Jeg fandt nogle på tilbud.

Jeg tog to størrelser med mig ind i prøverummet. Jeg iførte mig det første par. De passede mig ok, men var ikke rigtigt pæne.

Da jeg ville prøve det andet par, opdagede jeg til min store forskrækkelse, at jeg ved en fejl havde valgt et par forkerte bukser. De var sorte og lidt noble i det. Bestemt ikke et par bukser, jeg var interesseret i. Men jeg prøvede dem alligevel. De viste sig at være enormt pæne og jeg købte dem straks.

»Tilfældigheder er ofte nøglen til succes«

Mange mennesker kan formentlig nikke genkendende til historien om bukserne. Succeser opstår ofte ud af det uventede, det tilfældige. Vi planlægger noget, men vi kastes i andre retninger af utilsigtede hændelser.

Nogle gange resulterer sådanne tilfældigheder i værdifulde oplevelser og løsninger. Og nogle gange det modsatte. Men pointen er, at tilfældigheder på overraskende vis ofte er nøglen til succes.

Alligevel er tilfældigheder generelt tillagt en mindre betydningsfuld rolle. Dette hænger formentlig sammen med de faretruende konsekvenser, et sådant perspektiv medfører.

For hvis tilfældighed er nøglen, hvad skal vi så med en plan? Og hvis forandring er baseret på tilfældighed, hvor er så planen? Er der en mening med det hele?

Der er ingen masterplan

Plan versus tilfældighed er et omstridt filosofisk og videnskabeligt spørgsmål, der trækker dybe historiske og smertefulde spor. I det før-moderne samfund var man overbevist om, at Jorden og livet var del af en større plan.

Menneske, dyr og planter spillede alle en forudbestemt rolle i et universelt og veltilrettelagt system med tydelig mening og formål. I Guds verden var der ikke plads til tilfældigheder.

Alt det ændrede Darwin i 1859 med sin berømte og berygtede evolutionsteori. Ifølge teorien er udvikling fremprovokeret af naturlig selektion. De bedst egnede udvælges og overlever.

Senere blev teorien suppleret og kombineret med mutationismen udviklet af Hugo de Vries. Teorien indikerer, at arternes forandring i høj grad beror på mutationer. Det vil sige, at udvikling beror på tilfældighed og fejl.

Der er ingen masterplan. Giraffer har ikke lange halse, fordi de er bygget til at nå bladene i træernes kroner. Giraffens lange hals er et resultat af en tilfældighed. En fejl i arvematerialet. En genetisk variation, som har vist sig overlevelsesdygtig.

Er kreativitet tilfældigt?

Hundrede år efter Darwins epokegørende værk blev hans tanker endnu engang anvendt som udgangspunkt for provokerende teoriudvikling. I 1960 udgav Donald Campbell en artikel, hvor han forsøgte at forstå og forklare menneskelig tænkning og kreativitet ud fra kernebegreberne i evolutionsteorien.

Han kaldte teorien for 'the theory of blind variation and selected retention'. Pointen i teorien er, at kreativitet er baseret på to faser.

Den første fase består af tilfældige variationer, og den anden fase består af udvælgelse. Man kan for eksempel forestille sig, at man vil male sit hus i en ny farve. I første fase afprøver man en masse tilfældige farver. I anden fase udvælger man den farve, som man kan lide. Ligheden med evolutionsteorien er oplagt.

I artiklen underbygger Campbell sin teori på flere måder. For det første hævder han, at kreativitet simpelthen ikke kan være andet end tilfældig. Argumentet tager udgangspunkt i den almindelige antagelse, at kreativitet er noget, som er grundlæggende nyt.

I forlængelse af denne tanke ræsonnerer Campbell, at kreativitet ikke kan baseres på den viden, man har i forvejen. For så ville ideen eller opfindelsen jo ikke være ny. Ergo må kreativitet være resultat af en tilfældighed.

Kreativitet tilfældigheder succes

I teorien 'the theory of blind variation and selected retention' beskriver Donald Campbell kreativitet baseret på to faser. Den første fase består af tilfældige variationer, og den anden fase består af udvælgelse. Man kan for eksempel forestille sig, at man vil male sit hus i en ny farve. I første fase afprøver man en masse tilfældige farver. I anden fase udvælger man den farve, som man kan lide. (Foto: Shutterstock)

Becquerel opdagede radioaktivitet ved en fejl

Med andre ord, hvis vi kender vejen på forhånd, kommer vi ikke et nyt sted hen. Men hvis vi tager bind for øjnene og lader tilfældet råde, så kommer vi frem til ukendte områder.

For det andet henviser Campbell til berømte videnskabsfolk, som for eksempel matematikeren Poincaré, der beretter om, hvorledes deres mest kreative opdagelser og tanker ofte er opstået ud af tilfældigheder.

Cambells argumentation kan suppleres med mange historiske eksempler. Alexander Fleming opdagede ved en fejl Penicillin, fordi forskeren havde glemt at lukke vinduet i laboratoriet, hvilket tilfældigvis resulterede i, at svampesorten penicillum chrysogenum fløj ind og dalede ned i forsøgsskålen med stafylokokker.

Becquerel opdagede radioaktivitet ved en fejl i et eksperiment, hvor han undersøgte røntgenstråling, men blev ledt på afveje, fordi sollyset i Paris var utilstrækkeligt.

H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen, fordi en magnet tilfældigvis var anbragt i nærheden af hans forsøgsopstilling.

Og distortion-lyden, som er så afgørende, hvis man spiller elektrisk guitar, er oprindeligt udviklet i 50'erne med baggrund i tilfældige skader på guitarforstærkere.

Tilfældigheder har stort potentiale

Studier af kunst peger også i retning af tilfældighedens afgørende kraft og betydning. I min egen forskning har jeg blandt andet observeret, hvordan kreative ideer opstår ud af de mest besynderlige fejl.

Når kreative musikalske momenter opspores og beskrives, viser det sig tit at have sit udspring i spillefejl ved klaveret, forkert valgte keyboardlyde, computerproblemer og lignende. Tilsvarende beskriver billedkunstnere, hvordan kreative ideer opstår, når de taber maling på lærredet eller kommer til at tegne forkert på papiret.   

Det lader desuden til, at mange succesfulde kunstnere er opmærksomme på tilfældighedernes store potentiale. Ofte opsøger og fremprovokerer kunstnere tilfældigheder og fejl helt bevidst.

De spiller for eksempel på klaveret med hænderne over kors. De kombinerer musik, som de aldrig har prøvet at kombinere før. De tager, i overført betydning, bind for øjnene for at finde frem til det uventede.

Men det hele beror ikke på fejl og tilfældighed. Ifølge Campbells teori er der også brug for anden fase, hvor tilfældige løsninger udvælges med baggrund i deres potentiale og værdi. Og denne proces er langt fra tilfældig.

Når man udvælger farven, som huset skal males i, er dette valg ikke tilfældigt. Ligeledes tyder mange undersøgelser på, at kreativitet kan opnås på mange måder, også ved at følge forudbestemte planer.

Derfor er det også en gennemgående videnskabelig diskussion, om kreativitet primært fremprovokeres af plan eller tilfældighed.

Verden er uforudsigelig og tilfældig

Denne debat har for eksempel været rejst i forhold til Picasso, hvor nogle forskere har hævdet, at den berømte malers skitser tyder på, at han tilfældigt prøver alt mulig af, hvorimod andre fastholder, at en bagvedliggende plan kan spores.

Ligesom religion er videnskab på mange måder et spørgsmål om tro. Og tanken om tilfældighed er udfordrende. Vi har brug for, at verden er født med en plan. Og vi har brug for, at der er en plan med de kreative idéer, vi selv føder.

I 1920’erne var de to verdensberømte fysikere Niels Bohr og Albert Einstein gensidigt uenige om kvantemekanikkens betydning. Ifølge Niels Bohr pegede teorien på verdens uforudsigelighed og tilfældighed. Einstein derimod ville ikke acceptere denne tolkning og indvendte, at Gud ”ikke kaster med terninger”. 

Også Darwins evolutionsteori er blevet udfordret af teorier, der argumenterer for, at der må være en mening bag det hele, eksempelvis den semi-religiøse forestilling om intelligent design.

Einstein måtte dog erkende, at Bohr havde ret. Ligeledes synes evolutionsteorien stadig at være den mest holdbare forklaringsmodel. Og selvom der kan være forskellige blik på kreative processer, kan tilfældigheders betydning næppe heller afvises inden for dette felt.

Klods Hans, tilfældigheder, succes

Klods Hans kunne se værdien i det uforudsete. Ifølge Mikkel Snorre Wilms Boysen var det derfor, han endte med at score prinsessen med en gammel træsko, mudder og en død krage. (Foto: Hans Tegner, Wikimedia Commons)

Klods Hans vandt prinsessen uden en plan

Men spørgsmålet er, om vi til fulde forstår at udnytte tilfældigheder. Vel er det ikke alle fejl, der resulterer i succes. Det er heller ikke alle genetiske mutationer, der fører til en positiv forandring af dyr og mennesker.

På den anden side er der altid en mulighed for, at tilfældigheder kan føre til noget unikt.

I videnskaben er der et begreb, som betegner evnen til at se værdien i det uforudsete. Begrebet hedder ”serendipitet” og har sit navn efter et persisk eventyr, der omhandler tre prinser fra Serendip, der ved tilfældighed og kløgtighed lykkes med at beskrive udseendet på en forsvunden kamel, som de aldrig har set.

Samme evne er skildret i H.C. Andersens eventyr Klods Hans, hvor den unge helt indsamler de mest umulige og tilfældige genstande uden at vide, hvad de skal bruges til. Der er ingen plan. Alligevel evner Klods Hans at score prinsessen og det halve kongerige ved hjælp af en gammel træsko, mudder og en død krage.

Pointen er, at man kan være mere eller mindre parat til at se mulighederne i det tilfældige, det uforudsete, det umulige.

Det er en gave at vælge forkert

Derfor kan en plan også hindre kreativitet. I min egen forskning af kunstneriske processer fremgår det tydeligt, at planer kan virke hæmmende. Når der males eller komponeres, er det naturligvis ofte godt og nødvendigt at have en plan.

Men hvis man kun har fokus på planen, opdager man sjældent de tilfældigheder, der kan trække processen i en anden og uventet retning. Man går ad den planlagte vej og kommer frem til det forventede resultat. Og det kan være fint.

Men det er ikke altid tilstrækkeligt, hvis man vil finde en alternativ vej. Som Klods Hans’ brødre rider man direkte til slottet uden at ænse mulighederne på vejen - og mister både prinsesse og kongerige.

Der er derfor brug for tilfældigheder, hvis vi vil lære nyt, få nye oplevelser og skabe nyt. Således bør hver fejl og uheld anskues som en mulig gave. Når vi kommer for sent til bussen. Når vi tager fejl af ingredienserne i madopskriften. Når vi inviterer de forkerte gæster. Når vi vælger den forkerte farve til huset. Når vi prøver de forkerte bukser.

I alle sådanne situationer er tilfældighed en nøgle, der kan føre os til uventet succes. Derfor må vi lære at omfavne livets tilfældigheder i stedet for at afvise dem.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.