Nyt studie: Sådan får man folk til at vælge klimavenlige alternativer i kantinen
Billigere klimavenlige retter kan være en vej at gå, indikerer nyt studie. Resultaterne skal dog læses med en række forbehold, understreger to forskere.
klimavenlig kost kantine cafeteria tiltag der virker nudging

En CO2-afgift alene på kødretter fik ikke deltagerne i et nyt studie til at vælge de mere klimavenlige retter. Folk skal også 'nudges' lidt i den grønne retning ifølge studiet. (Foto: Shutterstock)

En CO2-afgift alene på kødretter fik ikke deltagerne i et nyt studie til at vælge de mere klimavenlige retter. Folk skal også 'nudges' lidt i den grønne retning ifølge studiet. (Foto: Shutterstock)

Hvis man gerne vil have folk til at sætte kløerne i de klimavenlige retter i kantinen, er der brug for både at bruge økonomiske instrumenter og 'nudging', hvor man med forskellige redskaber påvirker mennesker til at handle på bestemte måder. 

Hverken en CO2-afgift på kødretter eller mærkningsordninger, der viser, hvad der er klimavenligt, får alene folk til at strømme mod de grønne alternativer i kantinen.

Det viser et nyt britisk studie, der er udgivet i tidsskriftet Basic and Applied Psychology.

Forskerne har lavet et simuleret eksperiment, hvor 597 forsøgsdeltagere på en skærm blev præsenteret for en typisk menu i en britisk frokostkantine. 

På den måde testede forskerne om en række forskellige tiltag kunne få forsøgsdeltagerne til at vælge en mere klimavenlig menu. 

Skal kobles sammen

Fire forskellige instrumenter blev undersøgt: To var økonomiske, mens to omhandlede adfærdsændringer.

Økonomiske instrumenter:

  • En CO2-skat på retter med et højere klimaaftryk, sådan at retterne med kød var lidt dyrere. På en burrito med oksekød steg prisen for eksempel med 0,14 cent (1,21 danske kroner)

  • En tilskudsordning, hvor en skat på kødretter blev brugt til at gøre de klimavenlige retter billigere. 

Adfærdsregulerende instrumenter:

  • En mærkningsordning med trafiklys, hvor 'grønt lys' repræsenterede det mest klimavenlige valg. 

  • Et scenarie, hvor mere bæredygtige muligheder blev fremhævet som de mest populære menupunkter.

Hver for sig  havde interventionerne begrænset effekt. 

Men når forskerne kombinerede en tilskudsordning til at gøre grøntsagsretterne billigere med de adfærdsmæssige tiltag, begyndte det at batte.

Det fik nemlig forsøgsdeltagerne til vælge mere klimavenlige retter, som set over en hel uge udledte 24 procent mindre CO2 - sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke var blevet præsenteret for interventionerne. 

opstillet_forsoeg.

Deltagerne blev tilfældigt inddelt i en af de seks interventioner, hvor de blev bedt om at vælge et måltid fra fire daglige frokostmuligheder i løbet af en simuleret arbejdsuge.  Nogle deltagere blev præsenteret for en uge kun med mærkningsordninger, mens andre blev præsenteret for en menu med mærkningsordninger og en CO2-afgift kombineret. Resultaterne indikerer blandt andet, at deltagerne foretrak adfærdsmæssige interventioner og en tilskudsordning fremfor en CO2-skat. (Illustration: Osman et al.)

Flerstrenget indsats at flytte folks madvaner

For professor Bente Bente Halkier, som ikke har været involveret i forskningen, er det ikke så overraskende, at der skal flere værktøjer i spil, når man skal flytte folks madvaner.

Hun har tidligere gennemtrawlet en del af forskningen på området og konkluderer i et stort studie, at man ikke kan lade forandringen drives udelukkende af forbrugernes adfærd. 

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer. Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter fokus på interventionsforskning. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.


»Der er bred enighed i forskningslitteraturen om, at de mest succesfulde forsøg er dem, hvor man både har arbejdet med at ændre adfærd, for eksempel via mærkningsordninger, og hvor der er blevet skabt gode rammevilkår på tværs af fødevaresektoren - blandt andet via tilskud og igennem forhandlinger med aktører på markedet.«

»Så studiet bekræfter, at det virker stærkere, når man påvirker folks valg både med økonomiske incitamenter og for eksempel mærkningsordninger.«

Forskere er skeptiske - forsøget er ikke lavet i den virkelige verden

Når det er sagt, er Bente Halkier skeptisk over for den måde, forskerne har lavet forsøget på.

Hendes største anke er, at forsøgsdeltagerne er blevet præsenteret for menuerne foran en skærm i stedet for at trave rundt og vælge, hvad de vil købe, i en rigtig kantine. 

»Simulerede eksperimenter er meget svære at uddrage noget fra. Når vi snakker om mad, er der dufte og sansemæssige ting, der gør sig gældende, og det går helt tabt i den her slags forsøg, hvor man forsøger at koge folks vaner ned til et enkelt valg,« siger Bente Halkier professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Sådan har forskerne gjort

Eksperimentet blev designet til at ligne en typisk britisk frokostkantine.

Der var i alt fire måltidsmuligheder og prisfastsættelsen var baseret på reelle tilfælde. For interventionen med en CO2-afgift blev priserne justeret, så de afspejler virkelig scenarier for en CO2-afgift. 

Forskerne regnede ligeledes klimaafrykket ud på hvert enkelt ret, så det var muligt at sammenligne, hvilke interventionerne der battede mest på klimakontoen. 

Kilde: Osman et al. 

Adfærdsforsker Pelle Guldborg har også læst det britiske studie og savner ligeledes, at forskerne havde været ude i felten. 

For ham kommer det ikke som den store overraskelse, at økonomiske tiltag ikke virker alene, men står stærkere, når de kobles sammen med andre interventioner.

»Resultaterne indikerer, at det her med at subsidiere (understøtte økonomisk i form af statslige tilskud, red.) og øremærke pengene til mere klimavenlige retter kan være med til at rykke ved nogle dynamikker. Det er et perspektiv, der generelt ikke er meget forskning i, og man kan ikke sige noget generelt på baggrund af studiet her,« siger Pelle Guldborg, der er lektor i videnskabsstudier og forsker i adfærdsvidenskab på Roskilde Universitet. 

Fiktivt forsøg siger intet om adfærd

Pelle Guldborg peger på flere problematikker, som gør, at man ikke kan konkludere noget generelt om folks adfærd på baggrund af studiet. 

Studiets design er »fint« og lever op til standarderne. Men kæden hopper af, når forskerne forsøger at bruge en simulering af en britisk kantine til at sige noget generelt om, hvilke mekanismer der påvirker deltagernes adfærd, lyder det også fra Pelle Guldborg.

»Når folk ved, at de er med i en fiktiv opsætning, er der nogle andre kognitive processer, der går i gang, end når man står og bestiller noget mad i en kantine eller tager noget mad, så i praksis kan det forholde sig helt anderledes.«

Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Adfærdsforskeren har tidligere lavet forsøg på konferencer, hvor han viste, at man med et simpelt tiltag kan få folk til i højere grad at vælge kødfrie menuer.

Det kan du læse om i artiklen: Forskere til borgmestre: Vi spiser alt for meget kød i det offentlige.

Normalt indeholder menuen på konferencer kød, og hvis man er vegetar, skal man tilvælge en menu uden kød.

I forsøget lavede Pelle Guldborg det om, så menuen som udgangspunkt var vegetarisk, medmindre deltagerne aktivt tilvalgte en menu med kød i dagene op til konferencen. 

Ændringen fik andelen af deltagere, som spiste vegetarmenu, til at stige med mellem 76,5-85 procentpoint i forhold til kontrolgruppen. 

Så der er også tegn på, at relativt simple metoder - uden brug af økonomiske incitamenter - kan have en indflydelse på vores valg af mad. 

Der skal mere forskning til... 

Til trods for de store forbehold hiver studiet fat i et område af forskningen i folks forbrugeradfærd, som stadig underbelyst.

»Studiet her indikerer, at der er noget at hente ved subsidier, og at det potentielt kan rykke ved folks valg. Men det vil kræve yderligere forskning, før man kan sige noget mere generelt om det,« siger Pelle Guldborg.

I den forbindelse vil et interessant perspektiv være, om folk holder fast i klimavanerne, når priserne ændrer sig.

»Vi ved, at sådan en tilskudsordning muligvis kommer til at underminere sig selv over tid. For når flere begynder at vælge kødretten fra, bliver der færre og færre penge til at kompensere.«

Og det kunne der muligvis gemme sig et forskningsprojekt i. 

 »Hvad der så sker, når tilskuddet hører op, ved vi mindre om. Derfor havde det også været interessant, hvis forskerne faktisk havde udført forsøget i en kantine. Så kunne man have fulgt op på, om folk fortsat ville vælge det klimavenlige alternativ i et længere perspektiv, eller om deltagerne ville springe tilbage til kødretterne, hvis tilskudsordningen hørte op,« slutter Pelle Guldborg.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.