Netop nu kører en af de mest belastende sager for det danske embedsværk nogensinde.

I sagen om muligt magtmisbrug i forbindelse med Helle Thorning Schmidts skattesag bliver en tidligere departementschef i skatteministeriet Peter Loft og tidligere spindoktor Peter Arnfeldt beskyldt for at have lækket oplysninger og forsøgt at påvirke underordnede ansattes konklusioner.

Det ser cand.scient.soc. Troels Magelund Krarup, der netop har kortlagt det danske topembedsværk, som et eksempel – om end ekstremt – på den tendens, at det danske embedsværk er blevet langt mere politiserende end tidligere.

»Det er værd at diskutere, om politiseringen af embedsværket og fremkomsten af den politiske rådgiver som væsentlig spiller i toppen medfører, at grænserne mellem det politiske og administrative flyder ud. Man bør spørge sig selv, om de skandaler, der verserer, kunne undgås med en skarpere opdeling fremover,« siger Troels Magelund Krarup.

Økonomi fylder mere i administrationen

I forskningsartiklen Den bureaukratiske elite – karriereveje og topposter i centraladministrationen, der er publiceret i tidsskriftet Dansk Sociologi, kortægger han baggrunden og karrierevejen for 122 topembedsmænd i centraladministrationen.

Den viser, at økonomisk tænkning og administrative og politiske færdigheder er blevet gevaldigt opprioriteret for det danske topembedsværk i forhold til traditionelle fagspecifikke eller juridiske kompetencer.

Troels Magelund Krarup mener, at man kan aflæse de prioriteter, vi har i samfundet, ud fra embedsmændenes baggrund, uddannelse og vej til toppen.

»Man kan sige, det tyder på et skift i, hvad der er vigtigt for topembedsværket. Det kraftigt forøgede antal økonomer og Finansministeriets position som et vigtigt led i en karrierevej til en post som topembedsmand tyder på, at økonomisk tænkning og kundskab er blevet en større del af topembedsværkets portefølje.«

Tidligere var topembedsmanden typisk en mandlig jurist i starten af halvtredserne, der havde høj anciennitet i ministeriet. Han havde rent faglige opgaver og indtog den neutrale kancellistil.

Denne type embedsmand fungerede mere eller mindre frem til 1970’erne, hvor en offentlig sektor i vækst, generelt stigende krav om fleksibilitet og et større arbejdspres på ministrene gjorde, at de fik svært ved at udfylde deres roller, hvorved der kom en kraftig udbygning af centraladministrationen, og flere opgaver blev tildelt embedsmændene.

Embedsmænd er blevet politiske

Udviklingen har dels ført til en stadig øget politisk rådgivende rolle for embedsændene, særligt for departementscheferne, og dels været medvirkende til, at økonomer og statskundskabere har vundet indpas blandt topembedsmænd, på lige fod med jurister.

I dag forventes det, at topembedsmænd foregriber potentielle politiske problemer, og at de agerer som forhandlere på ministrenes vegne.

Forvaltningen i det moderne demokrati er blevet medspiller i politiske beslutningsprocesser, og journalisterne Susanne Hegelund og Peter Mose dokumenterer i bogen 'Javel, hr. Minister', at de udøver betydelig magt over for ministrene, ligesom tidligere dansk forskning viser, at embedsmændene har ydet modstand mod en juridisk afgrænsning af deres magt.

»Den bureaukratiske elite i Danmark har profiteret på den historiske udvikling ved at indtage en favorabel magtstrategisk position, hvor den ikke alene muliggør og realiserer statens magt, men i stigende grad også influerer dens politiske indhold, mens ministre og folketingspolitikere stadig står som statsmagtens ansvarlige repræsentanter i offentligheden,« siger Troels Magelund Krarup.

Særlige rådgivere skubber til grænserne

Politiseringen af bureaukratiets top ses helt konkret i forskellige nye, mere eller mindre politisk rådgivende stillinger, der er dukket op mellem politikere og mere traditionelle topembedsmænd:

• særlige rådgivere,
   
• pressechefer og
   
• ministersekretærer.

»Det kan meget vel have bidraget til at skabe uklarhed om grænserne mellem politik og administration og dermed også uhensigtsmæssig konkurrence om indflydelse mellem de forskellige grupper i statseliten. I forlængelse heraf er det værd at bemærke, at de politiske rådgivere i langt højere grad end de øvrige topembedsmænd karriereveje krydser skellet mellem offentlig og privat sektor,« fortæller Troels Magelund Krarup.

Han mener, at det fænomen fortjener offentlig opmærksomhed, fordi det muligvis indikerer en gryende nedbrydning af skellet mellem statslige og private eliter.

Finansministeriet er nøglen til en god karriere

Prioriteten af ekspertise inden for økonomi og styring betyder også, at embedsmænds karrierevej har ændret sig.

I stedet for at være inden for samme ministerium ser man i stigende grad embedsmænd skifte mellem forskellige ministerier og styrelser. Det er en mere moderne ledertype med kompetencer, der er nemme at bruge flere steder.

For den moderne embedsmandstype er det en god ide at have været forbi det magtfulde Finansministerium, hvis man vil helt til tops.

»Særligt økonomer og visse statskundskabere – ofte fra KU – som har lagt vejen forbi Finansministeriet bidrager til denne topembedsmandstype, hvilket indikerer et betydeligt sammenfald mellem den moderne leders fremkomst og en øget konverterbarhed af økonomisk ekspertise på tværs af ressortområder i en tid, hvor budgetstyring og begrænsning af den offentlige vækst er fremherskende,« siger Troels Magelund Krarup.

Opdateret kl. 11. 27 31.10