Øv, det kan være hårdt at være klassens dygtige elev
Eleven risikerer at blive opfattet som irriterende af både lærere og andre elever, siger antropolog.
klassens dygtige elev

Om du er klassens stille, forstyrrende eller dygtige elev har tilsyneladende stor betydning for eleven, der oplever det. (Modelfoto: Shutterstock)

Selvom det umiddelbart kan lyde positivt, er det ikke nødvendigvis en fordel for en elev at få prædikatet 'klassens dygtige elev' af lærere og klassekammerater.

Eleven risikerer nemlig at blive socialt sårbar og i sidste ende lære mindre, viser et nyt studie af elever i grundskolen.

»Nogle af de elever, der fik prædikatet 'dygtig' af lærerne, gennemgik en social proces, hvor de over tid oplevede, at andre elever og i nogle tilfælde også lærere blev irriterede på dem,« siger Ulla Lundqvist, der er ph.d. og lektor ved Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse, Professionshøjskolen Metropol.

»Hvor vi tidligere har troet, at det altid var positivt at blive opfattet som dygtig, peger mit studie på, at medaljen også kan have en bagside,« tilføjer hun.

»Kan have alvorlige konsekvenser for eleven«

Det nye studie bygger på kvalitative etnografiske data fra to skoleklasser, som forskeren fulgte gennem tre år fra 4.-6. klasse.

Den dygtige elev

Den dygtige elev defineres i studiet som en social rolle, børn kan få i skolen over tid.

For eksempel forbinder man typisk afdæmpet adfærd, det at tilpasse sig lærerens dagsorden og besvare deres spørgsmål som forventet med dygtig elev-rollen.

Blandt andre sociale roller ses for eksempel den stille eller den forstyrrende elev.

Kilde: Ulla Lundqvist​

Studiet viser, at stemplet 'dygtig elev' kan gå hårdt ud over elevens skolegang.

»Lærere kan komme til at tage for givet, at den dygtige elev ikke behøver hjælp til det faglige. Eleven kan også blive gjort til favorit og 'undervisningsassistent' i lærerens bestræbelser på at skabe flow i undervisningen og nå de faglige mål,« forklarer hun.

I studiet har lektor Ulla Lundqvist især fulgt to elever, der fik ’dygtig elev’-prædikatet, og hvis roller udviklede sig negativt over tid.

Den ene var en dreng, der hjalp læreren med at drive undervisningen frem ved at gætte svarene på lærernes spørgsmål ud fra samtalens sammenhæng. Derudover var han føjelig og underspillet humoristisk. Den anden var en pige, der var fagligt dygtig og meget ivrig for at vise, hvad hun kunne.

Undersøgelsen viste altså, at der var negative følger ved begge eksempler:

Drengen

  • Fagligt: Lærerne kom over tid til at forvente, at drengen bidrog til undervisningens flow ved at svare rigtigt på spørgsmålene, fordi han typisk var meget samarbejdsvillig og bakkede op om lærerens dagsorden. Da Ulla Lundqvist analyserede videooptagelserne af undervisningen, opdagede hun, at lærerne selv kom til at give drengen svarene i undervisningen. På den måde lærte drengen sandsynligvis mindre, end han ville have gjort, hvis han havde fået støtte til at identificere svarene selv.

    Det etnografiske studie

    Studiet bygger på tre års etnografisk feltarbejde på mellemtrinnet (4.-6. klasse) i en københavnsk folkeskole.

    Ulla Lundqvist fulgte en gruppe på 45 elever i blandt andet dansk, matematik, engelsk og historie.

    Derudover indsamlede hun elevernes skriftlige produkter, interviewede lærere, elever og forældre, samt optog skole-hjem-samtaler. I materialet indgår der over 100 timers video og lydoptagelser.

  • Socialt: Drengen gik fra at blive opfattet som 'dygtig' af lærerne til at blive deres favorit. Det betød, at de andre elever over tid blev irriterede på ham, og han endte derfor med at blive socialt sårbar i elevgruppen, konkluderer analysen.

Pigen

  • Fagligt: Pigen, som var fagligt dygtig, endte med at blive mødt med irritation af lærerne, fordi hun var utrolig ivrig for at vise, hvad hun kunne. Hun kom til at fylde i undervisningen på en måde, lærerne opfattede som forstyrrende. Lærerne endte med at ignorere pigens forsøg på at bidrage til undervisningen, og hun fik derfor meget lidt taletid. Pigen lærte derfor sandsynligvis mindre, end hun ville have gjort, hvis hun havde haft mulighed for at deltage mere i undervisningen.

  • Socialt: »Pigen endte desværre med at blive betragtet som et forstyrrende element i undervisningen af både lærere og elever. Det betød, at hun blev tildelt en negativ rolle i klassen, selvom hun egentlig bare prøvede at bidrage til undervisningen og indgå i læringsfællesskabet,« forklarer Ulla Lundqvist.

Ikke noget, læreren gør med overlæg

Ifølge Ulla Lundqvist er det vigtigt at understrege, at lærerne ikke tildeler eleven en favorit-rolle med vilje.

»Det kan være en vanskelig opgave både at facilitere elevernes læring og få øje på, hvordan eleverne samtidigt får sociale roller som for eksempel 'dygtig' eller 'forstyrrende'. Lærere er underlagt det grundvilkår, at de skal undervise mange elever på en gang, sørge for at eleverne lærer noget og gennemføre undervisningen inden for givne tidsrum,« siger hun.

Hun mener, at skolerne generelt bør blive mere bevidste om, hvad de forstår ved en 'dygtig elev', så de bedre kan identificere, hvilke konsekvenser elevens rolle kan have for læringsmiljøet.

»Det er vigtigt, at lærere udvikler bevidsthed om, hvilken social adfærd de forbinder med dygtige elever, så det ikke bliver et minus at være ivrig,« siger lektoren.

klasseværelset elever dygtig elev

Forskellige prædikater som 'klassens dygtige elev' kan have indflydelse på, hvor meget eleven lærer, og hvordan eleven har det socialt. (Modelfoto: Shutterstock)

Vi skal være varsomme med at generalisere

En forsker, der ikke har været med til at lave studiet, mener dog, at det er svært at pege på en generel tendens ud fra studiets resultater.

»Jeg synes, det er et meget veludført og troværdigt studie. Dog mener jeg, det kan være generaliserende at antyde, at fordi man er fagligt dygtig, så kan det medføre, at man mister social status,« siger Henrik Skovlund, der er lektor i psykologi og specialpædagogik ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

»I studiet mister pigen social status, fordi hun udfylder rollen som dygtig på en måde, der irriterer lærere og elever. Men der findes også faglige dygtige elever, der er tilbagetrukne og ikke gør sig bemærkede på uheldige måder. Her kan studiet godt få det til at lyde, som om elever generelt mister deres sociale status over tid, blot fordi de er fagligt dygtige,« forklarer han.

Han tilføjer, at det er vigtigt, at der bliver lavet flere af den slags studier, der kan underbygge argumentet og undersøger forskellige opfattelser af den dygtige elev, og hvilke sociale konsekvenser disse opfattelser har.

Ifølge Ulla Lundqvist skal studiet ikke ses som et udtryk for en generel tendens. Hun fortæller, at hun er helt enig i, at en elev ikke nødvendigvis mister social status, fordi hun eller han får prædikatet dygtig.

»Mit studie viser, hvordan forskellige dygtig elev-roller kan udvikle sig til roller som lærerens favorit eller forstyrrende elev over tid, og hvordan dette kan få nogle utilsigtede negative konsekvenser. Den generaliserbare pointe er, at skolen har nogle forestillinger om, hvad det vil sige at være en dygtig elev. De forestillinger er i høj grad med til at forme relationerne mellem lærer og elever og nogle gange på en negativ måde,« siger hun.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.