Offentlig forskning og videregående uddannelser genåbnes yderligere
25 maj 2020

Onsdag 20. maj blev regeringen og Folketingets øvrige partier enige om en yderligere genåbning af Danmark. Det betyder, at der nu åbnes der op for al offentlig forskning, der kræver fysisk tilstedeværelse.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Samtidig bliver det muligt at afvikle mundtlige eksamener fysisk på videregående uddannelser, og undervisningsaktiviteter, der kræver fysisk fremmøde, kan igen blive afholdt.

Desuden genåbnes for de offentlige ansatte, med undtagelse af Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Tiltagene træder i kraft onsdag 27. maj.

I den udvidede genåbning af første fase blev der delvist åbnet op for de danske forskningslaboratorier. Og nu åbnes der altså yderligere op for forskning og aktiviteter på de videregående uddannelser.

Det er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen glad for, fortæller hun i pressemeddelelsen.

»Forskningen er afgørende for at få skabt den viden, vi skal bruge for at løse de store samfundsudfordringer. Det handler om viden og om fremtiden. Derfor er det rigtig godt nyt, at der nu åbnes fuldt op for den forskning, der kræver fysisk tilstedeværelse. Jeg er meget glad for, at vores ønske om, at forskerne kan vende tilbage, nu bliver til virkelighed,« siger ministeren i pressemeddelelsen.

Men selvom der nu åbnes yderligere op for forskning og uddannelsesinstitutioner, må mange studerende og ansatte fortsat væbne sig med tålmodighed.

Store dele af de videregående uddannelser vil nemlig fortsat være lukket ned, og det forventes, at der først vil blive åbnet op i starten af august måned.

LÆS OGSÅ: COVID-19 kvæler vækstlaget af fremtidens forskere – kommer der en hjælpepakke? 

LÆS OGSÅ: Antistoftest kan være »vejledende for myndighederne, men vildledende for borgerne«

LÆS OGSÅ: Professor: Mere åbenhed fra Statens Serum Institut vil gøre corona-modellerne bedre

mvh

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.