Ny forskning: Danmark har stor hjemmebanefordel ved EM - og det skyldes ikke kun tilskuerne
Faktisk har hjemmebanefordelen været intakt på helt tomme stadions under coronapandemien, viser nyt studie.

Det bliver med tilskuere på lægterne i Parken, når Danmark tager hul på EM-slutrunden lørdag 12. juni mod Finland. Men selv hvis Parken havde været tom, ville Danmark stadig have fordel af hjemmebanen, viser nyt studie. (Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk)

Det bliver med tilskuere på lægterne i Parken, når Danmark tager hul på EM-slutrunden lørdag 12. juni mod Finland. Men selv hvis Parken havde været tom, ville Danmark stadig have fordel af hjemmebanen, viser nyt studie. (Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk)

Når landsholdsspillerne trækker i den rød-hvide fodboldtrøje på lørdag ved årets EM-slutrunde, har de en velkendt hjemmebanefordel.

Men kan de danske roligans, deres klaphatte og højlydte slagsange så tage hele æren for den store fordel ved at spille i Parken?

Nej, viser et nyt studie, der analyseret fodboldkampe spillet på tomme stadions under coronapandemien.

»Det nye og overraskende resultat i vores studie er, at hjemmebanefordelene også eksisterer helt uden tilskuere,« forklarer Fabian Wunderlich, der er ph.d.stipendiat på Det tyske sportsuniversitet i Køln. 

Han har sammen med tyske forskerkolleger sammenlignet over 1.000 kampe uden tilskuere med mere end 35.000 kampe på fans-fyldte stadions fra før pandemien.

Mens forskerne forestillede sig, at de rungende tomme tribuner ville have en effekt på den famøse hjemmebanefordel, så kunne de simpelthen ikke måle en forskel. De konkluderer derfor, at hjemmebanefordelen har været intakt, selvom der ikke har været fans til bære holdene frem.

»Det er et sjovt fund, og det bekræfter, at selvom der nu også kommer til at være tilskuere til EM, så er det bare en stor fordel for Danmark at have tre hjemmekampe,« lyder det fra lektor i sportspsykologi Carsten Hvid Larsen fra Syddansk Universitet. Han har ikke været en del af det nye studie.

I knap et år har landsholdet måttet spille kampe uden tilskuere. Det gjorde de også 28. marts i år, hvor de nedsablede Moldova med 8-0 i Aarhus. (Foto: Per Kjærbye - dbufoto.dk)

Andre ting end tilskuere giver hjemmebanefordel

Når hjemmebanefordelen stadig gælder uden tilskuere, kan det tænkes, at fans måske slet ikke har så stor en betydning, som de ofte bliver tillagt. 

Men den kobling skal man passe på med, pointerer Carsten Hvid Larsen fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

»Vi ved, at hjemmebanen har en positiv effekt på den enkelte spillers psykologi. Hele idéen om, at det er vores sted, at de kender omgivelserne, hjælper spillerne til at forberede sig optimalt til kampene,« siger Carsten Hvid Larsen og fortsætter:

»At rejse fem timer i bus og sove på hotel før en kamp har omvendt også en negativ betydning for spillere på udeholdet. Så tilskuere er ikke den eneste ting af betydning på en hjemmebane. Omgivelserne og tanke har også en betydning,« fastslår han.

Tilskuere står for maks en tredjedel af hjemmebanefordelen

I den tyske undersøgelse, der udelukkende bygger på statistik, regner forskerne sig frem til, at tilskuerne står for maksimalt en tredjedel af hjemmebanefordelen. Det er dog et meget forenklet tal, der skal tages med et godt gran salt.

Fodbold er et komplekst spil, og det er svært at regne sig frem til, hvordan hjemmebanefordelen kommer til udtryk på banen, ligesom det er svært at sige, hvilke dele af hjemmebanefordelen, der gør sig gældende, pointerer forskerne i studiet.

Kilde: How does spectator presence affect football? (PLOS One, 2021)

Hjemmebanen bliver en stor fordel for Danmark til EM

Med tanke på, at Danmark - helt exceptionelt - skal spille et EM med minimum tre hjemmekampe i Parken, der også huser én ottendedelsfinale, bør det nye studie få klaphatten til at gå i selvsving.

Fabian Wunderlich er da heller ikke i tvivl om, at de hjemlige omgivelser kommer til at have en positiv indvirkning på det danske landshold og de mange andre landshold, der spiller på hjemmebane under EM, hvor værtskabet for første gang er fordelt mellem hele 11 nationer. 

»Vores analyser er baseret på kampe i de største europæiske ligaer. Men der er ingen tvivl om, at mekanismerne under EM-slutrunden vil være de samme,« forklarer Fabian Wunderlich.

Carsten Hvid Larsen er tilknyttet de danske ungdomslandshold som sportspsykologisk konsulent, og han er heller i tvivl om, at Danmark som værtsland har en hel unik fordel i år:

»Jeg kan ikke forestille mig andet. Spillerne kommer til at blive båret frem på stadion. Samtidig er de tæt på familien og i vante rammer, og det kommer til at have en betydning,« vurderer han og tilføjer, at hjemmebanefordelen krydret med stoltheden over at repræsentere landsholdet kan blive en stærk cocktail:

»Når jeg taler med spillerne på ungdomslandsholdet, giver de igen og igen udtryk for, hvor stor en ære det er at trække i landsholdstrøjen,« lyder det fra Carsten Hvid Larsen, der mener, at Danmark »har det bedste kollektiv« af alle nationerne til slutrunden.

Hjemmebane-dommeren forsvandt under corona

Endnu en ting taler dog for dansk succes i studiet. For mens stadions var tomme, viste dommerne sig at dømme en kende venligere mod udeholdet. 

Hjemmebane-dommeren er et fænomen, der er blevet påvist i flere tidligere studier (se her, her og her), men dommernes bias mod udeholdet faldt drastisk eller blev faktisk vendt helt på hovedet, når tilskuerne var fraværende, viser studiet.

»Dommer-bias betyder, at dommerne har tendens til at favorisere hjemmeholdet i forhold til frispark og gule og røde kort. Vi forventer helt sikkert, at dommerens bias mod udeholdet vil være tilbage, når tilskuerne er tilbage,« lyder det fra Fabian Wunderlich. 

Altså mere vand på Danmarks EM-mølle - hurra!

Tidligere topdommer: Vil forsvare mig til min dødsdag

En person, der har erfaring med at være midtpunkt for fodboldkampe, er den tidligere danske top-dommer Kenn Hansen, der ikke bare har dømt i den danske Superliga, men også i Champions League og i landskampe.

»Jeg vil jo til min dødsdag forsvare, at man som dommer kan modstå det pres, der opstår fra tilskuerne, og at man i kampens hede kun ser gul mod hvid og ikke hjemmehold mod udehold,« siger Kenn Hansen til Videnskab.dk.

Kenn Hansen, der også har en kandidatgrad i retorik, anerkender »selvfølgelig« forskningen på området, men han stiller sig alligevel lidt kritisk overfor idéen om hjemmebane-dommeren:

»Jeg har set mange af den slags studier før. De bygger ofte på statistik, og der vil jeg indskyde, at der er god grund til at være super kritisk. For de fanger ikke alle de mere komplekse ting i en fodboldkamp,«  siger han og fortsætter:

»Oftest er hjemmeholdet også det dominerende hold, og derfor er det ikke så mærkeligt, at hjemmeholdet får flere straffespark og udeholdet laver flere frispark eller får flere kort.« 

Dommere er dog vidt forskellige, tilføjer Kenn Hansen, der indrømmer, at han nok har svært ved at bedømme, om han igennem sin karriere har været presset til dømme forkert:

»Hvis jeg skal kaste lidt grus i maskineriet og være selvkritisk, har jeg mere mistænkt mig selv for at reagere omvendt. Så når der har været et meget stort tryk fra publikum, har jeg tænkt, at ‘de skal ikke have noget forærende’,« lyder fra Kenn Hansen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.