Oldtidsby minder om ikonisk Ringenes Herre-fæstning
To relieffer peger ifølge forskere på, at en konge for 2.000 år siden har boet i en by, der beskrives som »virkelighedens Helms kløft«.
»Virkelighedens ‘Helm’s Deep’« er muligvis forsvundet kongeby, mener arkæologer

Et par klipperelieffer fundet ved fæstningen Rabana-Merquly kan forestille Natounissar, en gammel Adiabene-konge knyttet til den forsvundne by Natounia. Her graver arkæologer ved byens indgang. (Billede: Rabana-Merquly Archaeological Project). 

Et par klipperelieffer fundet ved fæstningen Rabana-Merquly kan forestille Natounissar, en gammel Adiabene-konge knyttet til den forsvundne by Natounia. Her graver arkæologer ved byens indgang. (Billede: Rabana-Merquly Archaeological Project). 

I skyggen af klipper og bjergvægge i det irakiske Kurdistan ligger en gammel fæstning, som, arkæologer mener, er resterne af en forsvunden kongeby kaldet Natounia. 

Fæstningen, der hidtil har været kendt som Rabana-Merquly, ligger i et område, der var engang en del af Partherriget. 

Partherne var imperium bestående af flere kongedømmer, der i sin storhedstid i det første århundrede strakte sig fra det, der i dag er det østlige Tyrkiet til det vestligste Indien.

Under en nylig ekspedition opdagede et internationalt hold af arkæologer to matchende relieffer ved to indgange til byen, som ligger ved foden af Piramagrun-bjerget i Zagros-bjergene, den største bjergkæde i Iran og Irak.  

Reliefferne menes at forestille en konge af Adiabene, et gammelt kongerige, der var en del af Partherriget. Det er særligt disse, der har fået forskerne til at tro, at fæstningen har været en del af en gammel kongeby, fortæller de i et netop udgivet studie.

»Virkelighedens ‘Helm’s Deep’« er muligvis forsvundet kongeby, mener arkæologer

Figur A og B viser reliefferne ved indgangene til fæstningen. Figur C viser en statue af den gamle konge fra Adiabene, der er fundet 230 kilometer væk fra Rabana-Merquly. Der er især hovedbeklædningen, der har fået forskerne til at tro, at der her er tale om en og samme konge. ( Illustration: M. Brown; © Rabana-Merquly Archaeological Project; Antiquity Journal Ltd.)

»Rabana-Merquly er det største og mest imponerende sted i regionen fra den parthiske æra og det eneste med kongelig ikonografi,« fortæller Michael Brown, arkæolog ved Heidelberg Universitet i Tyskland, ifølge Live Science.

»Dens befæstninger omslutter naturligt forsvarligt terræn og kan ses som en forlængelse af det omgivende højlandslandskab. Hvis du er bekendt med Ringenes Herre, er det dybest set virkelighedens ‘Helms kløft’,« siger han. 

»Virkelighedens ‘Helm’s Deep’« er muligvis forsvundet kongeby, mener arkæologer

Rabana-Merqulys geografiske placering. Erbil, på dansk Arbil, er Kurdistans hovedtad og største by. (Billede: Rabana-Merquly Archeological Project)

Brikker i et puslespil

Natounia er kun kendt fra en håndfuld mønter, der beskriver en konge og en placering ved en flod, der i oldtiden hed Kapros-floden og i dag kendes som Lille Zab floden.  

Selvom at den pågældende by kun ligger tæt ved, og ikke langs, Kapros-floden, er kongebillederne og beskrivelsen af den savnomspundneby, sammen med en række højstatus grave i området, ifølge arkæologerne nok til at udnævne Rabana-Merquly som den bedste kandidat til at være Natounia, siger Michael Brown til CNN. 

»Virkelighedens ‘Helm’s Deep’« er muligvis forsvundet kongeby, mener arkæologer

Indgangen til fæstningen, hvor det ene af reliefferne er fundet. Figur C viser ifølge forskerne en terrasse-bygning. (Billede: Rabana-Merquly Archeological Project)

Og det er vigtigt at blive klog på, mener Tim Boaz Bruun Skuldbøl, der er adjungeret lektor i arkæologi ved Københavns Universitet og leder af Den Danske Arkæologiske Ekspedition til Irak (DAEI).

Han fortæller, at man før ikke har vidst meget om dette områdes historie, da man først har fået mulighed for at lave nye udgravninger, efter Iraks diktator Saddam Hussein blev afsat, og kurderne i området har fået selvstændighed.

»Opdagelser som denne hjælper os til at forstå Partherrigets sammensætning og organisering. Det hele er jo et stort puslespil, hvor man prøver at danne sig et billede af, hvordan verden så ud dengang. Her virker det til, at mine kolleger fra Heidelberg har fundet en vigtig brik,« siger Tim Boaz Bruun Skuldbøl, der selv har lavet udgravninger i Zagros-bjergene og langs floden Lille Zab de seneste 10 år. 

Mangler stadig endegyldige beviser

Han understreger dog, at man mangler at bevise, at byen har været en kongeby.  

»Reliefferne er et godt argument, men der er også andre steder i regionen, man har fundet relieffer og oldtidsbyer, som kunne være Natounia. Reliefferne behøver ikke markere et bosted for en konge, men kan også have været have betydet, at passet, hvor fæstningen er, har været vigtigt strategisk, handelsmæssigt eller religiøst.« 

Han fortæller, at næste fase af udgravningen vil gøre det mere klart, hvilken rolle Rabana-Merquly spillede i kongedømmet: 

»Yderligere udgravninger vil forhåbentlig gøre os klogere på, hvem der har boet der, og hvordan stedet har været organiseret. Har der eksempelvis været huse til befolkningen, en residens til kongen og ikke kun barakker til soldater. Det kræver jo nogle helt andre typer bygninger, end dem man indtil nu har identificeret, hvis man skal tydeliggøre, at det har været en by med en bolig til en konge,« siger han. 

»Virkelighedens ‘Helm’s Deep’« er muligvis forsvundet kongeby, mener arkæologer

Trapper og pilespidser udgravet i Rabana-Merquly. (Billede: Rabana-Merquly Archeological Project

Bedre beskyttet end Helms kløft

Tim Boaz Bruun Skuldbøl fortæller, at steder som Rabana-Merquly igennem historien blev etableret i Zagros bjergene for at sikre kontrol med bjergpassene og grænserne til naboerne: 

»Man skal ikke tænke på dette sted som en by, som vi traditionelt ellers kender byer med store gader og beboelseskvarterer, men som en strategisk placeret fæstning, der skulle sikre kontrollen med et vigtigt område. Det fungerede også som et sted, hvor rigets befolkning kunne søge tilflugt i problematiske tider,« fortæller han og tilføjer, at disse strategiske byer har været at finde i alle tidsperioder. 

Er det her virkelig et slags ægte Helms kløft? 

»Ja, altså arkæologer prøver jo altid at finde noget, folk kan relatere til, når de skal beskrive deres fund. Man kan sige, det er et svært tilgængeligt område, hvor bjergene beskytter byen,« siger Tim Boaz Bruun Skuldbøl. 

»Men ved Helms kløft er der et stort plateau foran byen, hvor orkerne kunne stå. Det er der ikke her, men kun stejle bakker og klipper. På den måde er dette sted måske bedre beskyttet end selv Helms kløft.«  

Studiet er udgivet i tidsskriftet Antiquity.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk