Nyt forskningscenter får over en halv milliard kroner til at hive CO2 ud af atmosfæren
En række internationale og danske forskere samles nu i et helt nyt forskningscenter, der har fokus på at fange CO2.
carbon-capture_optimized

Rundt om i verden arbejder forskere på at udvikle metoder og anlæg, som kan hive CO2 ud af atmosfæren. I nogle tilfælde kan CO2 skydes tilbage i undergrunden, mens det i andre tilfælde kan bruges til at lave syntetiske brændstoffer af, som kan bruges til at drive fly og skibe. (Foto: Shutterstock)

Rundt om i verden arbejder forskere på at udvikle metoder og anlæg, som kan hive CO2 ud af atmosfæren. I nogle tilfælde kan CO2 skydes tilbage i undergrunden, mens det i andre tilfælde kan bruges til at lave syntetiske brændstoffer af, som kan bruges til at drive fly og skibe. (Foto: Shutterstock)

Vi bliver i fremtiden nødt til at fange noget af al den CO2, vi mennesker udleder, hvis vi vil afbøde klimakrisen.

Og det er netop, hvad et nyt dansk forskningscenter - The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center - skal være med til bane vejen for. 

Med 630 millioner i ryggen fra Novo Nordisk Fonden samles en række internationale og danske forskere nu under samme tag på Aarhus Universitet.

Her skal forskerne udvikle nye teknologier til at fange de sejlivede CO2-molekyler, som bliver hængende flere hundrede år i atmosfæren og varmer Jorden op. 

»Det nye center samler ledende forskere, der på tværs af faglighed skal arbejde dedikeret hen imod et fælles mål om at finde metoder, der kan reducere CO2 i vores atmosfære,« siger den kommende leder af centret, professor Alfred M. Spormann, der på nuværende tidspunkt er professor ved Stanford University, USA, i en pressemeddelelse.

Vigtigt at få industrien med

Et bredt samarbejde

Det nye center vil have til huse på Aarhus Universitet, men arbejde tæt sammen med en række danske og udenlandske universiteter, herunder Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Stanford University, University of Tromsø, University of Tübingen og Netherlands Organization for Applied Scientific Research.

Novo Nordisk Fonden har givet en syvårig bevilling på i alt 630 millioner kroner til centret, der påbegynder arbejdet i efteråret 2021 og forventes at være operationelt i Aarhus fra januar 2022.

En af styrkerne ved det nye center er ifølge professor Kim Daasbjerg, der bliver en del af det nye forskningscenter, at de fremtidige teknologier skal udvikles i samarbejde med de industrier, som kan bære teknologierne ud af laboratoriet og ind på markedet.

»Det, der er unikt ved projektet, er, at industrien i høj grad er med. Ambitionen er, at teknologierne vil komme hurtigere ud at arbejde, hvis vi får industriforskere tidligt med i processen. Centret har en ambition om ikke alene at give et boost til CO2 forskningsområdet, men også den tilhørende teknologiudvikling,« siger Kim Daasbjerg, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet.

»Mit personlige håb er, at vi ikke alene kan levere forskning i verdensklasse, men også bidrage til at styrke dansk erhvervsliv. Der vil blive brug for både de store, velkendte danske virksomheder og en underskov af de mindre, innovative virksomheder for at vi kan nå målet om klimaneutralitet inden 2050,« fortsætter han. 

Mens de modne teknologier - for eksempel sol og vindenergi - skal hjælpe os med at nå målet med at reducere 70 procent af Danmarks udledninger i 2030, så kigger det nye center frem mod 2050.

Til en start vil centret fokusere på at indfange CO2 fra såkaldte punktkilder.

Punktkilder dækker over industrielle produktionsanlæg - for eksempel fabrikker, der producerer cement - eller kraftværker.

På DTU har forskerne allerede bygget en CO2-støvsuger, man kan fange noget af CO2'en fra biogasanlæg. Læs mere om det i artiklen 'DTU-forskere har bygget en støvsuger, der hiver CO2 ud af røg - nu står den klar'.

Red verden: Stort tema


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med godt 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Skal forske i fire spor

Det nye center er et såkaldt missionsdrevet-center.

Det betyder, at alle de forskere, der tilknyttes centret, arbejder ud fra én fælles, overordnet mission om at finde løsninger og metoder til at nedbringe udledningen af CO2.

»Vi er glade for, at det er et missionsdrevet center, da det betyder, at centeret skal anerkende den travlhed, vi har med at få teknologierne ud at virke i samfundet, og at det skal foregå i samarbejde med industrien,« lyder det fra Lars Ditlev Mørck Ottosen, der er institutleder og professor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.

Han uddyber, at forskningen vil gå på tværs af flere fagområder som kemi- og biovidenskab, og forskere fra både ind- og udland vil blive involveret. Forskningen i centret er bundet op på fire temaer.

  1. Fangst af CO2
  2. Kemisk bearbejdelse af CO2 til genanvendelse
  3. Biologisk bearbejdelse af CO2 til genanvendelse
  4. Systemanalyse - herunder hører, hvordan vi integrerer teknologierne i samfundet

Hvad gør vi med CO2'en?

Men en ting er at fange CO2’en. En anden ting er, hvad vi gør med den. Det vil forskerne ligeledes forsøge at finde løsninger på.

Noget af den indfangede CO2 vil muligvis blive sendt tilbage i undergrunden - andet kan faktisk bruges som et råstof. 

»Et vigtig ting er, at vi gerne vil genbruge CO2 som råstof for eksempel i den kemiske industri til at lave produkter af, så man får gjort opsamlingen af CO2 cirkulær og bruger den aktivt,« uddyber Kim Daasbjerg.

»Det kan jo lyde lidt mærkeligt, men der er faktisk brug for at betragte CO2 som en ressource i stedet for et affaldsprodukt, fordi vi i fremtiden vil få brug for det flere steder i et samfund uden fossile brændstoffer.« 

Man kan eksempelvis bruge CO2 i industrien og til at lave syntetiske, grønne brændstoffer, hvor man anvender CO2 i en cocktail med brint og energi fra vindmøller. Det kan du læse mere om i denne artikel

En af udfordringer er dog stadig at få skabt et marked, hvor virksomheder kan se en økonomisk idé i at fange og bruge CO2 som et råstof - især hvis virksomhederne ikke kan afsætte den opsamlede CO2. 

Kan bidrage til en grønnere plastikproduktion

Som et eksempel på, hvad forskerne skal arbejde med, nævnes muligheden for at producere plastik på en radikalt anderledes måde, så hovedingredienserne ikke skal bestå af råolie og kul som i dag.

En metode, der også kan være med til at tilskynde virksomheder til at samle CO2'en op, fordi den kan anvendes andre steder. 

Man kan blandt andet forestille sig, at virksomheder i fremtiden kan producere forstadier til plastik, som er lavet af vand, CO2 og elektroner. Det skal ske ved at bearbejde den indfangede CO2 med bakterier og elektrokemi, og løsningen vil give mulighed for at erstatte fossile ingredienser som råolie og kul i produktionen af plastik.

Forskerne understreger dog, at centret har fokus på ikke at holde hånden under fossile brændstoffer, og vil samtidig skal have fokus på at reducere udledningen af drivhugasser til atmosfæren.

»For at undgå at understøtte udledningen af yderligere CO2 gennem fossile brændsler vil centret fokusere på opsamling fra punktkilder, der får strøm fra vedvarende energi,« lyder det i pressemeddelelsen. 

 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.