Ny teori: Derfor forsvandt vikingerne pludselig fra Grønland
Forskere kommer med en ny forklaring på det omdiskuterede spørgsmål om nordboernes forsvinden.
vikinger nordbo Grønland tørke klimaforandringer mysterie

Det nye studie udmærker sig ved at bygge på prøver, der er indsamlet lige der, hvor nordboerne har levet. Her ses sø-sediment-prøverne, der er opsamlet fra en sø. (Foto: Isla Castañeda)

Det nye studie udmærker sig ved at bygge på prøver, der er indsamlet lige der, hvor nordboerne har levet. Her ses sø-sediment-prøverne, der er opsamlet fra en sø. (Foto: Isla Castañeda)

Det bliver kaldt et af verdens mest diskuterede forsvindingsnumre, i hvert fald blandt forskere, og det sker da også med jævne mellemrum, at ny forskning mener at have svaret på det store mysterie fra senmiddelalderen:

Hvorfor forsvandt vikingerne fra Grønland?

En vedholdende teori lyder, at det var faldende temperaturer - en ‘lille istid’ - der fik de grønlandske vikinger, der også kaldes nordboerne, til at forlade deres bosættelser.

Den teori bliver nu udfordret af et nyt studie:

»Det, vi har opdaget, er, at mens temperaturen næsten ikke ændrede sig i løbet af den nordiske bosættelse i det sydlige Grønland, blev det med tiden gradvist mere tørt,« siger studiets hovedforfatter Boyang Zhao i en pressemeddelelse fra University of Massachusetts Amherst, hvor Zhao har udført forskningen i forbindelse med sin ph.d.

Tørke fik altså nordboerne til at forlade Grønland, ifølge studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Nordboerne i Grønland

Nordboerne var et nordisk folk, der levede i det sydvestlige Grønland fra år 985 (hvis sagaerne taler sandt) til sidste halvdel af 1400-tallet.

Ifølge skriftlige islandske kilder fra middelalderen blev Grønland bosat fra Island med Erik den Røde i spidsen. Han slog sig ned på Østerbygden, mens andre nybyggere drog længere mod nord til Vesterbygden. 

Arkæologerne kan se, at de to bygder blev forladt med cirka 100 års mellemrum. Det er et lige så stort mysterium, hvor de forsvandt hen.

»Sidst jeg snakkede med Videnskab.dk om nordboerne, blev deres forsvinden forklaret med en nedgang i hvalrosfangsten,« siger Jette Arneborg, der forsker i arktisk arkæologi og nordboernes historie på Nationalmuseet, og hentyder til den seneste artikel, vi har skrevet om, hvorfor nordboerne smuttede.

Hver gang lægger forskerne op til, at de har fundet den endelige forklaring, men »det har de selvfølgelig ikke,« siger Jette Arneborg, der har læst studiet for Videnskab.dk, og fortsætter:

»Det er det, der sker, når man laver særstudier. Man dykker ned i sit eget lille område og finder forklaringen der. Når det er sagt, så er det her et flot studie, der lægger en lille, men rigtig spændende brik til det billede, vi er i gang med at danne os af, hvorfor nordboerne rejste.«

Hun sender især rosende ord efter de prøver, der danner grundlag for forskernes analyse. De er nemlig indsamlet lige der, hvor nordboerne faktisk boede.

Tidligere prøver er 1.000 km ved siden af

Nordboerne levede i det sydlige Grønland i perioden fra år 985 til 1450, og de trivedes i bosættelsen, der fandtes to steder:

  • Østerbygden på Grønlands sydspids 
  • og Vesterbygden i Godthåbsfjorden. 

Da befolkningen i Østerbygden var på sit højeste, bestod den af omkring 2.000-2.500 indbyggere. De ryddede jorden for buske og dyrkede græs, som deres husdyr, blandt andet køer, geder og får, kunne spise af, og de fangede hvalrosser og handlede med elfenben, der i Europa blev brugt til at lave højt værdsatte og værdifulde kunstværker, som kun de rigeste havde råd til.

Møddinger fortæller om nordboernes kostvaner

Man har undersøgt dyreknogler, der er fundet i resterne af nordboernes møddinger. Her kan man se, at fordelingen mellem kost, der kom fra henholdsvis landbrug og fangst, i den første tid af bosætningen, var cirka 50/50. 

I den sidste periode var det marine indslag i kosten dominerende, det vil sige mad fra havet. Samtidig blev kreaturholdet reduceret til fordel for får og geder, fortæller Jette Arneborg, der forsker i nordboernes historie.

»Men landbruget var det identitetsskabende, og jorden var værdiskabende. Jo mere jord du ejede, jo flere husdyr kunne du have, jo rigere var du. Nordboerne kunne godt overleve ved at fange og spise sæler, men landbruget var vigtigt for bevarelsen af det sociale system, der var bygget op omkring ejerskabet til jord,« siger hun.

Menneskene kunne altså overleve på sælspise, men spørgsmålet er om samfundet kunne.

Da den danske præst Hans Egede i 1721 gik i land i Grønland med et håb om at finde vikinger, han kunne kristne, var de imidlertid væk. Og det havde de faktisk været i 300 år.

Studiet er det første, der forsøger at finde svar på deres forsvinden, ved hjælp af prøver, der er indsamlet der, hvor bosættelserne har ligget. Det forklarer professor i geovidenskab ved University of Massachusetts Amherst, Raymond Bradley, der er medforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.

Det er et problem, siger han, at tidligere undersøgelser har forsøgt at rekonstruere historiske temperaturer i Grønland ved hjælp af prøver fra iskerner, der befinder sig mere end 1.000 kilometer nord for de steder, bosættelserne har været. 

Desuden er prøverne taget i højder, der er 2.000 meter over det niveau, nordboernes gårde har ligget på.

Forskerne bag det nye studie har indsamlet sedimentprøver fra en sø, der støder op til området, hvor en af nordboernes bosættelser har ligget. 

Sedimenter er aflejringer af forskelligt materiale, og opgaven for forskerne har været at samle sediment, der var repræsentativt for de kontinuerlige skift, der har været i klimaet over de seneste 2.000 år. 

Det har taget tre år at indsamle prøverne.

vikinger nordbo Grønland tørke klimaforandringer mysterie

Forskergruppen er her i fuld gang med feltarbejdet, der bestod i indsamling af sediment-prøver over tre år. (Foto: William Daniels)

Det er gradvist blevet mere tørt

Herefter har de brugt to forskellige markører til at rekonstruere temperaturen og det såkaldte hydroklima, der har været på tidspunktet for nordboernes bosættelser. De to markører er:

  • den første markør er et lipid (lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, red.), der hedder BrGDGT. Skift i strukturen i BrGDGT kan forbindes direkte til skift i temperatur, forklarer en anden af studiets medforfattere, professor i geovidenskab Isla Castañeda.
  • en anden markør, der stammer fra den voksagtige belægning på planteblade, kan bruges til at bestemme, med hvilken hastighed græsser og andre planter har mistet væske på grund af fordampning. Det kan derfor give os billedet af, hvor tørt der har været.

Forskerne finder altså ingen tegn på væsentlige temperaturændringer, i den periode nordboerne levede i de grønlandske bosættelser. Til gengæld ser de, at området gik gennem en gradvis udtørring.

Nordboerne har været afhængige af at kunne oplagre foder om vinteren, indtil deres dyr kunne komme på græs igen. Det er forskernes hypotese, at en langvarig tørke var det, der tippede balancen og fik nordboerne til at opgive bosættelserne, der i forvejen kan have været pressede.

Tørken nåede sit højdepunkt i 1500-tallet, og der var nordboerne altså for længst smuttet.

Tomme lagre udfordrer dyrehold

Et tørt klima kan ikke have undgået at gøre levevilkårene sværere for nordboerne, blandt andet fordi det har gjort det sværere at holde dyr. Det fortæller Catherine Jessen, seniorforsker ved Nationalmuseet.

»Dengang var det endnu vigtigere at høste græs nok til overvintring, da man ikke bare kunne importere mere foder – så var man måske nødt til at slagte dyrene,« siger hun.

Hvis græsset visnede væk, kunne man ikke fylde lageret op.

Ingen tegn på ‘hunger feeding’

Selvom det muligvis har været sværere for nordboerne at høste nok græs til vinterfodring på grund af tørke, tyder det ikke på, at der har været en desperat mangel på foder til dyrene.

Havde situationen været desperat, ville man typisk ty til det, Jette Arneborg kalder ‘hunger feeding’. 

‘Hunger feeding’ er, når man ikke har hø nok til dyrene, og i stedet fodrer dem med eksempelvis tang eller maritimt affald. 

Isotopanalyser af dyrenes knogler viser ingen tegn på, at dyrene er blevet fodret med nødalternativerne til hø.

Landbruget bliver med tiden mindre - arkæologer finder færre ko-knogler i møddingerne - men det skyldes måske, at der bliver færre mennesker.

Der er også stadig en del får og geder på gårdene – de blev nok ikke som i dag sat på stald om vinteren, men måtte klare sig selv ude.​​​​​​

Catherine Jessen er selv i gang med et forskningsprojekt, der undersøger sø-sedimenter i Sydgrønland. Projektet er en del af fællesprojektet ‘Activating Arctic Heritage’, der foregår mellem Danmarks og Grønlands Nationalmuseum, og som skal gøre os klogere på kulturhistorien i Grønland.

»Vi stiller de samme spørgsmål. Vi ved meget om storskala-klima fra indlandsisen, men de studier fortæller om et meget stort geografisk område. Vi skal vide mere om det lokale klima ved havniveau – der, hvor mennesker bor nu, og hvor de boede i fortiden. Der er mange forskellige aspekter af klima: koldere somre, tørke i foråret, for meget nedbør om sommeren, for lidt sne om vinteren og så videre, og som vi ved fra moderne fåreholdere, betyder det meget for deres drift,« siger hun.

Til projektet bruger Catherine Jessen og hendes kolleger også forskellige metoder til at rekonstruere ændringer i temperatur og nedbør, som dem, der bliver beskrevet i det nye studie. Dog med en højere opløsning, det vil sige med flere datapunkter per 100 år.

»Det bliver superinteressant at sammenligne vores resultater med dem fra denne artikel,« siger hun.

Dyk ned i teorierne om de forsvundne nordboer

De fleste forskere er enige i, at en enkelt hypotese ikke kan stå alene, når det gælder nordboerne forsvinden fra Grønland. 

Men flere studier vil gerne være det, der har fundet den mest tungtvejende faktor.

Her kan du læse, hvad Videnskab.dk tidligere har skrevet om nordboernes forsvinden.

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk