Nye EU-regler truer unik dansk forskning
EU-Parlamentet har netop stemt ja til nye regler for databeskyttelse. Hvis reglerne indføres i Danmark, vil det blive umuligt at fortsætte den unikke danske registerforskning, lyder det fra eksperter.

Det danske sundhedsvæsen har igennem årtier opbygget en række registre med oplysninger om operationer, medicinforbrug, sygdomme og lignende. Registrene bliver dagligt brugt til forskning i sundhed og sygdomme, men nye EU-regler truer nu registerforskningen, lyder det fra eksperter. (Foto: Shutterstock)

Det danske sundhedsvæsen har igennem årtier opbygget en række registre med oplysninger om operationer, medicinforbrug, sygdomme og lignende. Registrene bliver dagligt brugt til forskning i sundhed og sygdomme, men nye EU-regler truer nu registerforskningen, lyder det fra eksperter. (Foto: Shutterstock)

I kølvandet på afsløringerne af omfattende amerikansk overvågning har et bredt flertal i Europa-Parlamentet netop stemt ja til nye regler for databeskyttelse.

Reglerne har til hensigt at sikre vores personlige data mod overvågning og kriminalitet, men hvis de indføres i Danmark kan det give seriøse bivirkninger i forskningsverdenen, lyder advarslen fra flere eksperter.

»Hvis reglerne indføres, som de ser ud nu, kan det blive et alvorligt problem for dansk sundhedsforskning. Vi er kendt over hele verden for at kunne lave unik sundhedsforskning med vores registre,« siger professor Mads Melbye, som er sektordirektør ved Statens Serum Institut og har stået i spidsen for flere rapporter om dansk registerforskning.

Han påpeger, at de nye regler muligvis kan betyde, at forskere bliver nødt til at indhente tilladelse fra hver enkelt person i et register, før de kan udføre deres forskning.

Kræftforsker: Middelalderlige regler

Et af de områder, som vil kunne blive ramt, hvis de nye dataregler godkendes og indføres, er kræftforskningen.

Hos Kræftens Bekæmpelse retter overlæge og afdelingschef Hans Storm da også skarp kritik af EU-parlamentarikernes udformning af reglerne.

»Det betyder reelt, at de data, vi vil komme til at arbejde med, bliver mere usikre. Det kan i sidste instans koste liv, hvis vi bygger vores viden på for dårlige data.«

»Hvis reglerne bliver indført vil det være et kvantespring tilbage til middelalderlige tilstande for vores forskning,« lyder det fra Hans Storm, som er chef for afdelingen for Forebyggelse og Dokumentation hos Kræftens Bekæmpelse.

Stærk tradition for registerforskning

Det danske sundhedsvæsen har igennem årtier haft tradition for at lave grundig dokumentation af oplysninger om danskernes medicinforbrug, sygdomsforløb og lignende. Og ifølge Mads Melbye fra Statens Serum Institut udgør de omfattende danske registre et unikt værktøj, som dagligt bruges til at forske i behandling og forebyggelse af sygdomme.

»Det danske samfund har brugt mange år på - og postet milliarder af kroner i - at få opbygget nogle helt unikke registre, og i de senere år har vi også fået opbygget nogle omfattende biobanker.«

»Der er mange forskningsprojekter, der kun kan udføres, fordi vi netop har dette materiale, og det er kendt over hele verden som noget enestående,« lyder det fra Mads Melbye, som er direktør for Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning, samt Danmarks Nationale Biobank ved Statens Serum Institut.

Registre giver viden om sygdomme

Som eksempel nævner Mads Melbye, at dansk registerforskning har givet læger livsvigtig viden om, at unge kvinder får en bedre overlevelse ved brystkræft, hvis de får en anden behandling end ældre kvinder.

Han påpeger også, at det var dansk registerforskning, som kunne fastslå, at der ikke var hold i en mistanke om, at den såkaldte MFR-vaccine (som gives til børn for at undgå mæslinger, fåresyge og røde hunde) gav øget risiko for autisme.

»Den viden har krævet, at vi brugte oplysninger på alle børn i Danmark. Fra registrene ved man, hvornår de blev vaccineret, og man har kunnet følge børnene frem i tid for at se, hvem der udviklede autisme.«

»Det var kun, fordi hele befolkningen var med, så der ikke var huller i forsøgsmaterialet, at det var muligt at fastslå, at MFR-vaccinen ikke hang sammen med autisme. Og det er vigtig viden, for det kan koste liv, hvis nogen undgår at få vaccinen, fordi de frygter at deres barn får autisme,« siger Mads Melbye.

Nye regler besværliggør forskning

I dag bruger forskerne vores CPR-numre til at sammenkoble data fra registre såsom Landspatientregistret, Cancerregistret eller Diabetesregistret.

Men hvis de nye EU-regler bliver vedtaget, kan det blive umuligt eller i bedste fald meget besværligt for forskerne at udføre dette arbejde, lyder det fra Mads Melbye.

»Sådan som reglerne ser ud lige nu, vil det muligvis kræve, at der skal indhentes informeret samtykke, hver eneste gang man benytter data på et individ.«

»Hvis det bliver tilfældet, kan enhver forestille sig, at det vil være et kæmpearbejde, hvis man som forsker skal ud at spørge flere millioner mennesker, hver eneste gang man kobler forskellige data sammen på nye måder,« siger Mads Melbye.

Han påpeger, at konsekvensen vil være, at forskningen bliver langt dyrere, og at kvaliteten af forskningen vil blive stærkt forringet, fordi der vil være komme færre deltagere i forskningsundersøgelser. 

»Det vil være ekstremt dyrt i porto at sende breve ud om en undersøgelse, og der vil komme færre deltagere i undersøgelserne. Ikke nødvendigvis fordi folk ikke vil deltage, men fordi folk har så travlt i deres hverdag, at de ikke vil få svaret på brevet.«

Forslaget fra EU-parlamentet har nogle problemer i forhold til den danske sundhedsforskning. Det lægger op til, at hver eneste gang en forsker skal trække oplysninger i et register, skal han ud at spørge hver enkelt af de personer, som indgår i registret. Det vil i praksis betyde, at den måde man laver sundhedsforskning på, ikke vil kunne fortsætte

Christel Schaldemose (S)

»Vi ved også at udsatte grupper er svære at få i tale, og de vil tabes for forskningen, hvis man skal ud og bede om tilladelse først,« siger Mads Melbye.

Men kan det ikke give god mening, at folk selv får lov at bestemme, hvem der må bruge deres personlige oplysninger til forskning?

»Det danske samfund er opbygget sådan, at vi udnævner personer til at være repræsentanter for os i forskellige sammenhænge. Det gælder også på forskningsområdet, hvor vi har et lovreguleret system, så forskerne ikke bare kan tage persondata og arbejde med dem.«

»En forsker skal først lave en protokol, som skal indsendes og accepteres af Datatilsynet, og projektbeskrivelsen skal opfylde persondatalovens bestemmelser,« siger Mads Melbye.

Han tilføjer, at hvis en forsker skal bruge biologisk materiale fra for eksempel blodprøver eller væv, som fjernes ved en operation, skal undersøgelsen desuden godkendes af de videnskabsetiske komiteer.

»I det videnskabsetiske komitesystem sidder der folk, som er udpeget til at repræsentere os alle sammen. Så de mange års praksis i Danmark har vist, at man godt kan håndtere sensitive data på fornuftig måde uden at man skal spørge hele befolkningen, hver eneste gang man kobler data sammen for at få ny viden,« mener Mads Melbye.

Brug for nye regler om databeskyttelse

EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) påpeger, at de nye databeskyttelsesregler er kommet til verden, fordi der er et stort behov for bedre beskyttelse af vores personlige data.

Den amerikanske efterretningsagent Edward Snowden har eksempelvis afsløret USA's omfattende overvågning af data fra vores computere, mobiltelefoner og lignende.

»De regler, som er gældende i øjeblikket er fra slutningen af 90’erne, og der er sket meget siden da. Så vi har uden tvivl brug for nye og bedre beskyttelsesregler. Men forslaget fra EU-parlamentet har nogle problemer i forhold til den danske sundhedsforskning,« lyder det fra Christel Schaldemose, som er EU-parlamentariker for Socialdemokraterne.

Forskellig tolkning af reglerne

Hos Kræftens Bekæmpelse mener afdelingschef Hans Storm, at man godt kan tolke EU-Parlamentets forslag som om, der vil være »en kattelem for forskere,« så de ikke nødvendigvis skal spørge alle individer om tilladelse til at bruge deres personlige data i en forskningsundersøgelse.

»Men det vil stadig være et spørgsmål om, hvordan de enkelte lande fortolker EU-reglerne. På den måde kan det under alle omstændigheder stadig komme til at gå ud over den forskning, som går på tværs af landene,« mener Hans Storm.

Selvom danske forskere måske kan udnytte EU-reglernes ’kattelem’ til at undgå at spørge om lov til at bruge data, så mener Hans Storm, at det nye udspil til databeskyttelsesregler vil hæmme forskningen på andre vigtige områder.

Ingen kriminelle forskere har hidtil misbrugt data

»Det helt store kardinalpunkt er, at man vil indføre sikkerhedssystemer, som forvansker vores personlige identifikation. Ideen er selvfølgelig, at kriminelle forskere for eksempel ikke skal kunne udnytte dine personlige data.«

»Der bruger man så særlige krypteringsprogrammer til at fjerne CPR-numre, navne og så videre. Men vi ved fra tysk forskning, at det betyder, at der sker fejl, når man skal sammenkoble data. På den måde kan vi komme til at drage forkerte konklusioner eller overse livsvigtige sammenhænge,« mener Hans Storm.

Han mener, at Danmark er et godt eksempel på, at forskerne godt kan få adgang til personlige oplysninger, uden at de bliver udnyttet af kriminelle. 

»Vi har lavet registerforskning i Danmark siden 1943, og vi har ikke eksempler på at forskere har forbrudt sig mod den tillid, der bliver vist ved at få adgang til persondata,« siger Hans Storm.

Reglerne er ikke vedtaget endeligt

Selvom et stort flertal i EU-parlamentet har stemt ja til de nye regler om databeskyttelse, er det endnu ikke sikkert, at reglerne vil blive endeligt vedtaget i den nuværende form, fortæller EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

»Det, som EU-parlamentet har vedtaget, er parlamentets bud på de nye databeskyttelsesregler. Der mangler nu, at vi skal forhandle med Ministerrådet om reglerne, før der kan vedtages noget endeligt.«

»Og ministrene mangler stadig at blive enige om deres vej ind i databeskyttelsen. Jeg tror godt det kan ende med have lange udsigter, før der kommer en endelig vedtagelse,« siger Christel Schaldemose.

Fra næstformanden i Europa-Kommissionen lyder meldingen, at de nye regler er »irreversible,« og at de vil være et vigtigt fremskridt for datasikkerheden i Europa.

»Stærke databeskyttelsesregler skal være Europas varemærke. I kølvandet på de amerikanske data-spionageskandaler, er databeskyttelse mere end nogensinde en konkurrencemæssig fordel,« siger Viviane Reding, som er EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender i en pressemeddelelse.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.