Nyfundne koransider stammer fra profeten Muhammeds tid
Et 1.500 år gammelt manuskript kan være skrevet på profeten Muhammeds tid, samt være den ældste udgave af koranen hidtil.

For verdens cirka 1,6 milliard muslimer er det næppe noget nyt, at koranen er en tekst fra det 7. århundrede, formidlet af islams grundlægger, profeten Muhammed.

Men i den akademiske verden har det været svært at finde beviser for, hvornår koranen blev skrevet.

Forskere i islamstudier har ikke hidtil fundet tegn på, at koranen stammer fra islams begyndende æra i det 7. århundrede, og det har ført til ophidsede debatter, hvor en håndfuld forskere i stedet har ment, at bogen først blev skrevet i midten af det 8. århundrede, hvor det såkaldte ‘abbasid-dynasti’ begyndte at rationalisere og udvide den muslimske religion.

Nu er der til gengæld dukket nye beviser op, som peger på, at koranen rent faktisk stammer fra profeten Muhammeds tid i det 7. århundrede. Sider fra et koranmanuskript fundet på et engelsk universitet i Birmingham viser sig nemlig at stamme fra et sted mellem år 568 og 645 - altså i den periode, hvor profeten levede.

»Kulstof-14-dateringen har givet et spændende resultat, som bidrager væsentligt til vores forståelse af de tidligste kopier af koranen,« siger Susan Worrall, der er direktør for de samlingen på University of Birmingham, til Livescience.

Professorer: Kan være skrevet kort efter profeten Muhammeds tid

Profeten Muhammed menes at have levet mellem år 570 og 632, og de ‘nye’ koransider stammer ifølge kulstof-dateringen - der er mere end 95 procent sikker - fra en periode, der overlapper med profetens liv.

Ifølge den muslimske tradition fik Muhammed de åbenbaringer, som blev til koranen, mellem år 610-632, i den sidste del af hans liv, men de blev dog ikke skrevet ned på dette tidspunkt.

Fakta

Kulstof-14 datering måler, hvor meget af det radioaktive kulstof-14 der er tilbage i en prøve. Jo mindre der er tilbage, jo ældre er prøven.

Kulstof-14 datering er et populært redskab for arkæologer, som er afhængige af præcise dateringer af deres fund.

»I stedet blev de gemt i minderne,« siger David Thomas og Nadir Dinshaw, der begge er religiøse professorer ved Birmingham University, til Livescience.

Pergamentet, som teksten er skrevet på, stammer sandsynligvis fra skindet på et dyr, og dateringen fortæller, at dyret levede samtidig med eller lige efter profeten Muhammeds død. Derfor mener forskerne også, at teksten kan være skrevet kort efter Muhammeds tid.

»Det betyder, at de dele af koranen, som er skrevet på disse sider, kan med en vis grad af sikkerhed, dateres til mindre end to årtier efter Muhammeds død,« siger Thomas og Dinshaw til Livescience.

Dokumentet fra Koranen har ligget i engelsk arkiv siden 1936

De håndskrevne sider er i fin og læsbar stand og indeholder dele af suraerne, også kaldet kapitlerne, 18-20 skrevet med blæk på et tidligt arabisk sprog kaldet Hijazi.

Pergamentet har ligget gemt væk i arkivet på Birmingham University, og man har først nu gennemført en kulstof-14-datering på University of Oxford, som viser at siderne var langt ældre, end man troede. Og det er ifølge Isa Waley, kurator for tyrkiske og persiske håndskrifter på British Library, en stor opdagelse:

»Det er i den grad en spændende opdagelse. Det muslimske samfund var ikke velhavende nok til at samle dyreskind i årtier, og at producere en hel mushaf, eller kopi, af den hellige koran krævede en hel del skind,« fortæller han til Livescience.

Universitetet i Birmingham er også glade for opdagelsen, og de forventer, at mange muslimer verden over vil være interesserede i at se dokumentet.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk