I medierne drejer politik sig i dag meget ofte om partilederne, men forskning har vist, at det er noget, medierne selv er ansvarlige for.

Tidligere har forskning i både Norge og Sverige vist, at det er de politiske spørgsmål, der betyder mest, ikke partilederne.

Men da en gruppe svenske forskere tog en ny metode i brug, fandt de frem til noget andet.

Partilederen havde lige så meget at sige som politikken

Annika Fredén er politolog ved Karlstad Universitet i Sverige.

Hun fortæller, at siden hun begyndte at studere statskundskab i begyndelsen af ​​2000'erne, har hun lært, at medierne overdriver partilederens betydning. 

Vælgerne er mere optagede af de politiske spørgsmål, har hidtil været konsensus i forskningen.

I studiet bad de deltagerne om at nævne tre nøgleord, som de associerede med henholdsvis en politisk leder og et politisk parti. Forskerne brugte derefter en statistisk model til at forudsige, hvilket parti de ville stemme på.

Resultaterne viste, at måden, de beskrev partilederen, havde lige så meget at sige, for, hvad de stemte, som de politiske standpunkter.

Afviger fra ældre forskning

Det er mere det overordnede billede - både partilederen og spørgsmålene - der betyder noget for, hvilket indtryk vælgerne får af et parti.

»Jeg syntes, det her var interessant,« siger Annika Fredén til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»I Sverige har vi også været overbeviste om, at kandidaterne og lederne ikke er så vigtige i forhold til, hvor mange stemmer, partiet får. Altså at det er partier vælgerne stemmer på, ikke personerne.«

Man har troet det samme i Norge:

»Mit indtryk fra forskningen i dette emne er, at vælgerne er mere optaget af politiske spørgsmål og ideologi end af partiledere,« skriver Peter Egge Langsæther, post.doc. i statskundskab ved Universitetet i Oslo, i en e-mail til forskning.no.

Forskel på henholdsvis particentrerede og kandidatcentrerede systemer

Det gælder især i particentrerede systemer som det norske eller danske, sammenlignet med kandidatcentrerede systemer som det amerikanske, siger Peter Egge Langsæther.

To af svensk valgforsknings helt store navne, Sören Holmberg og Henrik Oscarsson, kom også frem til denne konklusion. 

De to forskere konkluderede i et studie fra 2013, at partipopularitet er meget vigtigere end partilederens popularitet i lande med proportionale valgsystemer, som i de nordiske lande.

Forskere i Norge har også tidligere fundet frem til det samme. Anders Todal Jenssen og Torild Aalberg ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, NTNU, oplever, at partilederen har en vis effekt, men at partilederens popularitet ikke er lige så vigtig for udfaldet af et valg, som hvor populært hele partiet er.

Færre identificerer sig med et parti

Men dette studie peger altså på, at personlige faktorer og et samlet indtryk af lederen er lige så vigtigt.

Annika Fredén mener, at der i dag sker store ændringer i det politiske landskab, både i Norge og i Sverige.

I begge lande er der færre vælgere, som i dag identificerer sig stærkt med et bestemt parti.

»Derfor har vi brug for nye metoder i valgforskning til at fange og forstå vælgerne bedre,« fortæller hun.

Kommer dybere ind i vælgernes sind

Indtil nu har det været almindeligt for forskere i politik at bede deltagere i undersøgelser om at udfylde et spørgeskema med forskellige spørgsmål.

Et klassisk skaleret spørgsmål fra Vælgerundersøgelsen 2019 - af netop den type, Arnulf gerne vil gøre op med. (Kilde: Det Danske Valgprojekt/Rigsarkivet)

»Jeg oplever, at vi ved at benytte den nye metode er i stand til at komme dybere ind i, hvordan vælgerne opfatter det politiske landskab,« siger hun.

Valgforskere stiller ofte nøjagtig de samme spørgsmål til vælgerne år efter år. For eksempel bliver de ofte bedt om at vælge en score på en skala fra 1 til 5. 

Forskerne mener, at det har stor værdi, at spørgsmålene altid er de samme. Det skyldes, at undersøgelserne fra flere år kan sammenlignes.

Vælgerne læser mere tekst

I dag er der langt mere tekst at forholde sig til for vælgerne, påpeger Annika Fredén.

»Information kommer fra mange flere og forskellige kilder, især med alle de sociale medier. Derfor har vi brug for nye metoder til at forstå, hvad der afgør borgernes valg,« forklarer hun, og fortsætter:

»I vores nye studie nærmer vi os det fra en anden vinkel.«

Studiet er en del af et større projekt ledet af Annika Fredén ved Karlstad Universitet i samarbejde med Lunds Universitet i Sverige.

I Lund har forskerne længe brugt metoden med at bede deltagerne om nøgleord inden for psykologisk forskning. Det er imidlertid en af de første gange, at metoden bruges indenfor valgforskningen.

På tide, at vi udfordrer spørgeskemaerne

Jan Ketil Arnulf er professor og forsker i ledelsespsykologi ved Norges største business school, Handelshøjskolen BI. Han bidrog for nylig til et separat tema om denne nye forskningsmetode i tidsskriftet Frontiers in Psychology sammen med svenske og amerikanske kolleger. 

Han har ikke været involveret i Annika ​​Fredéns og hendes kolleger studie, selvom det også blev præsenteret her.

Jan Ketil Arnulf mener, det er på høje tid, at den mest anvendte undersøgelsesmetode inden for samfundsvidenskab, nemlig spørgeskemaet med pointskalaerne, bliver udfordret.

»Vi har brugt de samme metoder, siden amerikaneren Rensit Likert opfandt et spørgeskema med skalerede svar-alternativer i 1930'erne. Han var interesseret i at lave videnskab om, hvad folk syntes om verden omkring sig.«

Sådanne spørgeskemaer er nu blevet så udbredte, og de fleste er blevet så vant til at udfylde dem, at det hele er blevet en kæmpe industri. Meget af den sociale forskning, du hører om gennem medierne, er baseret på dem.

»Men det er tvivlsomt, hvor meget man egentlig finder ud af med disse skemaer,« mener Jan Ketil Arnulf.

Spørgeskemaer er forudsigelige og kulturblinde

Arnulf foreslår, at resultaterne af denne type kvantitativ spørgeskemaforskning ofte kan forudsiges.

Meget ligger i, hvordan spørgsmålene er udformet, og hvad der bliver spurgt om.

Spørgeskemaerne er også blinde for kultur. De tager ikke højde for, at forskellige personer kan lægge forskellige betydninger i de samme ord.

Det har han vist i en tidligere forskningsartikel, der blev omtalt på forskning.no i 2018.

Tal er praktiske, men »vi har ikke tal i hjernen«

Med den nuværende teknologi er det muligt at forbedre forskningen på feltet, mener BI-professoren.

I dag kan forskere arbejde direkte med folks egne tekster. Forskere kan nu tolke på såvel folks psykiske sundhed og politiske synspunkter som vælgeradfærd direkte fra en fritekst, som deltagerne har skrevet.

Jan Ketil Arnulf er selv erhvervspsykolog. Næsten alt, der er blevet publiceret videnskabeligt indenfor denne niche af valgforskning, er baseret på numeriske data fra traditionelle spørgeskemaer, siger han lidt opgivende.

Et almindeligt spørgsmål er eksempelvis: »Hvor sandsynligt er det, at du siger dit job op? Markér på en skala fra 1 til 5.«

»Men vi har ikke tal i hjernen. Vi har opfattelser. Dem skal vi hellere spørge folk om. Men så får vi altså tekst, ikke tal,« opfordrer Arnulf.

»Når man beder folk om at svare med tal, får man meget forsimplet information. Numeriske vurderinger er mindre informative end den tekst, vi får, hvis vi spørger om folks vurdering af noget.«

Computere forstår os alligevel bedre

Vi behøver ikke at gennemgå spørgeskemaerne for at finde ud af, hvad folk mener. Computere og algoritmer er meget bedre til at trække vores meninger ud, end vi mennesker er, mener Jan Keti Arnulf.

De forskellige studier, der præsenteres i temanummeret af Frontiers in Psychology, viser præcis, hvordan denne nye måde at undersøge menneskelig adfærd kan bruges af forskere.

I tillæg til at forskerne inden for statskundskab har afdækket nye ting om folks politiske præferencer, har psykologerne også gavn af metoden.

»En forskergruppe i Sverige har for eksempel påvist, at når en psykolog beder en patient om at beskrive sin tilstand i fritekst, kan det give psykologen en mere præcis diagnose, end hvis han eller hun bliver bedt om at udfylde et spørgeskema med skalaer,« fortæller Arnulf.

Forskerne halter bagud, men industrien har fanget den

Der ligger mange flere oplysninger i en tekst end i et tal, både om holdninger, mental sundhed og personlighedstræk. 

Med tekst åbner man op for en helt ny måde at lave analyser på. Men forskerne halter bagud, mener Jan Ketil Arnulf.

De kommercielle aktører derude, blandt andet dem, der sælger til os gennem de sociale medier, har længe forstået, hvordan de skal bruge informationerne.

De analyserer den tekst, vi skriver på et socialt medie. Når de har hentet vores oplysninger, kan de danne et billede af, hvem vi er, og hvad vi mener.

Hvad med misbrug?

Jan Ketil Arnulf frygter ikke, at der er et stort potentiale for misbrug af mere detaljerede oplysninger fra forskernes side.

»Men man kan jo også sige at det er ret heftigt, hvad de kommercielle spillere, der overvåger, hvad du siger til Siri, og hvad du efterlader i kommentarfeltet på Facebook og andre steder, gør med oplysningerne om dig,« tilføjer han tørt.

»I stedet for at spørge dig, hvor interesseret du er i at tage på tur naturen på en skala fra 1 til 5, finder Siri nu ud af gennem dine spørgsmål, hvor du er, og hvad du er interesseret i. Både Apple og Google bruger det i dag.«

»De kan skabe en psykologisk profil af dig, uden at du selv er klar over det.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.