Ny forskning: Findes julestemning? Og har diktatorer altid overskæg?
Videnskabsfolk forsker til tider i de løjerligste ting. Her kan du bl.a. finde ud af, om diktatorer altid har overskæg og om julestemning virkelig findes.

Er det bare noget, vi bilder os ind, eller findes der rent faktisk noget, der hedder 'julestemning'? (Foto: Colourbox)

Er det bare noget, vi bilder os ind, eller findes der rent faktisk noget, der hedder 'julestemning'? (Foto: Colourbox)

Findes julestemning? Det spørgsmål har to forskere fra Glostrup Hospital måske besvaret. I et pilotforsøg søger de efter julestemningen dybt i hjernens kamre.

»Julestemning er et velkendt, men komplekst følelsesmæssigt element i den menneskelige psyke hos størstedelen af den vestlige verdens befolkning. Følelsen er så stærk, at den kan medføre en oplevelse af glæde og velbehag i en ellers kold, mørk og hektisk tid. Dette opnås tilmed uden farmakologisk hjælp; dog kan indtagelse af bagværk og varme drikke medvirke til at opretholde følelsen,« skriver forskerne i pilotstudiet 'Julestemningens cerebrale repræsentation'.

Studiet er et tværkulturelt, funktionelt magnetisk resonans-studie, som er blandt de mere løjerlige, men ikke uvæsentlige forskningsresultater, som tidsskriftet Ugeskrift for Læger har samlet i decembernummeret, der mildt sagt er inspireret af den glade juletid.

For de fleste er juletiden en nødvendig oase for at komme gennem den lange, mørke vinter. Men det er langt fra alle, der nyder denne tid. Nogle mennesker er nærmest immune over for julestemning.

Uanset hvor mange guirlander, lyskæder, snelandskaber og duft af klejner de bliver udsat for, opfatter de det ikke som andet end guirlander, lyskæder, snelandskaber eller duft af klejner. Det bringer dem ikke i julestemning.

Jul i hjerneskanneren

Forskerne analyserede hjernens reaktioner hos to hold personer, der fik vist billeder, der kan skabe julestemning, mens de lå i en hjerneskanner.

Hjernen blev meget aktiv ved julestimulering af to danskere, der begge er vokset op med traditionelle juletraditioner. De havde en stærk reaktion i frontale, parietooccipitale og subkortikale områder. Frit oversat betyder det, at de to kom i gevaldig julestemning af at se billeder af lyskæder og klejner.

De to andre i forsøget var født og opvokset i Danmark med indisk og pakistansk baggrund uden juletradition. Deres hjerners aktivitetsniveau forblev neutralt, og der var kun aktivitet til visuelt associerede hjerneområder.

Med andre ord kommer man kun i julestemning, hvis man har oplevet julestemning og kan forbinde lys, Julebryg og Fætter BR med gode aftener i familiens selskab.

En gruppe forskere satte sig for at undersøge, om et overskæg har det med at sætte sig på en diktator. (Foto: Colourbox)

Forskerne Faisal Mohammad Amin, Ulrich Lindberg, Jayachandra Mitta Raghava og Anders Hougaard understreger, at der er tale om et pilotprojekt, men at resultaterne er meget lovende. De mener, at den nye indsigt kan bruges både terapeutisk og kommercielt. For eksempel ved at teste, i hvor høj grad potentielle kunder kommer i julestemning af nye produkter.

Er det forsvarligt at vælge folk med Supralabial hirsutisme?

En anden gruppe forskere har undersøgt, om diktatorer har en »højere prævalens af delvist behandlet supralabial hirsutisme (PTSLH), også kaldet en moustache, end ikkediktatoriske statschefer,« som de skriver i undersøgelsen Prævalens af delvis behandlet supralabial hirsutisme hos diktatorer.

De ville kort sagt finde ud af, om diktatorer som Hitler og Stalin hyppigere end andre har overskæg, og om der er grund til at frygte, at folk med overskæg som politimænd og Movember-hipsters skaber diktaturstater.

»For at teste hypotesen, at PTSLH er en risikofaktor for at blive diktator, undersøgte vi forekomsten blandt statsledere i det 20. århundrede,« skriver de svenske og australske forskere med et formodentligt skævt smil i undersøgelsen, der ligeledes er offentlighjort i Ugeskrift og Læger.

I studiet ser forskerne på 139 diktatorer, 122 forudgående politiske ledere i samme lande, 122 efterfølgende politiske ledere i samme lande og 76 nobelfredsprismodtagere. Forskerne indsamlede op til flere fotos af samtlige diktatorer og sammenholdt ansigterne med tilsvarende magtpersoner i landet.

Resultatet er, at det ikke er påkrævet af en diktator at have overskæg. 49 diktatorer (35%) havde overskæg, 85 (61%) havde ikke overskæg, mens fem (4%) skiftede stil under deres diktatur og både havde og ikke havde overskæg.

Stem bare på en med moustache

Herefter foretog de samme undersøgelse blandt samtidige politikere og nobelprismodtagere. Resultatet var, at diktatorer til enhver tid ikke har overskæg i højere grad end andre.

»Vælgere overalt i verden kan nu støtte politiske kandidater med PTSLH uden frygt for at blive offer for et diktatorisk system eller for en øget risiko for at dø, når kandidaten overtager magten,« skriver forskerne i undersøgelsen.

Forskere i Ugeskrift for Læger afslører også, at raske oldboysfodboldspillere får øget afføring af at indtage stegt flæsk med persillesovs, og at man højst skal solbade nøgen i 20 minutter, hvis man ikke vil have forbrændte baller. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk