Ny blog: Vi stiller for få spørgsmål om spørgsmål
Vi er omringet af dem. De kommer konstant i vores retning, og vi stiller dem hele tiden. Spørgsmålene. En ny blog vil undersøge spørgsmålet i sig selv og fænomenet på tværs af forskellige kulturer.

På Videnskab.dk's nye blog stiller Pia Lauritzen spørgsmålstegn ved spørgsmålet selv og dets rolle. (Foto: Shutterstock)

På Videnskab.dk's nye blog stiller Pia Lauritzen spørgsmålstegn ved spørgsmålet selv og dets rolle. (Foto: Shutterstock)

Vores hverdag er fyldt med spørgsmål. Både den mindre og mere alvorlige af slagsen. Men de er der.

En ny blog på Videnskab.dk går nu i dybden med fænomenet spørgsmål med formålet om at blive klogere på hvorfor, hvornår og hvordan vi stiller spørgsmål.

Bag bloggen står Pia Lauritzen, der er ph.d. i filosofi og postdoc på Aarhus Universitet. Hun stiller spørgsmål om spørgsmål og forsker i dem.

»Jeg arbejder ud fra en hypotese om, at den måde, man forstår og bruger spørgsmål på i et samfund, afspejler eller måske ligefrem bestemmer, den måde man tænker og organiserer sig på i samfundet,« fortæller Pia Lauritzen.

Vi forholder os konstant spørgende

Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer mente, at spørgsmålets struktur er forudsat i al erfaring.

Det skal forstås på den måde, at selv når vi ikke stiller spørgsmål, så forholder vi os spørgende til os selv og vores omgivelser. En teori, der også optager Pia Lauritzen.

»Det fascinerende er, at alle mennesker, både børn og voksne, kvinder og mænd stiller spørgsmål. Vi gør det hele tiden. Samtidig med, at der er spørgsmål overalt i vores samfund, så er der stort set ingen, der forholder sig til den betydning, spørgsmål har for vores måde at tænke og være på. Jeg vil vove den påstand, at man ikke kan finde mange andre fænomener, der fylder så meget, og samtidig får så lidt opmærksomhed, som spørgsmål gør,« siger hun.

Spørgsmål er ligesom ilt

At spørgsmål får så forsvindende lidt opmærksomhed er også en af grundene til, at Pia Lauritzen har kastet sit forskerhjerte over fænomenet.

»Når man først bliver opmærksom på, at spørgsmål bliver taget så meget for givet, at der ikke er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved det, så åbner det for en masse nye spørgsmål,« fortæller hun.

Spørgsmål er det vigtigste grundstof i vigtige områder som forskning, journalistik og politiets opklaringsarbejde. Men ofte glemmer dem, der stiller allerflest spørgsmål, at spørge sig selv om, hvad de spørgsmål, de stiller – og ikke stiller – betyder for deres resultater.

Som Pia Lauritzen forklarer, kan spørgsmål sammenlignes med ilt. Noget, der er så vigtigt for alt, hvad vi gør, at vi glemmer, at det er der.

Forskellige spørgsmål i forskellige kulturer

Uanset hvor bevidste vi er om spørgsmålene omkring os, så spiller fænomenet en betydelig rolle i vores samfund – og formentlig også i samfund, der er dybt forskellige fra vores eget.

Ved at studere spørgsmålets rolle i forskellige samfund, kan Pia Lauritzen få en idé om, hvorfor det kan være så svært at forstå andre kulturer.

Det første spørgsmål

I sit første blogindlæg 'Spørgsmål udløser syndefald' går Pia Lauritzen i dybden med spørgsmålets oprindelse. Hvornår begyndte vi mennesker at stille spørgsmål – og hvad udløste det første spørgsmål?

For at finde svar tager hun udgangspunkt i skabelsesberetningen og syndefaldsmyten om Adam og Eva. I dette indlæg bliver der slået en række temaer an, som også vil blive behandlet i senere indlæg i forhold til blandt andet etik, frihed og ansvar.

Adam og Eva er den vestlige tilgang til spørgsmålets oprindelse, men spørgsmålets rolle i for eksempel Koranen og Confucius-læren vil også blive undersøgt i udforskningen af spørgsmålets betydning for kultur og mentalitet. Netop Koranen og spørgsmål er omdrejningspunktet i Pia Lauritzens seneste blogindlæg 'Spørgsmål i og om Koranen'.

»Bloggen kan komme til at behandle en masse ting, fordi en masse ting åbner sig hele tiden. Det stopper aldrig.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk