Omdiskuteret 'skilsmisse-kursus' dæmper angst og depression i forsøg
Nyskilte, der følger online-kurset ‘Samarbejde efter Skilsmisse’, har det bedre psykisk end andre nyskilte, indikerer nyt studie. Men kurset kan have en bagside, siger kritiker.
skilsmisse samarbejde angst depression stress børn forældre parforhold kærlighed separation

Skilsmisser er på top tre over det moderne menneskes største livskriser, viser psykologisk forskning. (Foto: S. Hermann & F. Richter/ Pixabay)

Skilsmisser er på top tre over det moderne menneskes største livskriser, viser psykologisk forskning. (Foto: S. Hermann & F. Richter/ Pixabay)

Alt er fryd og gammen, når man går op ad kirkegulvet sammen. Men for en del varer lykken ikke ved: Skilsmisseprocenten har svinget mellem 35 og 50 procent i de seneste 5 år.

Når ægteskabet går i stykker, følger ofte psykiske og fysiske lidelser: Psykologer betragter skilsmisser som en af de helt store kriser, det moderne menneske kan ende i. 

»Der er lavet særskilte studier, som viser, at skilsmisser er på top tre over livskriser. For mange er det at blive skilt på linje med et dødsfald i familien og værre end at få kræft eller komme i fængsel,« siger psykolog Søren Sander. 

En af de helt store udfordringer, der kan få læsset til at vælte efter et ægteskabsbrud, er dårlig kommunikation og manglende samarbejde med eks’en, hvis man har børn. 

Derfor har Søren Sander og hans kollega Gert Martin Hald udviklet det digitale kursusforløb ‘Samarbejde efter Skilsmisse’ (SES) til ægtepar, der går fra hinanden. 

Nyskilte, der følger kurset, har markant færre symptomer på depression og angst, end nyskilte der ikke deltager i kurset, viser resultaterne af et forsøg med SES, som blev publiceret tidligere i år i tidsskriftet Journal of Family Psychology. 

Deltagere havde det bedre et år efter

I løbet af online-kurset, som kan følges hjemme på computeren eller via en app på mobilen, laver nyskilte øvelser og svarer på spørgsmål, som får dem til at reflektere over deres situation.

De får redskaber til at håndtere:

  • Børnenes reaktioner

  • Samarbejdsproblemer med eks’en

  • Egen sorg over bruddet 

I forsøget, der blev publiceret for nyligt, har 1.856 personer fulgt kurset. Forskerne har ved hjælp af anerkendte skalaer for angst og depression sammenlignet deres psykiske tilstand med en gruppe nyskilte, der ikke tog kurset. 

Et år efter havde fraskilte, der gennemførte kurset, det stadig bedre psykisk, end dem der ikke havde fulgt det, viser forskernes resultater blandt andet. 

Mere om SES

Det digitale kursus 'Samarbejde efter Skilsmisse (SES)' består af 17 interaktive læringsmoduler, der giver forskningsbaseret viden om skilsmisser og praktiske øvelser, som hjælper den nyskilte til at fremme samarbejdet med eks’en, at tilgive, komme igennem sorgen og håndtere børnenes reaktioner.

Forløbet består af grafikker, øvelser, forskningsbaseret information, tale, quizzer og små film. 

Brugeren kan tage alle moduler, springe rundt i dem eller vælge dem, der er mest relevante.

SES kan følges hjemmefra på en computer eller via en app på mobilen. 

Forsøget er godt udført

Tea Trillingsgaard er lektor i psykologi og leder af forskningsenheden for par- og familieforskning på Aarhus Universitet. Hun har læst det nye studie, som dokumenterer effekterne af SES.

»Forskerne tager fat i et vigtigt emne for folkesundheden: Forældrenes trivsel på den anden side af en skilsmisse. Det er et område, hvor der er god grund til at teste nye indsatser videnskabeligt,« siger Tea Trillingsgaard, der ikke selv har været involveret i SES.

»Det her er et af de helt få studier, der er lavet om online-interventioner på feltet. Det er spændende og nyt og et godt forsøgsdesign med lodtrækning,« tilføjer hun. 

I et lodtrækningsforsøg, som det forskerne har lavet, bliver deltagerne tilfældigt inddelt i interventionsgruppe og kontrolgruppe. Det kaldes også randomisering og anses som den bedste metode til at måle, om der er effekt af et tiltag. 

Kun 30 procent har svaret

Selvom studiet er state of the art, peger Tea Trillingsgaard på en vigtig begrænsning, som man skal holde sig for øje, når man læser om de positive effekter: 

70 procent af dem, der meldte sig til forsøget og kom i den gruppe, der fik kurset tilbudt, har ikke svaret på det opfølgende spørgeskema, som forskerne brugte til at måle deltagernes psykiske tilstand.

»Det er svært at vide, om man kan generalisere effekten af SES udfra de 30 procent, der har svaret. Man kan forestille sig, at de 30 procent, der er svar fra, er dem, der har fået mest ud af det,« siger Tea Trillingsgaard og tilføjer:

»Hvis man skal kunne generalisere, vil man gerne have en højere svarprocent, så det er et vigtigt forbehold, som forskerne i øvrigt også selv tager i artiklen.«

Så stor var effekten af SES

I forsøget indgik 1.856 danske nyskilte, som startede på det digitale kursus SES indenfor en uge, efter at de officielt var blevet skilt. 

Forskerne målte deltagernes symptomer på angst, depression og kropslige reaktioner med en anerkendt symptom-tjekliste 3, 6 og 12 måneder efter skilsmissen.

Resultaterne blev sammenlignet med en kontrolgruppe.

Effekten var stor: Forskerne har brugt en målemetode, der kaldes Cohen's D. I randomiserede forsøg,  som det forskerne har lavet, hvor en interventionsgruppe og en kontrolgruppe sammenlignes, er Cohen D den mest brugte og anerkendte metode til at måle effektstørrelsen. 

I Cohen's D er effektstørrelsen lille, stor eller mellem. 

  • 0,2 = lille effekt
  • 0,5 = medium effekt
  • 0,8 = stor effekt

Effekten af SES på depression, angst og somatiske symptomer var stor - altså over 0,8 - sammenlignet med kontrolgruppen. 

Et år efter skilsmissen var symptom-niveauet i gruppen, der havde fulgt SES, tæt på niveauet i normalbefolkningen, mens kontrolgruppen havde langt flere symptomer end normalbefolkningen. 

Vigtigt forbehold: Kun 30 procent af de forsøgspersoner, der fulgte SES, svarede på det spørgeskema, som forskerne brugte til at måle deres niveau af angst, depression og somatiske symptomer. 

SES har før været i vælten

Online-kurset SES har tidligere været omdiskuteret: 

Søren Sander og Gert Martin Hald fik oprindeligt idéen til det digitale værktøj i 2013 i forbindelse med et forskningsprojekt på Københavns Universitets Psykologiske Institut. Forskerne fik tre millioner kroner fra Egmont Fonden til at udvikle forløbet, som de sidenhen har markedsført. 

I 2018, før resultaterne af forsøget med SES var publiceret og fagfællebedømt, blev det besluttet fra politisk hold, at kurset skulle være obligatorisk for alle, der ville skilles.

Beslutningen blev taget i forbindelse med, at der blev indført en tænkepause - en såkaldt reflektionsperiode - på tre måneder, før en skilsmisse kunne gå igennem. 

Par, der besluttede sig for at gå fra hinanden, kunne ikke længere blive skilt med det samme, men skulle tænke sig om i reflektionsperioden, samtidig med at de skulle bruge mindst en halv time på det digitale kursusforløb. 

Allerede dengang, før resultaterne af forsøget med SES var publiceret og kvalitetstjekket af fagfæller, fortalte Søren Sander om dem i medierne. 

Men der blev sat spørgsmålstegn ved, om han og Gert Martin Hald var helt uvildige, eller om deres økonomiske interesser i projektet kunne have indflydelse på deres lovprisning af SES.

»Vi var fulde af begejstring og måske lidt blåøjede, da vi gik ud og fortalte om resultaterne, før de var publiceret. Jeg blev meget overrasket over kritikken og over, at noget, jeg selv synes er helt fantastisk, blev mødt med så meget modstand,« siger Søren Sander og tilføjer:

»Det med at gå fra forskning til faktura har jo ellers været efterspurgt i mange år.«

Kritik: Kurset giver dårlig samvittighed

Politikernes beslutning om, at SES skulle være obligatorisk for skilsmissepar, blev også kritiseret: Nogle mente, at kurset pådutter folk, der vil skilles, endnu mere dårlig samvittighed, end de har i forvejen. 

En af kritikerne var Ida Helene Asmussen, der  forsker i konflikthåndtering blandt andet i forbindelse med skilsmisser og er lektor på Københavns Universitets Juridisk Fakultet. 

I kursets moduler er der »moralske, repressive normer i spil, som reproducerer en fortælling om, at ægteskabet per automatik og til hver en tid er et ubetinget gode, og at skilsmissen tilsvarende er et ubetinget onde,« skriver hun i en mail til Videnskab.dk og fortsætter:

»Det, synes jeg, er problematisk, fordi det stigmatiserer skilsmissebørn og voksne, der er skilt.«

Børnenes mistrivsel bliver udpenslet

I starten af kursusforløbet bliver nyskilte forældre bedt om at svare på, hvilke konsekvenser de tror, skilsmissen kan have for børnene. 

De bliver præsenteret for syv svarmuligheder: 

  • Dårligere trivsel

  • Dårligere fysisk trivsel

  • Dårligere psykisk trivsel

  • Flere symptomer på angst og depression

  • Flere adfærdsproblemer

  • At børnene klarer sig dårligere i skolen, og at de har mindre selvtillid. 

Bagefter får forældrene at vide, at alle svar er korrekte. Ida Helene Asmussen frygter, at den slags information og formuleringer kan gøre ondt værre, fordi de påfører forældrene mere skam over at blive skilt, end de allerede har. 

Staten skal ikke pådutte dårlig samvittighed

Det nye studie, som dokumenterer, at SES har en positiv effekt på deltagerne psykiske helbred, får ikke Ida Helene Asmussen til at ændre mening. 

»Det er da glædeligt, at forskerne finder færre symptomer på angst og depression hos skilsmissepar, der deltager i kurset.«  

»Der er gode og konstruktive elementer i SES, men jeg mener, at det i for høj grad taler ind i en bestemt diskurs om, at skilsmisse per se er et onde, og det mener jeg ikke er frugtbart,« lyder det fra lektoren.

SES kan således have en slagside, der ikke kan dokumenteres i et videnskabeligt lodtrækningsstudie, påpeger hun. 

SES er ikke længere obligatorisk

Ida Helene Asmussen og Ingrid Lund Andersen, der er professor i familieret, stod i januar 2020 for et seminar på Københavns Universitet om den nye skilsmisselov, der var trådt i kraft året forinden. 

På seminaret holdt Ida Helene Asmussen et oplæg om de nævnte, mulige bagsider ved SES-kurset. Efterfølgende blev det besluttet på et møde i Social- og Indenrigsministeriet, at SES ikke længere skulle være obligatorisk. I øjeblikket bliver kurset udbudt i 27 kommuner som et frivilligt tilbud.

Ida Helene Asmussen bifalder udviklingen:

»Jeg synes ikke, det er statens opgave at pådutte forældre i skilsmisse mere dårlig samvittighed. Derfor er jeg glad for, at SES ikke længere er obligatorisk for ægtefolk, der søger skilsmisse,« siger hun. 

Reflektionsperioden for ægtepar, der vil bryde op, blev afskaffet i juni 2020, så man igen kan blive skilt øjeblikkeligt. 

Forskning søger løsninger

 

 

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

SES bygger på international forskning

Til Ida Helene Asmussens kritik af SES siger Søren Sander, at oplysningerne i kurset gengiver resultaterne fra international forskning, som entydigt viser, at skilsmisser ofte har voldsomme negative konsekvenser for børnene. 

Derudover siger han, at SES har fået god feedback fra fokusgrupper, og at hovedbudskabet i kurset er, at skilsmisseforældre har mulighed for at gøre en positiv forskel for sig selv og deres børn.    

»Når det er sagt, tager vi Ida Helenes kritik til os og vil overveje at bløde formuleringer lidt op, når vi opdaterer løsningen,« siger Søren Sander. 

Forskerne, der har udviklet kurset, er ikke slået ud over, at forløbet nu er et tilbud i stedet for en pligt. 

»SES er udviklet som et frivilligt tilbud, og vores forskning er baseret på, at det er frivilligt, om man vil følge forløbet. Så på en måde er vi tilbage ved udgangspunktet. Beslutningen om at gøre SES obligatorisk var politisk - den var vi ikke en del af,« siger Søren Sander. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.