Nye fund omskriver historien om Danmarks største kongeborg
Udgravninger af Danmarks største kongeborg, Vordingborg, viser, at den lidt oversete Knud VI har spillet en endnu større rolle i befæstningen af borgen end hidtil antaget.

Danmarks største kongeborg, Vordingborg, får efter arkæologiske fund skrevet nye kapitler til sin rige historie (Stik: Peder Hansen Resen, fra Den Åbne Samling).

På det sydligste Sjælland, kun få timers sejlads fra den nordtyske kyst, troner Danmarks største kongeborg, som kom til at lægge navn til byen, der voksede op omkring den, Vordingborg.

Borgen, der spiller en helt central rolle i danmarkshistorien, blev første gang befæstet i midten af 1100-tallet, udbygget af kong Valdemar den Store efter han blev enekonge i 1157 og var udgangspunkt for hans erobring af Rügen i det nuværende Tyskland, og senere for sønnen Valdemar Sejrs togt til Estland i 1219, ligesom fæstningen udbyggedes kraftigt af Valdemar Atterdag i midten af 1300-tallet.

Netop de tre Valdemarer står i eftertiden som de borgherrer og konger, der cementerede Vordingborgs status som Danmarks bolværk og udgangspunkt for erobringstogter i Østersøen.

Men udgravninger har nu vist, at borgen Vordingborg også blev udbygget og befæstet kraftigt af Knud VI, der var søn af Valdemar den Store og storebror til Valdemar Sejr.

Knud VI (1163-1202) udbyggede Danmarks største kongeborg, Vordingborg, løbende og er muligvis en lidt overset regent. (Foto fra frisen i Ringsted Kirke, Orf3us).

»Traditionelt set har man set Valdemar den Store som grundlægger samt Sejr og Atterdag som de store udbyggere af anlægget. De tidligere og mellemliggende konger har man ikke tilskrevet stor betydning, men vores udgravninger viser, at Knud VI har spillet en større rolle i udbygningen end hidtil antaget,« fortæller Lars Sass Jensen, der er middelalderarkæolog og videnskabelig assistent på Aarhus Universitet.

Læs også: Arkæologer: Flere vikingeborge vil dukke op

Knud VI udbyggede borgen løbende

Lars Sass Jensen skriver i øjeblikket på en ph.d.-afhandling om borgens udvikling indtil 1400 og har haft orlov for at grave ud på Vordingborg i forbindelsen med etableringen af Danmarks Borgcenter og reetableringen af voldgraven omkring borgen i 2012-2013.

 

Det er arbejdet med resultaterne fra denne udgravning, der nu kaster nyt lys over Knud VI, der var konge i Danmark fra 1182-1202, og hans rolle som bygherre på Vordingborg.

»Mens udgravningen var i gang, stod det os allerede klart, at Knud VI havde udbygget borgen i 1189-90, men det er nyt, at det er sket over flere gange, og noget tyder på, at han har gjort det løbende gennem hele hans regeringstid,« fortæller Lars Sass Jensen.

Lars Sass Jensen og hans hold af arkæologer fra Museum Sydøstdanmark har fundet træ, som har kunnet dateres ret nøjagtigt ved hjælp af dendrokronologi – årringsdatering i træ.

De viser, at Knud VI minimum har bygget på borgen i 1189-90, igen i 1195 og endelig i 1198-1199.

»Så ikke bare bygger han på borgen, han udbygger den løbende. Han har med andre ord været en konge, der investerede kraftigt i stedet og dermed også i den politiske funktion, borgen havde som base for en ekspansiv Østersøpolitik,« siger Lars Sass Jensen.

Læs også: Se 3D-animation af vikingeborg ved Køge

Rester af pæle fra Knud VI's udbygning af Vordingborg i 1189-90 (Foto: Lars Sass Jensen).

Byggede i teglsten

Hidtil har man desuden troet, at det var Valdemar Sejr der byggede den første teglstensborg på stedet, men også i den henseende er der fundet nyt, som rokker ved den forestilling.

»Meget tyder på, at det er Knud VI, der starter med at bygge i teglsten på stedet. Vi har fundet en vejdæmning, som er bygget i 1189-90, og der indgår teglsten i fyldmaterialet. Det ville undre mig meget, hvis der ikke er brugt teglsten på borgen andre steder, når nu de har været på stedet allerede i 1189-90,« siger Lars Sass Jensen.

»Vejdæmningen selv er også lidt af en sensation, idet det formentlig er den primære adgangsvej til borgen fra havnen og opførelsen af den tyder på en større omstrukturering af selve borgen og borgpladsen, hvilket ville være naturligt hvis man er i gang med et større byggeri,« siger Lars Sass Jensen.

Lasse Arboe Sonne er historiker på Københavns Universitet, og han glæder sig over Lars Sass Jensens nye fund.

»Det er enormt spændende, når sådan noget sker, og det viser, hvor godt det er, at vi også har arkæologiske kilder til at give nye indspark. Det er med til at rykke ved forestillingerne,« siger Lasse Arboe Sonne.

»Skriftlige kilder giver ikke noget komplet billede af, hvad der er sket, og da kildematerialet er ret begrænset, er vi netop afhængige af ny tolkning af de skriftlige kilder eller som her, nye og interessante fund, der kan spille op mod de gamle kilder,« siger historikeren.

Læs også: Tæt på fældende bevis: Harald Blåtand byggede vikingeborg

Knud VI var en stærk mand

Mønt med portræt af Knud VI, en konge, der måske var stærkere end hidtil antaget. (Foto: Wikimedia Commons)

Mens Valdemar den Stores bedrifter er intensivt beskrevet af eksempelvis Saxo, findes der ikke mange skriftlige kilder om Knud VI, men man ved, at han nægtede at forny faderens troskabsed til den tysk-romerske kejser.

»Knud VI er en stærk mand. Man kan kun nægte at sværge en troskabsed til den tyske kejser, hvis man har politisk selvtillid, og hans forstærkninger af borgen viser, at han har haft muskler. Men da hans regeringsperiode falder mellem to store konger, så har man måske undervurderet ham lidt i eftertiden,« siger Lars Sass Jensen.

Lasse Arboe Sonne er enig, at Knud VI kan være lidt overset.

»I sammenligning med Valdemar den Store og Valdemar Sejr har Knud VI nok stået lidt i skyggen. Begivenhederne i hans periode overstråles af begivenheder, der er sket før og efter, og som er mere grundigt, skriftligt beskrevet,« siger Lasse Arboe Sonne.

»Men kan det påvises, at borgen er udbygget i hans periode, viser det noget om et politisk engagement i en i forvejen meget betydningsfuld borg,« tilføjer han.

Flere nyheder i vente

Hvad det præcist er, Knud VI har fået opført på Vordingborg i 1195 og 1198-99, vides endnu ikke.

»Der er noget, der tyder på et stolpeforløb langs havn og strand, så det kan være et kyst- og havneanlæg, men også palisader, broer, bygninger og ting, vi endnu ikke ved, hvad er,« siger Lars Sass Jensen.

Han håber på, at der stadig er flere svar i vente fra det udgravede materiale, der endnu ikke er færdiganalyseret.

»Vi har masser af træ liggende, men desværre ikke penge til at få det undersøgt lige nu. Havde vi muligheden, kunne vi finde ud af endnu mere om, hvilke konger der byggede hvad. Stedet er slet ikke udtømt endnu,« siger Lars Sass Jensen.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker