Ny karakterskala vil spænde ben for danske studerende
KOMMENTAR: En ny karakterskala vil stille de studerende dårligere, når de skal søge stillinger og stipendier i udlandet. I sidste ende kan det betyde dårligere studerende og forskere, skriver professor Peter Hokland.
ny karakterskala danske studerende Søren Pind konsekvenser topkarakterer udlandet problemer

Det gamle 13-tal var reserveret til den helt exceptionelle præstation. Den nuværende syvtrinsskala giver efter fleres mening for mange topkarakterer, og ministeren vil have det 'mentale 13-tal tilbage'. (Foto: Shutterstock)

Det gamle 13-tal var reserveret til den helt exceptionelle præstation. Den nuværende syvtrinsskala giver efter fleres mening for mange topkarakterer, og ministeren vil have det 'mentale 13-tal tilbage'. (Foto: Shutterstock)

Knap har Søren Pind (V) sat sig sin (nye) ministerstol før han var i pressen med et forslag om en ny karakterskala. Som jeg læser det, er hans hovedanke mod den nuværende, at der gives for mange høje karakterer.

Ministerens forslag blev nogle dage senere bakket op af rektor på RUC, Hanne Leth Andersen, i Berlingske Tidende, dog med den tilføjelse, at den nuværende syvtrinsskala bevares, men at der skal gives færre topkarakterer.

Jeg kan et stykke hen ad vejen være enig med ministeren og rektoren. Jeg har i min tid som medlem af det centrale censorkorps rettet tusindvis af skriftlige opgaver til lægeeksaminer ved de danske universiteter.

Jeg har eksamineret hundredvis af studerende mundtligt ved embedseksamen i intern medicin på Aarhus Universitet. Begge situationer både efter den gamle 13-skala og den ny syvtrinsskala.

Det er dog for intet at regne imod min salig far, som i næsten 30 år var medlem af den såkaldte 'Opgavekommission under Undervisningsministeriet', hvor han lavede opgavesæt for alle landets elever, som skulle op til realeksamen i regning og matematik.

Når en ny skala bliver til

Min far kunne blandt andet fortælle om tilblivelsen af 13-skalaen, som efter sigende blev designet af rektor Rubinstein fra Metropolitanskolen i København.

Den var så viseligt indrettet, at med op mod 10.000 elever – dengang ca. det antal, som bliver studenter hvert år – skulle det ende på et gennemsnit mellem 7,8 og 8,2. På den måde ville 8 være den sikre gennemsnitskarakter.

Ydermere reserveres karakteren 13 til én promille af de studerende, ikke mere, for den blev kun givet til den helt exceptionelle præstation.

Den nuværende syvtrinsskala giver efter fleres mening altså for mange topkarakterer, og ministeren vil have det 'mentale 13-tal tilbage'. Rektoren fra RUC vil på sin side have et '12+' – men hvordan regner man gennemsnit ud med et '+'?

Mange 12-taller er en nødvendighed

Jeg giver også karakterer ved eksamen for de studerende i molekylær medicin på Aarhus Universitet. Vi forsøger her at uddanne unge mennesker til at kunne mestre de nye molekylære metoder, vel at mærke på en måde så de kan relatere dem direkte til de relevante sundhedsfaglig aspekter. 

ny karakterskala danske studerende Søren Pind konsekvenser topkarakterer udlandet problemer

Peter Hokland mener, at det er vigtigt at give de studerende høje karakterer, når de er til eksamen. Det gør han blandt andet, fordi det vil give de studerende en chance, når de skal konkurrere med internationale studerende. (Foto: Shutterstock)

Det er en eftertragtet uddannelse, som kræver et tårnhøjt gennemsnit fra gymnasiet, og hvor afsætningen til erhvervslivet er stor. Her giver jeg ofte 12-taller, og det er der flere grunde til:

Hvad jeg taler om, er EU-midler til stipendier fra nogle af de store programmer. Stipendier udloddede af europæiske videnskabelige selskaber eller stillingsopslag fra udenlandske universiteter.

Her er danske studerende ofte dårligere stillede, fordi de under deres kandidateksaminer får færre topkarakterer end studerende fra andre lande. Ergo er deres chancer for de eftertragtede stipendier forholdsvis mindre.

Hvor har du det fra, kan man spørge? Desværre ikke ud fra benhårde statistikker, men »von-hören-sagen« fra udvalg, jeg selv har siddet i, og fra kolleger, som beretter om lignende. Desværre, ingen hårde data.

Vi spænder ben for de studerende

Ikke desto mindre virker det på mig, som om denne sammenligning mellem pærer og bananer (karakterskalaer i forskellige lande) kan komme danske ansøgere til ugunst. På den baggrund ville jeg være meget tøvende over for ministerens initiativ.

Inden for medicin vil vi gerne have dygtige studerende, for de bliver oftest til dygtige læger. Her gives også mange topkarakterer, og på papiret er det svært at skille de gode fra hinanden.

Det er ved deres udfarende kraft og ønsket om at lave forskning, f.eks. ved at tage et år ud af studiet som 'forskningsår', at vi identificerer de særligt selvstændige studerende.

Men hov, dem må der ikke være for mange af i den nye såkaldte fremdriftsreform, hvor universiteterne faktisk får bøde for at have for mange studerende i gang med dette!

Ak ja, der er mange aspekter ved karakterskalaer, og jeg håber, at ministeren i sine overvejelser kommer dette i hu.

Ja, vi skal kunne identificere de originale præstationer, men vi skal gøre det på en måde, så det ikke påvirker vores studerendes evne til at hente internationale midler hjem til landet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk