Ny metode til offentligt udbud sikrer bedre byggeri
Det offentlige ender ofte med grimmere og mindre brugbare bygninger fordi konkurrencereglerne ulovliggør al innovation og fleksibilitet. Men i en ny ph.d.-afhandling udvikler arkitekt metode til bedre offentlig udbud.

I en ny ph.d.-afhandling skitserer arkitekt Flemming Overgaard en ny metode til offentlige udbud, hvor man bevarer muligheden for dialog og behovsafstemmelse om den endelige udformning efter selve udbudsrunden. (Modelfoto: Colourbox)

I en ny ph.d.-afhandling skitserer arkitekt Flemming Overgaard en ny metode til offentlige udbud, hvor man bevarer muligheden for dialog og behovsafstemmelse om den endelige udformning efter selve udbudsrunden. (Modelfoto: Colourbox)

Offentligt byggeri i Danmark ender ofte i dårligere løsninger, fordi konkurrencereglerne spænder ben for innovation, problemknusning og den perfekte bygning til behovene. Det konkluderer Flemming Overgaard i ph.d. afhandlingen "Paradokser i byggeriets tidlige faser", som han har forsvaret på Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole.

»Konkurrencereglerne spænder ben for dialogen, fordi bygherren først skaber et entydigt oplæg, der udbydes som grundlag for en projektkonkurrence. Bagefter kan der ikke ændres væsentligt på projektet – heller ikke selvom bygherren eller brugerne måske er blevet klogere efter, at de har set løsningsforslagene.

I sidste ende betyder det, at arkitekterne laver nye løsninger på kendte behov, men ikke nye løsninger på nye behov,« siger Flemming Overgaard.

Forbedring medfører sagsanlæg

Reglerne for offentligt udbud under konkurrenceloven betyder nemlig, at byggeriet ikke må ændres væsentligt efter arkitekterne har vundet konkurrencen. Hvis det i samspil med kunden går op for de involverede, at de kunne lave en anden bygning, der i langt højere grad levede op til kundens behov, efter konkurrencen er afholdt, er det for sent.

»Hvis man ændrer projekter, vil de tabende deltagere lægge sag an. Så når først konkurrencen er afholdt, fanger bordet,« siger Flemming Overgaard.

Problemer opstår i anden fase

Flemming Overgaard har nærstuderet effekterne af offentligt udbud ved at følge to offentlige udbud som observatør, og seks offentlige udbud som aktiv medspiller på forskellige niveauer. Alle otte sager har handlet om kommunalt idrætsbyggeri.

Diamanten i Fynshav startede med et ønske om en ny hal 2. Men via ny metode til offentligt udbud endte det med en mere funktionel udvidelse. (Arkitekt: STUFF aps)

Her har han fået bekræftet det som kaldes projektdilemmaet, som går på, at man i starten af projektfasen ikke har særlig meget viden. Man ved knap nok, hvad man vil bygge, hvorfor og hvad ens behov er.

Men samtidig er det i den fase, man træffer de beslutninger der er afgørende for det endelige resultat.

Bygherren kan hyre et rådgivende arkitektfirma til at klargøre behov og muligheder i den indledende fase, men det rådgivende firma må i så fald ikke selv byde på opgaven. Dermed går meget information og dialog tabt.

»Typisk vil kommunen have en hal 2 for at få mere plads. Men i dag er der ikke så mange, der spiller håndbold og badminton, som en hal 2 er velegnet til. I stedet dyrker folk smallere idrætsgrene som yoga, fitness og klatring. Men hvis kommunen først har sendt en opgave på en ny hal 2 i udbud, så kan de ikke ændre det til en bedre løsning, når de får snakket med arkitektfirmaet om, hvad deres behov egentlig er,« siger Flemming Overgaard.

Simpel løsning

Men i forbindelse med ph.d’en har Flemming Overgaard nu fundet en løsning på problemet.

Som projektleder på halprojekter for Lokale- og Anlægsfonden satte han en opgave om tilbygning til tre eksisterende haller i forskellige kommuner i udbud. I stedet for, at arkitekterne tegnede deres forslag til tilbygning ud fra de nuværende haller, konstruerede Flemming Overgaard en standardhal, som firmaerne skulle tegne en tilbygning til.

Hvis kommunen først har sendt en opgave på en ny hal 2 i udbud, så kan de ikke ændre det til en bedre løsning, når de får snakket med arkitektfirmaet om, hvad deres behov egentlig er,

Flemming Overgaard

Vinderne af konkurrencen blev parret med de respektive haller, og kunne her efter gå i gang med at udvikle deres forslag til en specifik hal. På den måde havde alle deltagere i konkurrencen lige vilkår, også selv om det endelige resultat blev anderledes end vinderforslagene.

»På den måde levede vi op til konkurrencereglerne, men bevarede muligheden for dialog og behovsafstemmelse om den endelige udformning af den nye hal,« siger Flemming Overgaard.

Han mener, at modellen relativt nemt kan bruges i al offentligt udbud af nyt byggeri.

»Det vil være relativt nemt at overføre mine betragtninger og idéer til andre offentlige udbud, da det grundlæggende handler om, hvorvidt man først kan opstille entydige forudsætninger og derefter udvikle løsninger, når man samtidig skal understøtte innovation,« siger Flemming Overgaard.

I dag står de tre haller opført i Harboøre, Hørning og Jyderup.
 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.