Ny dokumentarfilm tester grænserne mellem formidling og videnskab
Videnskabsdokumentaren 'Naturens Uorden', som har premiere i dag, bruger videnskaben til at afsøge store spørgsmål om, hvad det er at være menneske. Men kan en dokumentar være videnskab?

Jacob Nossell prøver at finde ud af, hvad det er at være normal, og om han burde være født, når han er handicappet. For at nærme sig svaret, får han hjælp fra mange forskellige kanter og videnskaber. (Foto: Christian Sønderby Jepsen)

Jacob Nossell prøver at finde ud af, hvad det er at være normal, og om han burde være født, når han er handicappet. For at nærme sig svaret, får han hjælp fra mange forskellige kanter og videnskaber. (Foto: Christian Sønderby Jepsen)

Jacob Nossell træder frem på scenen og ser på teaterdirektør Thomas Corneliussen.

»Jeg tænker, at hovedspørgsmålene er: Har jeg ret til at leve? Vil jeg have et handicappet barn? Og er der noget, der er normalt?«

Jacob Nossell bevæger sig langsomt fremad på scenen, og ordene udtales med besvær og utydelighed. Han har en spastisk lammelse, som påvirker hans gang og tale.

Jacob Nossell er omdrejningspunktet i videnskabsdokumentaren 'Naturens Uorden', som i dag, onsdag 7. oktober, har premiere i omkring 50 biografer landet over.

Hvordan forsker vi i at forstå mennesker med hjerneskade?

I filmen forsøger Jacob Nossell i samarbejde med en teaterinstruktør, en dokumentarist og en forsker at bruge videnskaben til at besvare de store spørgsmål, om hvad det egentlig er at være menneske og at være normal.

På den måde er dokumentaren en erkendelsesrejse, der både er formidling af videnskab, men også i sig selv kan kaldes videnskab, mener ph.d.-studerende Kristian Martiny.

»Dokumentarmediet er sindssygt godt her, fordi vi bruger hele processen til at undersøge: Hvordan laver vi forskning, som er kompleks, nemlig for at forstå en person, som lever med hjerneskade? Det er både formidling, men det er også forskning i sig selv,« siger Kristian Martiny, som er videnskabelig rådgiver og medvirkende i den nye dokumentar.

Grænsen mellem forskning og formidling

I Naturens Uorden følger vi den spastisk lammede Jacob Nossell, som er komiker og freelance-journalist, og som tidligere har medvirket i dokumentaren 'Det røde Kapel'.

Dokumentaren skildrer hans samarbejde med teaterinstruktøren Thomas Corneliussen om at lave en teaterforestilling på Det Kongelige Teater, der skal undersøge, hvad normalitet egentlig er, og hvordan en handicappet passer ind i vores billede af det normale. De store spørgsmål kan dog kun besvares med hjælp udefra.

Og her kommer ph.d.-studerende i filosofi og neurovidenskab ved Københavns Universitet Kristian Martiny ind i billedet.

Kan vi bygge Jacob op af legoklodser?

I løbet af filmen besøger Jacob Nossell og Kristian Martiny både hjerneforskere, DNA-forskere og filosoffer. Men vi møder også Jacob Nossell selv, hans bedsteforældre samt en skuespiller og en teaterdirektør.

På den måde bliver dokumentarfilmen brugt til at samle en palet af fagområder i en systematisk undersøgelse – og det er det, Kristian Martiny blandt andet mener gør dokumentarfilmen til videnskab.

»I moderne forskning opererer man med nogle modeller, hvor man ikke bare ser på det at være hjerneskadet som at være hjerneskadet. Det er jo både noget biologisk, psykologisk og socialt. Det er det, man i forskningen kalder en bio-psyko-social model. Vores metodiske eksperiment stiller altså spørgsmålet: 'Kan vi bygge Jacob op, som man for eksempel bygger legoklodser, så andre kan forstå den kompleksitet, det er at leve med en hjerneskade?'« fortæller Kristian Martiny.

Legoklodserne bliver i løbet af filmen langsomt lagt oven på hinanden, når Jacob Nossell taler med en hjerneforsker om, at hans hjerne egentlig ikke er så meget anderledes end alle andre hjerner, når gen-testen ikke kan afsløre hans handicap, og når han spørger sine bedsteforældre, om hans forældre ikke var kede af det, da de fandt ud af, at de havde fået et handicappet barn.

Kan en dokumentar være videnskab?

Lektor i videnskabsformidling Kristian Hvidtfelt Nielsen er enig med Kristian Martiny i, at videnskaben og dokumentargenren kan befrugte hinanden i og med, at begge områder er ude på at undersøge og fortælle om relevante fænomener.

Han mener dog ikke, at en dokumentarfilm i sig selv kan sidestilles med forskning.

»Min egen fornemmelse er, at dokumentarfilmen fungerer på dokumentarfilmens præmisser. Når de så har videnskabelige konsulenter, så understøtter konsulenterne bare mediets egen proces. Man kan godt tænke, at dokumentarfilmen bliver mere integreret i forskningsarbejdet, men det er svært for mig at se dem som en fuldt integreret del af forskningsprocessen,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, som er lektor ved Aarhus Universitet.

Kristian Martiny er enig i, at han i arbejdet med dokumentaristen Christian Sønderby Jepsen måtte lære at tale et mindre videnskabeligt sprog. I filmen oplever vi Jacob Nossell tvivle på sit teaterstykke, og om han kan blive en god far. Vi oplever hans humor, selv efter han har været ude for en trafikulykke. Og vi ser, hvordan han stædigt kæmper for at få en praktikplads som journalist på trods af åbenlyse udfordringer. På trods af filmens følsomhed og fokus på Jacob Nossell, synes Kristian Martiny dog ikke, at følelser og andre filmiske greb tager overhånd i forhold til forskningsdelen af filmen:

»Det her er et medium, som er meget bedre til at fange mange af de erfaringsmæssige oplevelser, som Jacob går igennem. Det er svært i en videnskabelig artikel at forklare alle de aspekter, som vi gennemlever med Jacob. Det er alt andet lige lettere at vise end at forklare, fordi det giver publikum en umiddelbar erfaring af, hvordan det er at være Jacob, i stedet for at en forsker som mig skal forklare det,« siger Kristian Martiny.

Sæt forskningskriterier op for dokumentarfilm

Kristian Martiny mener, at de klip, der kan præsentere dilemmaer i Jacob Nossells liv også kan bruges i videnskabelige kredse. Jacob Nossell er så at sige et case-study, som kan åbne op for både folkelige og videnskabelige debatter på tværs af fagområder.

Kristian Martiny håber, at andre forskere vil se dokumentaren og kommentere på den, som kollegaer også gør med andre typer forskning:

»Det, man også kunne, var at sætte nogle forskningskriterier op for validering af dokumentarfilm. Der er vi ikke nået til endnu, men det kunne være interessant,« siger Kristian Martiny.

Videnskabsdokumentarer går en lys fremtid i møde

Selvom Kristian Hvidtfeldt Nielsen ikke køber idéen om, at en dokumentar i sig selv kan kaldes forskning, tror han på, at dokumentargenren har potentiale i forhold til videnskaben:

»Jeg tænker, der er en stor fremtid for det. Forskningen får en mere fremtrædende rolle at spille i samfundet, eksperter blander sig i flere og flere spørgsmål. Der tænker jeg, at dokumentarfilmen kan være med til at belyse forskning på måder, vi ikke har set. Det visuelle kan være med til at stimulere en interesse for det, som det kan være svært at skabe på skrift,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Ikke overraskende er Kristian Martiny enig. Han gør det dog klart, at dokumentarfilmen ikke altid er den bedste måde at udføre forskning på:

»Dokumentargenren skal bruges der, hvor det giver mening, og hvor et emne har en bedre mulighed for at blive belyst og forstået gennem film. I det her tilfælde gav det mening, fordi det handlede om mennesker, så jeg syntes, det bedste udgangspunkt var at inkludere mennesker,« forklarer Kristian Martiny.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk