Nye ord gav nyt Kina

Kommunisme, terrorisme og andre ismer forenkler verden og kan let blive brugt som redskab til at sætte folk i bås – eller i fængsel.

Det siger Ivo Spira, der har undersøgt, hvordan ismerne formede det moderne Kina.

I sin afhandling viser han, hvordan en moderne ismatisk retorik, som han kalder det, kom til at dominere den intellektuelle og politiske diskurs i Kina i det 20. århundrede.

Ideologi og stereotypi

»Det er især de kinesiske ismer, jeg har beskæftiget mig med. Mange kinesiske teoretikere og aktivister har set på det at bekende sig til en isme og kæmpe for den som noget positivt,« siger Ivo Spira.

»Man mente, at det var det, der skulle til for at gøre kineserne til gode samfundsborgere, som kunne bygge et mægtigt og moderne Kina,« siger han.

Men ismerne forener det ideologiske og det stereotype i et og samme begreb, påpeger Spira.

»Ismerne forenkler verden. De reducerer alt til grundprincipper, og den kompleksitet, som verden også indeholder, kommer ikke frem.«

»Det kan være positivt, for eksempel i en pædagogisk sammenhæng, men det kan også være negativt. For med ismerne kan folk blive til ‘ister’ som i kommunist. Mennesker kan blive til uønskede elementer.«

Kinesiske ismer blev til i Japan

Ismerne i Kina og ideologiseringen af sproget er et spændende, men forholdsvis uudforsket område, mener Spira.

»Ismerne nævnes ganske vist ofte, men der har været forsket meget lidt i dem,« siger han.

Studenterblade fra starten af 1900-tallet er nogen af de vigtigste kilder, Spira har brugt. Mange af de kinesiske ismer blev dannet i Japan, hvor kinesiske studerende samlede dem op.

I 1902 og 1903 kom en flod af nye ord fra Japan. Dette var muligt, fordi mange japanske ord, deriblandt ismer, blev skrevet med kinesiske tegn.

Vestlige politiske ideer blev taget op i studenterbladene, som blev vigtige i moderniseringen af det kinesiske sprog.

»Den ismatiske retorik blev en måde at argumentere på i Kina i det 20. århundrede. Som i Europa hundrede år tidligere. Både patriotisme, liberalisme og sågar terrorisme var nøglebegreber under den franske revolution og ved etableringen af andre moderne republikker,« siger Ivo Spira.

Den oprindelige idealisme forsvinder

En isme kan fremstå som en politisk sag eller en løsning. Noget, som giver grund til optimisme, forklarer Spira.

»Der var mange, som så sådan på det i Kina i begyndelsen af det 20. århundrede. Men i praksis bliver det ofte anderledes. Ismen som en slags ideologi udvikler sig til at blive mere og mere dogmatisk og kynisk. Den oprindelige idealisme forsvinder,« siger han.

Mener du, at ismer kan blive et farligt våben?

»Ja. Men det er ikke ismerne i sig selv, som er farlige. Det er måden, ismerne bliver brugt på. Som blandt andet Mao brugte dem, eller McCarthy i USA. Ismen bliver et redskab til at sætte folk i bås – eller i fængsel.«

Vidner om tænkemåder

Det interessante er, hvad han har lært om ismer som kræfter, påpeger Ivo Spiro.

»Vi personificerer dem som om, de var reelle kræfter. Tænk bare på en af dagens ismer, islamismen. ‘Nu kommer islamismen’ skriver vi. Hvad er det, der er kommet?«

»Et andet eksempel: Nynazismen er kommet til Norge. Hvem er det egentlig, vi mener? Eller jeg kan bruge det kommunistiske manifest som eksempel. Der snakkes om kommunismens spøgelse. Udtrykkene vidner om bestemte tænkemåder.«

Vi dramatiserer verdenshistorien ved hjælp af ismerne.

»En dygtig retoriker kan bruge det på en sådan måde, at det bliver meget misvisende. Hvis han siger ‘kommunismen skal besejres’ skjuler han jo, at der findes flere former for kommunisme. Det er ikke klart, hvem han er imod.«

Ismerne skjuler, påpeger Spira. Det gør det ofte sværere at løse problemerne.

Stadig nye ismer

Ismerne har været vigtige i moderniseringen af Kina, fastslår han. Det er når moderniseringsprocessen griber om sig i begyndelsen af 1900-tallet, at moderne kinesisk bliver til.

Det er også på det tidspunkt, at begreber som kommunisme og nationalisme nedfældes i ord, 20 ord før Kinas kommunistiske parti bliver stiftet.

»Sammenhængen mellem sprog og historie er interessant. Jeg har tidligere forsket i kinesiske koranoversættelser. Det, der sker, når man oversætter fra et sprog til et andet, dvs. fra en kultur til en anden, har længe optaget mig,« siger Ivo Spira.

Selve ordet isme findes for eksempel ikke på arabisk, påpeger Spira. På kinesisk er det derimod et ganske almindeligt substantiv.

Mao, som var en mester i brugen af ismer, brugte en af Lenins ismer om dem, han mente, ikke var helhjertede nok: Haleisme – en isme for dem, der blot hænger på som en hale.

»Og der laves stadig nye ismer. På kinesisk har man nu også populærkulturelle ismer. Blandt andet ‘stor-kvinde-ismen’, skabt af et taiwanesisk pige-popband. Ismerne er kommet for at blive.«

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm