Nyt ph.d.-projekt skal løse gåde om neandertalere i Danmark
Neandertalere i Danmark eller ej; arkæologerne har aldrig været enige. Nu skal et nyt ph.d.-projekt besvare spørgsmålet én gang for alle.

Dette er en rekonstruktion af, hvordan Danmark så ud for mange tusind år siden i den såkaldte Eem-mellemistid.

Inde bag montre-glasset på Nationalmuseet i København ligger en afstøbning af en lille bunke knogler. De er hverken fra dinosaurer eller mammutter, og i sig selv ser de faktisk lidt små og sørgelige ud.

Knoglerne, der er fundet ved Hollerup nær Randers, er fra ganske almindelige dådyr, men de fortæller en helt speciel historie.

I mange år var de gamle dådyrknogler forskernes mest håndfaste bevis for, at neandertal-mennesket havde været i Danmark.

I 1955 konkluderede zoolog Ulrik Møhl-Hansen, at knoglerne var flækket af mennesker, der ville have den kalorieholdige marv ud. Og fordi knoglerne er fra tiden, inden den sidste istid lagde norden på køl, længe før de første mennesker af vores slags kom til Danmark, kunne den lækkersultne knogle-brækker kun være:

Neandertaleren.

Men, set i det ulideligt klare lys under moderne mikroskoper, viste det sig, at knoglerne sandsynligvis ikke har været mellem hænderne på fortidsmennesket, men at de mange mærker og brud på knoglerne er opstået helt naturligt.

Tilbage står en masse rådvilde arkæologer. Var neandertalerne nogensinde i Danmark?

Det skal ph.d.-studerende Trine Kellberg Nielsen nu finde ud af.

Neandertalere skulle krydse vand for at nå Danmark

Spørgsmålet er, hvordan man undersøger, om neandertalerne var i Danmark for mange tusinde år siden?

Trine Kellberg Nielsen skal finde ud af, om fortidsmenneskerne var i Danmark, i den periode forskerne kalder Eem, men også om de måske var her endnu tidligere.

Dådyrknoglerne er fra den varme Eem-mellemistid, som også er den periode, hvor forskerne indtil nu har ment, at der var de bedst mulige levevilkår for neandertalere i Danmark. Men det er man ifølge den unge forsker ikke længere sikker på.

Fakta

Dådyrknoglerne, som mange forskere i årevis troede var resterne fra et neandertalmåltid, er for nylig blevet genundersøgt ved hjælp af den nyeste teknologi.

Ifølge den nye undersøgelse er der ikke nogen mærker på dådyrknoglerne, som med sikkerhed er lavet af mennesker. Alle hakker og brud ser ud til at være opstået naturligt.

Dermed forsvinder det mest sikre bevis for, at der har været neandertalere i Danmark.

Undersøgelsen blev udført af ph.d. og adjunkt i forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet Felix Riede, ph.d.-studerende Trine Kellberg Nielsen og et forskerhold med deltagere fra både Aarhus og Greensboro Universitet.

Forskernes resultater er netop udgivet i tidsskriftet ’Anthropological and Archaeological Sciences’.

Derfor starter Trine Kellberg Nielsen med at rekonstruere det danske landskab, sådan som det har set ud i fortiden, både i istider og mellemistider:

Det er hun nødt til, for at finde ud af, om, og hvornår, det overhovedet kunne lade sig gøre for neandertalerne at komme til Danmark:

»Vi arbejder på at rekonstruere topografien. For eksempel ved vi, at vandstanden har været høj under Eem-mellemistiden. Den har med sikkerhed været højere end i dag, og det betyder, at der periodevis har været vand mellem Danmark og Tyskland,« siger hun og funderer:

»Har den mængde vand været nok til at holde dem ude?«

Hvor meget vand skal der til, for at stoppe en neandertaler?

Neandertalere kunne formentlig godt krydse mindre vandveje. Men Trine Kellberg Nielsen fortæller, at forskerne i dag er rimeligt sikre på, at neandertalerne ikke nåede til England i Eem-mellemistiden.

Formentlig fordi vandstanden dengang var så høj, at der var mere vand mellem England og kontinentet, end en neandertaler kunne krydse.

Til gengæld har forskerne fundet sikre beviser på neandertalere i England før den varme Eem-periode, hvor vandstanden var lavere, og inden kulden fra forrige istid tvang dem ud.

Men selvom varmen tøede England op i Eem, vendte neandertalerne sandsynligvis ikke tilbage:

»Det er interessant om grunden, til neandertalernes fravær i England i Eem-mellemistiden virkelig skyldes den høje vandstand, om det handler om klimaet, eller om fundene bare ikke er dukket op endnu,« siger Trine Kellberg Nielsen.

Fordi meget brede bælter af vand var en barriere, som neandertalerne ikke kunne overvinde, vil den unge forsker gerne finde ud af, præcis hvor meget vand der egentlig var mellem Jylland og kontinentet.

Hvis det lykkes, kan hun sammenligne mængden af vand med steder som England, hvor man tror, at neandertalerne har måttet give op over for det våde element. Så kan hun se, hvornår vandbæltet mellem Jylland og Tyskland var bredere, og hvornår det var enten smallere eller helt forsvundet.

Klimasvingninger kan lede forsker på vej

I lang tid mente man at have beviset for, at neandertalerne havde været i Danmark, i nogle dådyrknogler, som så ud til at være flækket af mennesker - på et tidspunkt hvor det menneske kun kan have været en neandertaler. (Foto: Colourbox)

Fordi fortidens klima på skift puttede verden i saunaen og i kummefryseren, bliver den unge forsker nødt til at rekonstruere landskabet i både de kolde og de varme perioder.

Det lyder som dobbeltarbejde, men Trine Kellberg Nielsen fortæller, at hun med rekonstruktionerne af vandbæltet kan finde ud af, præcis hvornår i neandertalernes tid, der var adgang, og samtidig rimelige livsbetingelser. 
Når hun ved det, ved hun også, hvornår fortidsjægerne har haft bedst mulighed for at krydse og slå sig ned i det danske område.

Det kan hjælpe hende til at finde ud af hvilke, og hvor gamle, jordlag, der mest sandsynligt gemmer fund, der beviser, at neandertaleren nåede til Danmark.

De bedste spor er neandertalernes redskaber

Trine Kellberg Nielsen fortæller, at det er sjældent at finde bevaret organisk materiale, der er ligeså gammelt som de berygtede dådyrknogler.

Derfor er det neandertalernes redskaber og ikke deres måltidsrester, hun nu skal lede efter:

»Fordi vi snakker om noget, der er så gammelt, er chancen for at finde bevarede knogler meget lille, så det, jeg håber på, er at finde en håndkile, en slags hånd-økse, in situ,« siger hun og forklarer, at ’in situ’ betyder, at redskabet skal være fundet i et nogenlunde uforstyrret jordlag, som forskerne med sikkerhed kan finde alderen på.

Stenredskabet alene er ikke nok, for selvom nutidens forskere kan undersøge, cirka hvor gammel en sten er, mangler de stadig at finde en helt nøjagtig metode, der kan bevise, hvornår den rå sten blev lavet til et redskab.

Moderne stenalderjægere lavede også håndkiler

En håndkile, som den Trine Kellberg Nielsen ønsker sig, var et af neandertalerens yndlingsredskaber.

Det er i hvert fald tit dem, man finder på deres jagt og bopladser.

Desværre var neandertalerne ikke de eneste, der brugte håndkiler. Så hvis man ikke ved, hvor gamle håndkilerne er, kan man heller ikke vide, om det var neandertalerne eller mennesker som os selv, der lavede dem.

»Af de håndkiler, der er fundet i Danmark, er mindre end 15 mulige neandertal-redskaber. Og de er alle spekulative, fordi de er fundet enten på overfladen eller i opblandet jord, der gør det besværligt at datere dem.«

Fakta

Mærker og brud på gamle knogler kan opstå naturligt på flere forskellige måder.

Dyr kan trampe på dem og gnave i dem, mens de stadig er nye og ligger på jordoverfladen.

Men selv senere, dækket af jord, kan knoglerne knække og brække.

Organisk materiale som knogler bliver med tiden skrøbeligt. Jorden, der ligger ovenover, blive ikke lettere med årene og med tiden kan den mase knoglerne.

Under en istid, hvor store områder er dækket af kilometertyk is, tilføjer istæppet ekstra vægt, og når isen skiftevis smelter og fryser i forhold til årstid og klima, skubber den tunge is jordlagene rundt.

Den kan både kvase de sarte knoglerester og blande jorden til stor ærgrelse for både geo- og arkæologer.

Trine Kellberg Nielsen forklarer, at selvom neandertalerne er kendt for at lave håndkiler, så lavede Homo sapiens ind i mellem også nogle redskaber, der så næsten ligesådan ud:

»I slutningen af jægerstenalderen har man for eksempel nogle steder i Danmark brugt noget, der ligner gamle håndkiler. De havde egentlig bedre teknologi, men det ser ud til, at de lavede nogle håndkiler, som de brugte i kortere perioder. De kaldes østers-kiler, og de er sandsynligvis lavet i en håndevending og kun brugt til at høste østers med,« siger hun og uddyber:

»Vi finder dem tæt på datidens østersbanker på de første par meter vand i forhold til den gamle kystlinje,« siger hun og forklarer, at neandertalernes håndøkser samtidigt kan ligne en ufærdig udgave af nogle af de redskaber, som mennesker af vores egen art lavede i bondestenalderen, flere tusind år efter neandertalerne uddøde.

Derfor kan det være svært at vide, om man står med en færdig neandertalhåndkile, en østerskile eller forarbejdet til et mere avanceret redskab.

Uden et fund i uforstyrret jord, der med sikkerhed er fra neandertalernes æra, før Homo sapiens nåede til Nordeuropa, kan Trine Kellberg Nielsen ikke bevise, at fortidsmenneskerne engang boede i Danmark.

Neandertalerne var i Nordtyskland

Sådan nogle fund har man andre steder i Europa. Det sikre fund, der er fundet tættest på Danmark, kommer fra Lehringen i Tyskland, kun lidt under 300 kilometer fra den danske grænse, fortæller Trine Kellberg Nielsen.

Og i Drelsdorff, mindre end 50 kilometer fra den danske grænse, er der fundet stenredskaber, som med stor sandsynlighed er lavet af fortidsmenneskerne, og som til forveksling ligner neandertalredskaber fra Nordholland.

Så i håb om at finde noget lignende, indleder Trine Kellberg Nielsen nu sin jagt på neandertalredskaber med at lede steder i Danmark, som geologer i forvejen har undersøgt, og hvor de ved, at jordlagene fra tiden før sidste istid ligger uforstyrrede hen.

Og hun har gode chancer for at finde det, hun søger. Det mener Dr. Sönke Hartz fra Landesmuseen Schloss Gottorf I Schleswig Holstein, der har arbejdet med de nordtyske fund:

»Jeg tror helt sikkert, at neandertalerne var i Danmark. Blandt andet på grund af de mange fund, vi har fra Schleswig-Holstein,« siger han og fortsætter:

»Vi har mest overfladefund, der ikke kan dateres nøjagtigt med sikkerhed. Men neandertalerne har været i Lehringen, de har formentlig været i Schleswig-Holstein, så hvorfor skulle de ikke have været den smule længere oppe?« funderer han og forklarer, at det allerbedste ville være et fund som det fra Lehringen, fordi det vil gøre endeligt kål på tvivlen.

Neandertalerne var tilpasset kulde

Fakta

En istid er en periode, hvor en stor del af jorden har et arktisk eller subarktisk klima. En istid varer omkring 100.000 år, og de fleste mellemistider varer mellem 10.000 og 15.000 år.

Den sidste istid har fået navnet Weichsel-istiden. Den begyndte for cirka 114.000 år siden og sluttede for omkring 10.000 år siden.

Mellemistiden, der kom før Weichsel-istiden, kalder forskerne Eem. Den begyndte for 130.000 tusind år siden og sluttede 16.000 år senere, da istiden tog over.

Hvis neandertalerne var i Danmark, var de det sandsynligvis under eller før Eem-mellemistiden, for i Weichsel-istiden var hele Danmark, på nær det sydvestligste hjørne af Jylland, dækket af is.

Felix Riede, der er lektor i forhistorisk arkæologi og leder af Laboratory for Past Disaster Science på Aarhus Universitet, var ligesom Trine Kellberg Nielsen en del af holdet, der genundersøgte de gamle dådyrknogler fra Hollerup.

Alligevel vil han ikke ud med, om han personligt tror, at neandertalere var i Danmark.

I stedet lægger han vægt på, at emnet nu bliver taget op, systematisk gransket og grundigt gennemarbejdet:

»Der er aldrig skrevet en ph.d. om det her emne før, så det er en virkelig stor ting,« siger han og fortæller, at det for ham især er vigtigt, at det nye ph.d projekt skal undersøge muligheden for neandertalere i Danmark ikke bare under den varme Eem-mellemistid, men også i de koldere perioder både før og efter.

For måske er Eem-perioden i virkeligheden det tidspunkt, hvor det er mindst sandsynligt, at neandertalerne var i Danmark:

»Neandertalerne var tilpasset kulde og åbne landskaber, så i dag ser flere og flere Eem-tiden som en slags krise for dem,« siger han og forklarer, at man tidligere har fokuseret på netop Eem, mest fordi det er den periode, det gamle fund af dådyrknogler stammer fra.

»På grund af det gamle fund har mange sandsynligvis kigget i de helt forkerte aflejringer. Fordi vi nu har taget Hollerupfundet ud af ligningen, så har vi en mulighed for at se på spørgsmålet med friske øjne,« fortsætter Felix Riede.

Fremtiden svarer på fortidens gåde

Ligegyldigt hvilke aflejringer Trine Kellberg Nielsen leder i, kan hun ikke være sikker på at finde et endeligt svar på gåden om den danske neandertaler.

Men uden målrettet forskning kan man vente længe, så forskerne er enige om, at det er på høje tid at Danmark får en ph.d, der tager hul på emnet:

»Hvis man ikke undersøger det, er der i princippet ligeså stor sandsynlighed for, at de har været her, som at de ikke har været her,« siger Trine Kellberg Nielsen og forklarer, at selvom man ikke tilfældigvis er stødt på det ideelle fund, betyder det ikke, at fortidsmenneskene aldrig var her.

»Nu, hvor vi ved, at de gamle dådyrknogler formentlig ikke er marvspaltede, har vi brug for noget nyt, hvis vi skal bevise, at neandertalerne har været i Danmark.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.