Ny forskning: Kvinder tjener mindre end mænd - for det samme arbejde
Vi bør have mere fokus på ligelønsdebatten i Danmark - og på, at ulighed opstår på arbejdspladsen, mener studiets danske medforfatter.
Mand sidder på større stak mønter end kvinde

I alle 15 lande, forskerne har undersøgt, kan mænd fylde lønposen med betydeligt mere, end kvinder kan. (Foto: Shutterstock)

I alle 15 lande, forskerne har undersøgt, kan mænd fylde lønposen med betydeligt mere, end kvinder kan. (Foto: Shutterstock)

Syv procent.

Så meget tjener danske kvinder i gennemsnit mindre end mænd.

Og det er, selv om de arbejder på samme arbejdsplads, har samme profession og samme job.

Lønforskellene mellem kvinder og mænd i de enkelte virksomheder bidrager til, at der i Danmark er en forskel på 18 procent mellem kvinder og mænds løn generelt.

»I Danmark plejer man at forklare det generelle løngab med, at kvinder og mænd arbejder i forskellige typer job. Kvinderne er i overtal i lavt betalte job og på det offentlige arbejdsmarked, som ikke er lønførende, mens mænd typisk arbejder i bedre betalte professioner i det private erhvervsliv,« siger Lasse Folke Henriksen, lektor på Institut for Organisation ved Copenhagen Business School.

Han er én af mange forskere, der i et stort internationalt studie, publiceret i Nature Human Behaviour, har undersøgt ulighed i løn mellem kvinder og mænd i 15 lande.

Ifølge Lasse Folke Henriksen bør studiet være stof til eftertanke hos beslutningstagere i virksomhederne.

»Hele 40 procent af det samlede løngab i Danmark kan henføres til, at kvinder får lavere løn ude på arbejdspladserne end mænd i samme profession og job,« siger han.

Resultater fra studiet
  • Forskerne finder et løngab på 7 %, når de sammenligner mænd og kvinder i samme job på samme arbejdsplads.
  • Forskerne finder et løngab på 18 % mellem mænd og kvinder, når de sammenligner på alle beskæftigede.
  • De 7 % udgør altså lidt under halvdelen af de samlede forskelle, som er de 18 %.

Studiet tyder altså på, at forhold ude på arbejdspladserne også er en væsentlig motor for uligeløn, og derfor bør det politiske fokus også flytte derud, mener Lasse Folke Henriksen.

»Personligt mener jeg, der bør være mere fokus på ligelønsdebatten i Danmark - på at arbejdspladsen er et sted, der opstår ulighed, og at ligelønspolitik derfor også må tage højde for det faktum,« siger han.

Helt så overbevist om studiets konklusion er Jakob Egholt Søgaard, adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, dog ikke. For det er svært at definere 'det samme job', mener han.

»Et eksempel kan være to journalister på Videnskab.dk, hvor den ene af dem måske har mere erfaring end den anden. Den slags forskelle kan også skabe lønforskelle,« siger han og tilføjer:

»I sidste ende handler det om den data, vi har til rådighed. Det er et spørgsmål, om vi er sikre på, at det er de samme opgaver, folk på samme arbejdsplads med samme arbejdstitel har? Det er jeg ikke overbevist om, for så detaljerede er vores registerdata trods alt ikke.«

Større løngab i andre lande

Forskerne har analyseret data fra forskellige registre fra 15 lande. De har altså haft adgang til information om, hvem de beskæftigedes arbejdsgiver er.

»Det gør, at vi kan måle løngabet på selve arbejdspladsen, hvad man ikke tidligere kunne,« siger Lasse Folke Henriksen og tilføjer:

»Studiet viser, at der i alle 15 lande er et betydeligt løngab. Og det er større, end vi havde regnet med.«

Løngabet er væsentligt større i østasiatiske lande som Sydkorea og Japan. Men også i USA, Canada og Israel, der er mere liberale økonomier. I Danmark, Sverige og Norge er løngabet lavere.

»Vi ligger bedre i Danmark, og det vidste vi godt. Det er der mange forklaringer på,« siger Lasse Folke Henriksen og tilføjer:

»Én vigtig forklaring er, at vi har et gennemreguleret arbejdsmarked med høj organiseringsgrad og dækning af kollektive overenskomster på størstedelen af arbejdspladser. En anden er de velfærdsinstitutioner, der giver kvinder mere lige muligheder for deltagelse i arbejdslivet.«

I studiet har forskerne beregnet lønforskellen i samme job hos samme arbejdsgiver ud fra faktiske lønudbetalinger til 1,2 millioner danske lønmodtagere i alderen 30-55 år.

Ligelønsdebatten raser i Danmark

Studiet udkommer på et tidspunkt, hvor debatten om ulighed i løn mellem kvinder og mænd er godt i gang. For siden den 17. november, en dag, der bliver markeret som danske kvinders 'sidste arbejdsdag' - i hvert fald med løn - har debatten været i gang på blandt andet Twitter.

Fra flere kvinder lyder det, at de arbejder frivilligt resten af året, hvis man sammenligner deres lønniveau med mændenes. Blandt andre markerede professor i astrofysik Anja C. Andersen dagen på Twitter.

Lasse Folke Henriksen lægger da heller ikke skjul på, at timingen er god.

»Vi har arbejdet på studiet i hvert fald fem år. Det har været et meget omfattende koordineringsarbejde. Men det udkommer på et fint tidspunkt, det er der ingen tvivl om,« siger han og tilføjer:

»Al den stund vi gerne vil have ligeløn, bør det betyde, at vi skal også skal diskutere ligeløn på arbejdspladsen, og hvordan vi kan opnå det.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk