Norsk undersøgelse: Ubehagelige kommentarer kommer også fra forskernes egne kolleger
Det er ikke kun anonyme internettrolde, der skræmmer forskere fra at formidle deres forskning, lyder det fra en norsk forsker.
Internettrolde forskning kritik angreb chikane retorik kommunikation formidle

Norsk forsker blev kaldt 'en hvid, højreorienteret anti-antiracist' af en anden forsker på de sociale medier. (Illustration: Shutterstock)

Norsk forsker blev kaldt 'en hvid, højreorienteret anti-antiracist' af en anden forsker på de sociale medier. (Illustration: Shutterstock)

I Norge lader næsten halvdelen af ​​alle forskere være med at formidle deres forskningsresultater til offentligheden.

Den mest almindelige årsag er, at de frygter tabloide vinklinger i medierne.

Men faktisk siger 14 procent, at hensynet til arbejdsgiveren eller kollegerne er noget, der afholder dem fra at gøre det.

Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Samfundsforskning i Oslo, der blev præsenteret for nylig.

14 procent af respondenterne siger, at de har begrænset forskningsformidlingen af hensyn til arbejdsgiveren eller kollegerne.

12 procent har gjort det samme af frygt for hetz, trusler eller offentlig kritik.

Samfundsforskere oplever flere ubehagelige kommentarer end forskere fra andre felter. Indvandring, køn og ligestilling skiller sig helt klart ud.

»Hvid, højreorienteret, anti-antiracist«

Thorgeir Kolshus, mener, at bekymringerne om, hvad kollegerne vil sige og tænke, hvis man formidler forskningen til et bredt publikum, er helt reelle.

Han er lektor i socialantropologi ved OsloMet og bidrager ofte til samfunddebatten med kommentarer og artikler.

»Fra egen erfaring er det næsten udelukkende fra kolleger og andre forskere, at de negative tilbagemeldinger kommer.«

For ikke så længe siden kaldte en anden forsker ham 'en hvid, højreorienteret anti-antiracist' på de sociale medier.

»Det var frygtelig ubehageligt. Jeg røg helt ned i kulkælderen.«

Thorgeir Kolshus genkender ikke sig selv i, hvad der blev sagt om ham.

»Det er ikke dækkende for, hvad jeg har gjort, eller hvad jeg står for.«

Troede ikke, at han var repræsentativ

Rapporten fra Norsk informationssikkerhedsforum (ISF)  (en nonprofit-organisation, der arbejder med informationssikkerhed for sine medlemmer, red.), er en del af Fritt ords projekt 'Status for ytringsfrihed i Norge'.

Det er første gang, forskere ser nærmere på forskningssektoren og den akademiske verden.

Thorgeir Kolshus synes, det er interessant at få bekræftet, at også andre forskere føler, at kritikken fra kolleger og andre forskere er hård.

»Jeg tænkte, jeg måske ikke var så repræsentativ. Jeg skriver trods alt en del om emner, der ligger på grænsen mellem fagpolitiske og almenpolitiske spørgsmål.«

Er de norske forskere blevet amerikaniserede?

Der er ingen tvivl om, at der har været flere forsøg på at miskreditere i den akademiske verden, mener antropologen.

»Det er blevet mere almindeligt at sætte spørgsmålstegn ved andre forskeres moral.«

Han er bange for, at den ret uforsonelige tone fra dele af den amerikanske samfundsforskning har fundet vej til Norge.

»Jeg oplever, at professionelle positioner i højere grad er blevet pakkeløsninger, der inkluderer politiske positioner og identitetsprojekter. Der er kommet en anden slags selvcentreret alvor i den akademiske verden. Det er blevet lettere at blive stemplet politisk.«

En trist udvikling

Thorgeir Kolshus synes, det er en trist udvikling.

»Efter mange års uddannelse bør vi være i stand til at imødekomme hinandens argumenter og adskille dem fra vores følelser. Desværre er det ikke tilfældet i den akademiske verden i dag.«

Det er måske lige på sin plads at påpege først som sidst, at forskernes objektivitet er en illusion, mener Thorgeir Kolshus.

»Alle forskere er til en vis grad subjektive, bare i kraft af at stille spørgsmål og vælge en problemstilling. Men at der ikke findes en objektiv tilgang, betyder ikke, at alt er subjektivt. Selvfølgelig skal man lede efter modargumenter og påpege sandsynlighed og usikkerhed, når analyserne går ud over, hvad man kan bekræfte.«

Et støttende netværk

Efter lanceringen af ​​ISF-rapporten deltog Thorgeir Kolshus for nylig i en debat sammen med forskerne Kikki Flesche Kleiven, kommende direktør for Bjerknescenteret, og seniorforsker ved Center for studier af holocaust og livssynsminoriteter, Mona Abdel-Fadil.

De to andre forskere understregede, hvor vigtigt det er at have et støttende miljø i ryggen, når man som forsker går ud for at formidle kontroversielle fund.

De fortalte begge, at de havde uformelle netværk, hvor de delte erfaringer og støttede hinanden.

»Jeg har aldrig haft noget tilsvarende,« siger Thorgeir Kolshus.

»Jeg tror, ​​at mine kolleger tænker, at når jeg kommunikerer så meget og ofte, så er det helt uproblematisk for mig. Men det er det ikke. Og med de sociale medier er det blevet meget sværere.«

Ikke bare ledernes ansvar

Undersøgelsen viser, at ledere bør være meget til stede for at støtte de medarbejdere, der formidler til offentligheden. De skal gøres opmærksomme på og trænes i at håndtere dette, mener antropologen.

Men først og fremmest skal kolleger støtte hinanden mere, end de gør i dag, mener han.

»Hvis en kollega har sagt eller skrevet noget, der var godt, koster det dig intet at sende en opmuntrende sms. Jeg ved selv, hvor dejligt det er, når det en sjælden gang sker. Det betyder utrolig meget for motivationen, når nogen vender tommelfingeren opad.«

»Du har trods alt taget én for holdet. Jeg får ikke noget i mit timeregnskab, når jeg bruger fem eller seks timer på medier hver uge.«

Han understreger dog, at det først og fremmest er meget givende at formidle.

»At formidle noget, du har brugt meget tid på, til et par hundrede tusind gennem 20 minutter på NRK i stedet for blot 20 forskere, er meget, meget givende.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker