Nyt studie: Folk med ekstreme holdninger er mere skråsikre
Et nyt studie viser, at folk med yderligtgående politiske synspunkter har sværere ved at se, når de tager fejl.
Folk radikale holdninger politik ekstremisme ikke erkende fejl

Folk med radikale holdninger betragter verden som sort-hvid. De går derfor glip af mange nuancer, som andre har, fortæller forsker Milan Obaidi. (Foto: Shutterstock.com)

Folk med radikale holdninger betragter verden som sort-hvid. De går derfor glip af mange nuancer, som andre har, fortæller forsker Milan Obaidi. (Foto: Shutterstock.com)

I politik bruges begrebet 'radikal' om dem, der gerne vil have store og hurtige ændringer i samfundet.

I et nyt studie deltog amerikanske radikale fra begge ender af den politiske skala.

Deltagerne svarede på spørgsmål i en spørgeskemaundersøgelse, og spørgsmålene havde ingenting med politik at gøre. 

»Vi forsøgte at finde ud af, om personer, som har radikale politiske overbevisninger, generelt bliver mere overbeviste af deres egne tanker, eller om det kan koges ned til forskelle i metakognition, som er evnen til at erkende, at vi tager fejl,« siger Steve Fleming, der er hovedforsker bag studiet, i en pressemeddelelse fra University College London.

Resultatet viste, at de, der havde ekstreme holdninger, var mere sikre på, at de havde ret, selvom de tog fejl.

Ifølge Steve Fleming er de, der har ekstreme holdninger, også er mindre villige til at ændre mening, selvom de får beviser for, at de tager fejl.

Fejl påvirker folk med moderate holdninger mere

Studiet var designet til at teste deltagerne i noget, der var helt uafhængigt af deres politiske overbevisning:

  • Den første opgave, deltagerne fik, var at se på to sæt prikker og finde ud af, hvilket sæt der havde flest prikker. Deltagerne blev derefter bedt om at vurdere, hvor sikre de var på deres valg.
  • I næste opgave af eksperimentet ville forskerne undersøge, hvordan deltagerne reagerede efter at have fået det rigtige svar. Efter at have fuldført den første opgave blev deltagerne givet et nyt sæt prikker. De blev igen bedt om at sige, hvilket sæt der havde flest prikker.

Der var ingen store forskelle på, hvordan deltagerne udførte opgaverne, men de, der havde ekstreme holdninger, troede mere på, at de havde ret, når de tog fejl.

Deres selvtillid, når de svarede rigtigt, var på højde med de andres. Men selvtilliden blandt deltagerne, der svarede forkert, var mere svækket hos dem, der havde moderate holdninger, i forhold til dem, der havde ekstreme holdninger.

Selvom der var en tydelig forskel på de to grupper, var forskellen dog ikke så stor, som forskerne havde forventet, den ville være.

»Vi tror, at det skyldes, at opgaverne var helt uden tilknytning til politik,« siger Max Rollwage, der er en af forskerne bag det nye studie, i pressemeddelelsen

Max Rollwage tror, at de, der har ekstreme holdninger, ville have været endnu mindre villige til at indrømme, at de tog fejl, hvis opgaverne havde handlet om politik.

Betragter verden som sort-hvid

Milan Obaidi fra Yale University er forsker i terrorisme og radikalisering i Europa. Han synes, at resultaterne fra studiet er meget interessante.

»Der er desværre ikke så meget forskning i de mennesker, der har radikale holdninger, så det her er en af få undersøgelser, som har data,« siger Milan Obaidi til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Milan Obaidi påpeger, at der er store forskelle blandt mennesker med ekstreme holdninger.

»Det, som folk med radikale holdninger har til fælles, er, at de har en bestemt måde at tænke på,« siger Milan Obaidi.

Forskeren forklarer, at de ikke er særligt fleksible, når det kommer til at ændre syn på verden.

»Folk med radikale holdninger betragter verden som sort-hvid. De går derfor glip af mange nuancer, som andre har,« siger han og fortsætter:

»Det handler også om undgåelse. Folk med radikale holdninger vil undgå at blive usikre på det, de tror på,« siger han. 

Studiet: Ekstremister er ikke åbne

I Milan Obaidis seneste undersøgelse af ekstremister viste resultaterne, at folk med ekstreme holdninger scorer lavt på personlighedstrækket 'åbenhed'. 

»De, der scorer lavt på åbenhed, er ikke særligt reflekterende eller åbne overfor andre synspunkter og kulturer,« forklarer Milan Obaidis.

Hvis du læser forskning om terrorisme, vil du opdage, at det handler om almindelige mennesker. Milan Obaidi fortæller, at det er omstændighederne omkring os, der afgør, om vi bliver ekstremister.

»I udgangspunktet kan alle blive ekstremister, men min forskning viser, at vores personlighed har rigtig meget at sige,« siger han. 

Forskellige personlighedstyper foretrækker forskellige situationer og miljøer.

»Mennesker med radikale holdninger vil være mere tilpasse sammen med andre, som tænker lige som dem. Så ender de ikke i så mange konflikter,« siger Milan Obaidi.

©Forskning.no. Oversat af Sanni Jensen.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk